<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Jonas Thy Østengaard, skribent på Center for Psykedelisk Dannelse</title>
	<atom:link href="https://cepda.dk/author/jonas-thy-oestengaard/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://cepda.dk/author/jonas-thy-oestengaard/</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Fri, 27 Feb 2026 10:07:41 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.0.2</generator>

<image>
	<url>https://cepda.dk/wp-content/uploads/2023/10/cropped-CEPDA_LOGOMARK_COLOR_1-32x32.png</url>
	<title>Jonas Thy Østengaard, skribent på Center for Psykedelisk Dannelse</title>
	<link>https://cepda.dk/author/jonas-thy-oestengaard/</link>
	<width>32</width>
	<height>32</height>
</image> 
<site xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">191597891</site>	<item>
		<title>Hvad vi kan lære af 50 års ketaminforskning</title>
		<link>https://cepda.dk/hvad-vi-kan-laere-af-50-aars-ketaminforskning/</link>
					<comments>https://cepda.dk/hvad-vi-kan-laere-af-50-aars-ketaminforskning/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[Jonas Thy Østengaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 26 Feb 2026 19:01:58 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Antidepressiv medicin]]></category>
		<category><![CDATA[Forskning]]></category>
		<category><![CDATA[Ketamin]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://cepda.dk/?p=14957</guid>

					<description><![CDATA[<p>Ketamin er -  som effektmæssig “slægtning” til klassisk psykedelika - en yderst interessant case i netop bredere psykedelisk kontekst. Hvorfor dette er tilfældet, beskrives af en af verdens førende psykofarmakologer, Professor David Nutt, i bogen Psychedelics - The Revolutionary Drugs That Could Change Your Life:</p>
<p>Indlægget <a href="https://cepda.dk/hvad-vi-kan-laere-af-50-aars-ketaminforskning/">Hvad vi kan lære af 50 års ketaminforskning</a> blev først udgivet på <a href="https://cepda.dk">Center for Psykedelisk Dannelse</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[		<div data-elementor-type="wp-post" data-elementor-id="14957" class="elementor elementor-14957" data-elementor-post-type="post">
						<section class="elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-0546bc2 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default" data-id="0546bc2" data-element_type="section" data-e-type="section">
						<div class="elementor-container elementor-column-gap-default">
					<div class="elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-0f22089" data-id="0f22089" data-element_type="column" data-e-type="column">
			<div class="elementor-widget-wrap elementor-element-populated">
						<div class="elementor-element elementor-element-66d8ef6 elementor-alert-info elementor-widget elementor-widget-alert" data-id="66d8ef6" data-element_type="widget" data-e-type="widget" data-widget_type="alert.default">
				<div class="elementor-widget-container">
							<div class="elementor-alert" role="alert">

						<span class="elementor-alert-title">OBS ift. skadesreduktion</span>
			
						<span class="elementor-alert-description">Ketamin er ikke et klassisk psykedelisk stof og det er vigtigt at være opmærksom på stoffets bivirkninger (bl.a. risiko for lever- og nyreskade) og at det har moderat til højt afhængighedspotentiale. (kilde: <a href="https://psychonautwiki.org/wiki/Ketamine#Toxicity_and_harm_potential" title="PsychonautWiki"> PsychonautWiki</a>).</br>
/Cepda-teamet</span>
			
						<button type="button" class="elementor-alert-dismiss" aria-label="Dismiss this alert.">
									<span aria-hidden="true">&times;</span>
							</button>
			
		</div>
						</div>
				</div>
				<div class="elementor-element elementor-element-465800b elementor-widget elementor-widget-text-editor" data-id="465800b" data-element_type="widget" data-e-type="widget" data-widget_type="text-editor.default">
				<div class="elementor-widget-container">
									<p>Ketamin er &#8211;  som effektmæssig “slægtning” til klassisk psykedelika &#8211; en yderst interessant case i netop bredere psykedelisk kontekst. Hvorfor dette er tilfældet, beskrives af en af verdens førende psykofarmakologer, Professor David Nutt, i bogen <em>Psychedelics &#8211; The Revolutionary Drugs That Could Change Your Life</em>:</p><blockquote><p><em>“Already ketamine, which has a psychedelic-like effect, is being used for treatment-resistant depression</em><em>. This is possible because ketamine, having been used as an anesthetic for decades in many countries, is a licensed medicine, unlike psychedelics and MDMA” </em>(Nutt 2024: 2)</p></blockquote><p>Fordi ketamin i forhold til accept og inkorporering i det etablerede sundhedssystem er længere fremme, kan denne substans forskningshistorie åbne op for en forståelse af både perspektiver og udfordringer for en bredere gruppe af psykedelika, der synes at følge samme udvikling, dog med en vis forsinkelse.</p><p>Netop det historiske perspektiv på ketaminforskningen, er emnet for Veraart mfl.’s artikel <em>“Ketamine-assisted psychotherapies for mental disorders: a historical overview and systematic review.” </em>(2026). Det følgende vil være en gennemgang af hovedkonklusionerne i denne.</p><p>Ketamin har allerede i en længere årrække været benyttet med stor succes som et bedøvende og smertestillende middel til operationer, og det er afgørende at understrege, at det ikke er denne brug, der her undersøges eller anfægtes. Derimod er genstanden for undersøgelsen kombinationen af ketamin og psykoterapi (over en bred kam af variationer benævnt <em>ketamin-assisteret psykoterapi</em> &#8211; herefter KAP). Og for at være helt præcis, så har forfatterne undersøgt, hvad 64 forskningsartikler baseret på 72 studier fra perioden mellem 1973 og 2025 har at sige om effektiviteten og sikkerheden af KAP.</p><h2>Lovende observationer…</h2><p>Hvis vi til en start tager de positive briller på, kan man trække følgende tre hovedpointer ud af forfatternes metastudie af forskningen omkring KAP:</p><ul><li>Det tyder på, at ketamin kombineret med psykoterapi kan være en hurtig, effektiv og sikker behandling af ellers behandlingsresistent depression og andre psykiatriske lidelser.</li><li>Flere studier indikerer en positiv korrelation mellem terapeutiske resultater og både <em>antallet</em> af ketamindoseringer og <em>størrelsen</em> af dosis i forbindelse med behandling med KAP. Sidstnævnte betyder, at det antageligvis er mere effektivt med <em>psykedelisk</em> (højdosis) end <em>psykolytisk</em> (lavdosis) behandling.</li><li>Der synes at kunne påvises følgende positive effekter af indtag af ketamin: øget åbenhed, styrket engagement i behandling, genkaldelse af traumatiske oplevelser (med nedsat aktivering af forsvarsmekanismer) og transformerende oplevelser.</li></ul><h2>… uden tydelige konklusioner</h2><p>Som brugen ovenfor af “tyder på”, “indikerer” og “antages” understreger, er det dog sparsomt, hvad man med god ret kan tage med sig af definitive konklusioner fra de seneste godt 50 års specialiserede forskning i KAP. Dette primært af følgende grunde:</p><ul><li><strong>En høj grad af forskellighed</strong>. Eller som forfatterne anfører: <em>“(&#8230;) the treatment designs of the included studies reflect historical developments in psychological care more than they seem to direct towards a clearly defined or promising psychological framework for the combination with ketamine treatment.” </em>Sagt med andre ord: Forskningsfeltet fremstår udpræget som et antal enkeltstudier med egne historisk farvede agendaer &#8211; ikke et homogent felt med retning, samarbejde og løbende konsolidering af resultater.</li></ul><ul><li><strong><strong><strong>Lav metodologisk kvalitet. </strong></strong></strong>Dette har typisk forskellige uheldige konsekvenser &#8211; i nærværende kontekst f.eks. 1) at positive resultater &#8211; pga. manglende kontrolgrupper &#8211; risikerer at blive overbetonet og 2) at det bliver uklart, om det er ketamin eller psykoterapi, der er den effektive, virkende ingrediens og yderligere, om de to blot <em>supplerer </em>(additiv effekt) hinanden eller gensidigt <em>forstærker </em>(synergistisk effekt) hinanden. Det sidste vender jeg tilbage til.</li></ul><ul><li><strong>Objektivitetsproblemer. </strong>I visse tilfælde var de terapeutiske metoder, hvis effektivitet og sikkerhed i kombination med ketamin man søgte at undersøge, udviklet af de selvsamme forskere, der var ansvarlige for forsøget. Dette kan i sagens natur potentielt føre til uhensigtsmæssig bias.</li></ul><ul><li><strong>Begrænset mulighed for generalisering. </strong>Der er tale om studier af begrænset omfang mht. antal deltagere, hvilket gør det meget svært at generalisere og/eller fremskrive til større grupper endsige befolkningsniveau.</li></ul><h2>Og hvad kan vi så lære af det?</h2><p>Den endelige konsekvens af de ovenstående udfordringer er, at der ikke kan siges at være etableret en konsensus om den optimale behandlingsmetode for KAP. </p><p>Samme potentielle udfordring bør man være opmærksom på i forskningen i de klassiske psykedelika. Det er derfor af største vigtighed, at metodisk og videnskabelig stringens prioriteres, samt anbefalelsesværdigt, at man opstiller forsøg, der ikke udelukkende søger at påvise effekt og sikkerhed i klinisk kontekst. Man bør også undersøge bredere brug i samfundet og søge at fastslå såkaldt <em>best practice</em> i forhold til både den terapeutiske komponent af PAT (psykedelika-assisteret psykoterapi), doseringen og kombinationen af disse.</p><p>Afslutningsvis vil jeg gerne vende tilbage til et forhold, jeg nævnte tidligere. Der kan være forskel på det, man kalder henholdsvis additive og synergistiske effekter &#8211; altså om to komponenters kombinerede effekter kan siges blot at supplere eller ligefrem gensidigt forstærker hinandens individuelle effekter. Der findes dog også den logiske mulighed, at hele eller hovedparten af effekten skal tilskrives kun én af de to komponenter. Som det fremhæves i artiklen, er der netop nogle forskere, der hælder til, at det primært er ketamin, der er årsag til de kliniske forbedringer, der kan observeres i forbindelse med KAP.</p><p>Dette åbner i yderste potens op for en diskussion, der også er relevant for de klassiske psykedelika, nemlig, om muligheden for at udvikle en sikker behandlingsform, der sparer den omkostningstunge terapikomponent væk, men fastholder samme høje effekt. Den “ekstreme” (men oplevelsesmæssigt blide) pol af dette, er udviklingen af de såkaldte ikke-hallucinogene psykoplastogener (også kaldet tripfri psykedelika). Her sigter man på at isolere de neuroplastiske effekter fra de oplevelsesmæssige, med det formål at udvikle et psykofarmakologisk produkt. </p><p>Dette produkt kan &#8211; lidt populært fremstillet &#8211; tages lige så uproblematisk som en hovedpinepille, uden sensorisk og bevidsthedsmæssig påvirkning eller behov for løbende integrativ støtte fra professionelt sundhedspersonale. Dette arbejde er endnu på udviklingsstadiet og ikke testet på mennesker, hvorfor man ikke kan sige noget substantielt om en eventuel effekt.</p><h2>Vil du vide mere?</h2><p>Du kan læse artiklen i sin fulde længde her: <a href="https://pdf.sciencedirectassets.com/271858/1-s2.0-S0272735825X00106/1-s2.0-S0272735826000152/main.pdf?X-Amz-Security-Token=IQoJb3JpZ2luX2VjEEMaCXVzLWVhc3QtMSJHMEUCIAHdSs9nMQv3U2OJt5oKCqjjidybEPh9G%2BzG5Pdj%2FalvAiEAo8dQx1xSGGcgNXx2GOcpnFy%2F1L%2F7UOQtCcSz69Y5guIqswUIDBAFGgwwNTkwMDM1NDY4NjUiDDuk1hm%2B30rtJZtHpSqQBVxLR7xIbuHLF7fZuKGfyuEg65TXABL53ioUQ6y0g0vw7vktHrQ6XmanyuCPXXLz6s392C%2FxcIh8OIe6Hn2J9Xc92Aqd8w2nsXItcd9CWwpNXqpFaJODkuOVMQRxEoFBmwvLoK%2FdOB3%2FHkUDyURd5k4U8b9gK9Ty%2Btat4adKM1%2BFbO1srbW0xosM0Ep%2FtHwH2950yCZRqoxmQSJyQxQ%2FNBf9%2BC4HCyk7yH9gwkzB7xdh%2FJXyN2d4HfSPzhZRy%2BwriHc6fmJnDt4JN9BpHa9EY7lA5otvSrIYhpE6FU1OLC38HkfcrEmFw2x8RZGvDcIuPwNWxn1i%2FkuQ%2Bpt9yYgPBF0LFMzZm21xQZoKz81Nc8TwDiouwF2gJ3mtsIT8vUcU0FQayE7InNkBFMcVs3V0SvPJaxmxjlr8Eu9HVjQS5uzsBwnOjchzWqd2Pbv2k%2BD4kej%2F5s8pUKqTIImo4qQgifddgGDn6ge0ErT4bixZobgh3jA%2B1LPloKRqIunjsdlCxlGy7CLVcGxQqBKsBxYD2YypEWLnzxEBt3qm4QmgLxVOMCvzuxjUVb4uZ8RKzp7%2BKbAe1cqH5NUgXF4rl5DM8ofrrzsWc%2Bt9UDituF3lcNNX8E9W2Fd8Fu%2FDSMYGoF8V1G8l46a%2FVNPgDlFwi%2F1nmUAa5yNvJkEv2AiiNU7qHH2oXUtWKVRfQrW5xLktgoM%2FY8x4IM1mcNqMxEyzb%2Bv4W5oOyY81BMbJAATSVKsUDy38umXaYw%2BaOPILcK0s453zfHMfhDM%2F%2BBFbO1u68MGAkT%2FjcXtS0u2%2F9kXcE6uj18zW27CzXfEwTw8eHtssRc6yeKGpKLtlPyny6NHx0d5plrTZsMIebZSNy9ddbAJFPz7BMO%2BFw8wGOrEBhYMo%2B11cMTNMGg71YCpyKsE0TtvCbtYGbpxS4Z5vC%2BJZ1Sun4byYJ3MOMw46w8aVw7ZkJ5EK3WuE4N3r689gI3FNamAiWB1XQrVUzVVNpcKpaAsXJy%2F2SvaUSz6Y6trpkYjeOE5UNlw6ggTPEaNFy3I362O33qzsFIvxP3qeiRqaavb8TtGCFz7pvIbxy8uQ1ek%2ByHTnutJ313vo%2BkgcogMwIRquIdKjE56xMFtq08n1&amp;X-Amz-Algorithm=AWS4-HMAC-SHA256&amp;X-Amz-Date=20260214T200918Z&amp;X-Amz-SignedHeaders=host&amp;X-Amz-Expires=300&amp;X-Amz-Credential=ASIAQ3PHCVTYX3GKOMU7%2F20260214%2Fus-east-1%2Fs3%2Faws4_request&amp;X-Amz-Signature=55a0c33abde32fc8f02244d453cf824d8c047282fc4f0a5574d7032913244d52&amp;hash=970911ab5896da2e938ee14964c0f46259a4d926522874de1d8027e8334f86af&amp;host=68042c943591013ac2b2430a89b270f6af2c76d8dfd086a07176afe7c76c2c61&amp;pii=S0272735826000152&amp;tid=spdf-b39a61da-dc2a-42f9-86af-d6986512acb1&amp;sid=95c7249e86e5d94e9d695159432ae002fe32gxrqb&amp;type=client&amp;tsoh=d3d3LnNjaWVuY2VkaXJlY3QuY29t&amp;rh=d3d3LnNjaWVuY2VkaXJlY3QuY29t&amp;ua=1e045c020609515d0203&amp;rr=9cdf33cfeb8acd9c&amp;cc=dk">Ketamine-assisted psychotherapies for mental disorders: A historical overview and systematic review</a></p><p>Hvis du er interesseret i at dykke dybere ned i de etiske aspekter af psykedelika-forskningen, kan vi desuden anbefale nedenstående to artikler. Den første beskæftiger sig med spørgsmålet om hvorvidt forskningen (her i psilocybin) er langt nok fremme i forhold til den faktiske brug af psykedeliske substanser i samfundet i dag </p><p>Den anden handler om hvorvidt en snæver medikaliserende tilgang til psykedelika ikke risikerer at underminere den potentielt effektive og sikre applikation, den i første omgang forsøger at afdække.</p><p><a href="https://www.researchgate.net/publication/397314785_Psilocybin_Outside_the_Clinic_Public_Health_Challenges_of_Increasing_Publicity_Accessibility_and_Use">https://www.researchgate.net/publication/397314785_Psilocybin_Outside_the_Clinic_Public_Health_Challenges_of_Increasing_Publicity_Accessibility_and_Use</a></p><p><a href="https://www.researchgate.net/publication/393600384_Psychedelics_Beyond_Medicine_Treatment_Enhancement_Hype_Consent_and_the_Limits_of_Medicalization">https://www.researchgate.net/publication/393600384_Psychedelics_Beyond_Medicine_Treatment_Enhancement_Hype_Consent_and_the_Limits_of_Medicalization</a></p><p>Blev du derimod fanget af spørgsmålet om, hvilken rolle &#8211; om nogen &#8211; de oplevelsesmæssige dele af behandlingen med psykedelika spiller, kan du med fordel læse nedenstående artikel, der omhandler, hvilke konsekvenser en mulig introduktion af ikke-hallucinogene psykoplastogener vil have for både behandlingssystem og menneskesyn.</p><p><a href="https://link.springer.com/article/10.1057/s41292-025-00377-y">https://link.springer.com/article/10.1057/s41292-025-00377-y</a></p>								</div>
				</div>
					</div>
		</div>
					</div>
		</section>
				</div>
		<p>Indlægget <a href="https://cepda.dk/hvad-vi-kan-laere-af-50-aars-ketaminforskning/">Hvad vi kan lære af 50 års ketaminforskning</a> blev først udgivet på <a href="https://cepda.dk">Center for Psykedelisk Dannelse</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://cepda.dk/hvad-vi-kan-laere-af-50-aars-ketaminforskning/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">14957</post-id>	</item>
		<item>
		<title>Kan forskning i og regulering af psilocybin følge med den faktiske brug og tilgængelighed?</title>
		<link>https://cepda.dk/kan-forskning-i-og-regulering-af-psilocybin-foelge-med-den-faktiske-brug-og-tilgaengelighed/</link>
					<comments>https://cepda.dk/kan-forskning-i-og-regulering-af-psilocybin-foelge-med-den-faktiske-brug-og-tilgaengelighed/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[Jonas Thy Østengaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Sat, 14 Feb 2026 22:03:28 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Forskning]]></category>
		<category><![CDATA[Politik]]></category>
		<category><![CDATA[Samfund]]></category>
		<category><![CDATA[Skadesreduktion]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://cepda.dk/?p=14920</guid>

					<description><![CDATA[<p>Med udgangspunkt i data for den aktuelle udbredelse af psilocybin i USA og med et blik til processen omkring legalisering af cannabis, stiller forfatterne til artiklen “Psilocybin Outside the Clinic Public Health Challenges of Increasing Publicity, Accessibility, and Use” (Hutchison mfl. 2025) et meget centralt spørgsmål. De spørger, hvorvidt psilocybinforskningen i den nuværende form og [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://cepda.dk/kan-forskning-i-og-regulering-af-psilocybin-foelge-med-den-faktiske-brug-og-tilgaengelighed/">Kan forskning i og regulering af psilocybin følge med den faktiske brug og tilgængelighed?</a> blev først udgivet på <a href="https://cepda.dk">Center for Psykedelisk Dannelse</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[		<div data-elementor-type="wp-post" data-elementor-id="14920" class="elementor elementor-14920" data-elementor-post-type="post">
						<section class="elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-0e6f6fe elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default" data-id="0e6f6fe" data-element_type="section" data-e-type="section">
						<div class="elementor-container elementor-column-gap-default">
					<div class="elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-cad499b" data-id="cad499b" data-element_type="column" data-e-type="column">
			<div class="elementor-widget-wrap elementor-element-populated">
						<div class="elementor-element elementor-element-5bca8c0 elementor-widget elementor-widget-text-editor" data-id="5bca8c0" data-element_type="widget" data-e-type="widget" data-widget_type="text-editor.default">
				<div class="elementor-widget-container">
									<p>Med udgangspunkt i data for den aktuelle udbredelse af psilocybin i USA og med et blik til processen omkring legalisering af cannabis, stiller forfatterne til artiklen “<em>Psilocybin Outside the Clinic Public Health Challenges of Increasing Publicity, Accessibility, and Use”</em> (Hutchison mfl. 2025) et meget centralt spørgsmål.</p><p>De spørger, hvorvidt psilocybinforskningen i den nuværende form og de tilhørende regulative mekanismer (eller manglen på samme) kan siges at matche både omfanget af den faktiske brug af psilocybin, der er fulgt i kølvandet på interessen skabt af den såkaldte psykedeliske renæssance, samt den relativt set høje tilgængelighed af dette stof for den brede befolkning trods dets manglende status som lægemiddel.</p><h2>“Houston, vi har et problem”</h2><p>Forfatternes eget svar er et klart nej og de sammenfatter en række sundhedsfaglige anbefalinger på baggrund af deres bekymringer. Konklusionen er, at der eksisterer et markant videnstomrum, der bør adresseres.</p><p>De eksisterende kliniske data er alt for specialiserede (læs: snævre) &#8211; når det kommer til set og setting &#8211; til at kunne agere ledetråd for en bred politik og regulering på området til gavn for befolkningen generelt. Vigtigt i denne sammenhæng er det at nævne deres understregning af følgende punkter:</p><ul><li><strong><em>Behovet for at udvide forskningsfeltet</em></strong> fra primært at fokusere på kontrollerede forsøg for at påvise effektivitet, til også at undersøge konkret brug og effekt i den så at sige “virkelige verden”, hvor meget få ting er kontrollerede, og hvor set og setting potentielt kan dække alle variationer af mennesket og dets miljø. </li><li><strong><em>Behovet for offentlig oplysning om emnet</em></strong>, så mængden af fordomme, fejltolkninger og misforståelser mindskes.</li><li><strong><em>Behovet for tilgængelige potenstests</em></strong>, så de betydelige variationer i ikke-syntetiserede psilocybinkilder kan blotlægges for at undgå utilsigtet over-dosering.</li><li><strong><em>Behovet for aldersspecifikke risikovurderinger</em></strong>, så man ikke forfalder til en one-size-fits-all model, hvis &#8211; hvilket alt tyder på &#8211; psilocybins risikoprofil bør anskues relativt til alder.</li></ul><h2>“Ulven kommer!”</h2><p>At dette lyder fornuftigt, vil mange nok være enige i. Men er problemet virkelig så omfangsrigt og disse behov så kritiske? Eller er vi vidne til et “Ulven kommer!” uden reel substans? Det må man som udgangspunkt selv vurdere. Men når man betænker følgende forhold, der belyses i artiklen, synes en eller anden form for intervention i forhold til status quo uundgåelig:</p><ol><li>Syv millioner amerikanere meldte for nylig om psilocybin-brug de seneste 12 måneder.</li><li>En antageligvis stor andel af disse mennesker ville typisk blive screenet fra de kliniske forsøg pga. andre diagnoser eller fortidige forhold (f.eks. misbrugshistorik). Den faktiske effekt på og mulige risiko for disse mennesker, er dermed ukendt.</li><li>Endnu andre (eller de samme i øvrigt) indtager psilocybin i kombination med andre stoffer som f.eks. cannabis eller større mængder alkohol. Kombinationer der af gode grunde ikke har været prioriterede i klassiske kliniske forsøg.</li><li>Antallet af opringninger relateret til psilocybin-indtag foretaget til giftlinjer er næsten fordoblet i ti-året mellem 2014 og 2024. Man står altså med et reelt problem, ikke blot med en teoretisk risiko.</li><li>Der er målt op til 20-dobbelt varians i psilocybinpotens &#8211; hvortil man kan lægge inkonsistente niveauer af sekundære tryptaminer, der også findes i psilocybinsvampe (modsat i de syntetiserede varianter) og hvis reelle effekter ikke er entydigt kortlagt.</li></ol><h2>Cannabis-perspektivet</h2><p>Jeg nævnte indledningsvis, at artiklens forfattere trækker tråde til legaliseringsprocesser omkring Cannabis i udvalgte amerikanske stater. En direkte sammenligning er naturligvis ikke mulig, men &#8211; anfører de &#8211; med en tidsforskydelse på ca. 15 år, ligner felternes udvikling tilnærmelsesvis hinanden. Hvis man derfor fremskriver tendenser, er tesen, at de fleste amerikanske stater vil legalisere psykedelika i løbet af de næste 8 til 12 år. Dette er en hypotese, men det er alt andet lige med til at sætte de ovenfor nævnte anbefalinger i perspektiv og på det nærmeste angive en deadline for løsninger på problemstillingerne, hvis vi som samfund ønsker at være proaktive i forhold til at undgå at spille hasard med den generelle folkesundhed.</p><h2>Vil du vide mere?</h2><p>Hvis du finder ovenstående interessant, kan du med fordel supplere med en læsning af artiklen <em>“Psychedelics beyond medicine: Treatment, enhancement, hype, consent, and the limits of medicalization” </em>af Caraccio mfl. (2025), hvor der præsenteres en række etisk funderede anbefalinger til den videre forskning ud fra perspektiveret, at en snæver medikaliserende tilgang til psykedelika, der undlader at tage den mindre homogene omgang med psykedelika i rekreativ og rituel sammenhæng alvorlig, kan vise sig ufrugtbar og i værste fald fatal.</p><p>Du kan læse begge artikler i deres fulde længde her:</p><p><a href="https://www.researchgate.net/publication/397314785_Psilocybin_Outside_the_Clinic_Public_Health_Challenges_of_Increasing_Publicity_Accessibility_and_Use">&#8220;Psilocybin Outside the Clinic: Public Health Challenges of Increasing Publicity, Accessibility, and Use&#8221;</a></p><p><a href="https://www.researchgate.net/publication/393600384_Psychedelics_Beyond_Medicine_Treatment_Enhancement_Hype_Consent_and_the_Limits_of_Medicalization">&#8220;Psychedelics Beyond Medicine: Treatment, Enhancement, Hype, Consent, and the Limits of Medicalization&#8221;</a></p><p>Du kan desuden læse mere om spændingen mellem på den ene side en tilgang, der anskuer psykedelika primært som medicin og en bredere samfundsmæssig forståelse i Kevin Mikkelsens essay “<em><a href="https://cepda.dk/mellem-sunde-mennesker-og-syge-miljoeer-psykedelisk-brug-i-en-verden-der-betyder-noget/">Mellem sunde mennesker og syge miljøer &#8211; psykedelisk brug i en verden, der betyder noget</a>”</em> fra Cepdas antologi <em>Et psykedelisk Danmark.</em></p>								</div>
				</div>
					</div>
		</div>
					</div>
		</section>
				</div>
		<p>Indlægget <a href="https://cepda.dk/kan-forskning-i-og-regulering-af-psilocybin-foelge-med-den-faktiske-brug-og-tilgaengelighed/">Kan forskning i og regulering af psilocybin følge med den faktiske brug og tilgængelighed?</a> blev først udgivet på <a href="https://cepda.dk">Center for Psykedelisk Dannelse</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://cepda.dk/kan-forskning-i-og-regulering-af-psilocybin-foelge-med-den-faktiske-brug-og-tilgaengelighed/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">14920</post-id>	</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Object Caching 107/657 objects using Disk
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: cepda.dk @ 2026-07-23 06:37:26 by W3 Total Cache
-->