Der er de seneste årtier kommet mange lovende resultater fra forskningen i psykedelika og psykedelisk-assisteret terapi til behandling af en række lidelser der kan være udfordrende at behandle. Forskningsresultaterne indikerer at depression, angst, rygestop og mange andre lidelser måske kan reduceres vha. psykedelika.

Dette har været medvirkende til at et stigende antal personer som er ramt af disse lidelser – eller måske bare er nysgerrige – har stiftet bekendtskab med psykedelika på egen hånd eller hos undergrundsterapeuter.

Men selvom forskningen er nået rigtigt langt, så fortæller den os en historie, som udspiller sig indenfor helt faste rammer. Den fortæller os – kort sagt – at psykedelisk-assisteret terapi udført under kontrollerede forhold er særdeles sikkert, såfremt patienten er godt forberedt, støttes af fagpersoner undervejs og ikke selv – eller i nærmeste familie – har kontraindikative psykiske lidelser.

Til gengæld ved vi ikke så meget om hvordan det går folk, som forsøger sig med psykedelika på egen hånd – såkaldt rekreativt brug. Derfor besluttede vi (holdet bag Cepda ) i maj 2021 at lancere en spørgeskemaundersøgelse, hvor danske psykedelika-brugere kunne indrapportere eventuelle uønskede bivirkninger.

Formålet er at bidrage til en mere kvalificeret debat om uønskede bivirkninger og vi håber at brugere, potentielle brugere og andre får en bedre forståelse for psykedelikas mulige bivirkninger og dermed bliver i stand til at træffe mere informerede valg i forbindelse med eventuelt brug.

Undersøgelsens resultater

Der var 119 personer som gennemførte undersøgelsen, og vi præsenterer herunder et udpluk af resultaterne. Spørgsmålene kan downloades her.

Et par forbehold:

• Undersøgelsen er ikke en videnskabelig undersøgelse i normal forstand. Ingen eksperter har lavet en samlet “fagfællebedømmelse” af data, metode og resultater. Dette er derimod hvad man kan kalde citizen science, hvor offentligheden – i dette tilfælde gruppe akademikere (uden tilknytning til nogen forskningsinstitution) frivilligt bidrager til videnskaben – efter bedste evne.
• Deltagerne i undersøgelsen blev hvervet via hjemmesider og Facebook-grupper for personer med interesse i psykedelika. Derfor er deltagerne sandsynligvis mere positivt indstillede overfor rekreativt brug af psykedelika end den gennemsnitlige befolkning.

Et af spørgsmålene lød:”Har du oplevet et meget svært trip/session?”

Erfarne brugere af psykedelika vil vide, at der altid er risiko for, at en psykedelisk oplevelse kan udvikle sig til det, man traditionelt har kaldt et “bad trip”. Mange vælger dog at kalde det et svært eller udfordrende trip i stedet for. Den almindelige opfattelser er nemlig, at man også kan lære meget af de svære trips.

Men for begyndere kan det komme som en stor overraskelse, hvor besynderlig og skræmmende den psykedeliske tilstand kan være. Og er man ikke i støttende og sikre omgivelser, kan det blive en rigtig ubehagelig oplevelse, som i værste fald kan udløse panik og farlige situationer.

Mere end halvdelen af alle brugerne i undersøgelsen har oplevet et meget svært trip på et eller andet tidspunkt. Dette understreger endnu engang vigtigheden af at være omhyggelig med at vælge et trygt og sikkert sted til sin psykedeliske rejse, foruden kontakt til støttende og erfarne relationer, f.eks. i form af en professionel med kendskab til psykedelika. Især hvis man ikke har prøvet det før.

Trip-agtige effekter efter at trippet er stoppet

Over halvdelen af deltagerne har på et eller andet tidspunkt oplevet “trip-agtige sansefornemmelser” uden at være påvirket af psykedelika. For de fleste er disse effekter svage og ikke nødvendigvis ubehagelige. For et mindretals vedkommende er der tale om moderate til meget stærke trip-effekter, som kan være tilbagevendende i en længere periode.

Vi har ikke kunnet finde meget evidensbaseret viden om, hvorfor nogle mennesker genoplever fornemmelser fra deres psykedeliske trips. Der er masser af anekdoter om evighedstrips og LSD-flashbacks, men forskningen på området er først for nylig begyndt at stille skarpt på fænomenet.

Her har man efterhånden samlet mange pålidelige rapporter om personer som efter at have prøvet psykedelika, påvirkes kraftigt af forskellige sanseforstyrrelser, f.eks. visual snow syndrome, efterbilleder på nethinden – floaters, kort sagt en ændring i deres synsopfattelse. Når det bliver så slemt, at det påvirker livskvaliteten, kan man kategorisere det som Hallucinogen persistent perception disorder (HPPD). Denne diagnose er nu officielt anerkendt i lægernes sygdomskategori-system DSM-V, men kendskabet både hos læger og i offentligheden er stadig begrænset.

I vores undersøgelse spurgte vi, om der var bestemte faktorer som kunne fremkalde de HPPD-lignende symptomer. Ca. en tredjedel pegede på manglende søvn som den udløsende faktor. Stress blev også nævnt af mange.

Hvis man gerne vil blive klogere på HPPD, så kan vi anbefale denne blogpost fra Psychedelics Today, HPPD and Flashbacks: Everything You Need To Know – And What We Don’t Know, Too.

Har du nogensinde haft følelsesmæssige/mentale udfordringer efter et trip, som du vurderer er blevet udløst af trippet?

Det var forudsigeligt, at en stor del af deltagerne ville svare bekræftende på dette spørgsmål, eftersom det er kendt, at psykedelika kan forstærke og fremkalde fortrængte følelsesmæssige komplekser. Mange ser dette som en vigtig komponent i psykedelikas terapeutiske effekt.

Hvis deltagerne svarede bekræftende, blev de ført videre tiI et uddybende spørgsmål hvor de blev bedt om at krydse af, hvilke typer udfordringer de havde oplevet:

Som det kan ses, er der ca. 20-30% af alle deltagerne som rapporterer at have oplevet angst og/eller dissociation og paranoia. For størstedelen sker det sjældent, men omkring 5-10% oplever det jævnligt eller ofte.

Dette understreger, at man skal være beredt på, at der kan komme potentielt voldsomme efterreaktioner. Man skal være indstillet på, at der kommer en periode efter trippet hvor man skal arbejde med integration af den psykedeliske oplevelse.

Det er almindelig kendt i det psykedeliske miljø, at man skal være meget varsom, hvis man er mentalt eller følelsesmæssigt i ubalance før et trip. Set og setting er alfa og omega i forhold til, hvordan et trip udfolder sig (Set = mindset, Setting = de fysiske og sociale omgivelser).

En af pionererne inden for psykedelisk terapi, Stanislav Grof, kaldte psykedelika for ikke-specifikke forstærkere af det ubevidste. Sagt på en anden måde – man kan ikke på forhånd vide, hvilken drejning ens psykedeliske rejse vil tage.

En større spørgeskemaundersøgelse fra Johns Hopkins University med næsten 2000 deltagere, undersøgte specifikt “udfordrende oplevelser” i forbindelse med rekreativt brug af psilocybin-svampe. 39% vurderede oplevelsen som en af de 5 mest udfordrende oplevelser i deres liv.

11% meldte tilbage, at de havde udsat sig selv eller andre for fare og 7,6% havde søgt behandling for varige psykiske symptomer. For høj dose samt utrygge fysiske og sociale rammer (dvs. utryg setting) var faktorer, som forøgede risikoen for vanskelige oplevelser.

Trods disse udfordringer og problemer, rapporterede 84% at oplevelsen havde gavnet dem.

Black-outs / besvimelser og psykedelika

Her er det måske på sin plads at nævne, at Cepdas spørgeskemaundersøgelse bl.a. blev sat i verden fordi vi blev inspireret af en undersøgelse på det psykedeliske community Shroomery.org, hvor over 7000 brugere har deltaget. Et af de mest overraskende resultater herfra (for os i hvert fald) var de mange, som havde oplevet at besvime under et trip – op mod 10%.

Det er en bivirkning, som der traditionelt ikke har været meget fokus på i psykedelisk skadesreduktion, men som vi synes fortjener mere opmærksomhed.

Også i vores undersøgelse kan man konstatere, at der er op mod 20% af deltagerne som har oplevet at besvime eller være ikke-kontaktbar. Det siger sig selv, at besvimelse medfører risici for fysiske skader hvis man falder – eller hvis man f.eks. befinder sig et uheldigt sted – f.eks. i et badekar eller på en trappe.

En stikprøve

Som nævnt i indledningen, skal dette indlæg ikke læses som en endelig opsamling på alt hvad vi ved om alle tænkelige bivirkninger af psykedelika. Vi har med vores “stikprøve” valgt at fokusere på enkelte kapitler i en meget større fortælling, som vel at mærke stadig bliver skrevet og revideret.

Andre vigtige aspekter (som vi forhåbentlig kan dække i andre indlæg) kunne være

• vores drukkulturs negative indflydelse på den måde psykedelika bliver (mis)brugt
• stigmatiseringen af psykedelika pga. politisk modvilje og deraf følgende manglende objektiv folkeoplysning og effektiv skadesreduktion
• den forhøjede risiko der er ved rekreativt brug af psykedeliske research chemicals pga. begrænsede muligheder i DK for at teste stoffernes ægthed / renhed samt manglende viden om langsigtede virkninger. 

Alle forbehold taget i betragtning, tegner der sig dog stadig et ret klart billede af, at der i forbindelse med rekreativt brug er nogle ricisi, som man bør være opmærksom på og aktivt sørge for at mindske. Man kan begynde med at forberede sig grundigt. tripsafe.org er et godt sted at starte.

I forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne starten af 2022 afholdte vi et webinar. Slides fra oplægget kan downloades her. Er du interesseret i at vide mere om undersøgelsen eller har du spørgsmål i øvrigt, så send en besked til os via vores kontaktformular.

Tak til dem som bidrog til undersøgelsen og særligt til følgende for inspiration og feedback undervejs:

• Mie Lykke Jeppesen
• Kevin Mikkelsen
• Ali Ayoub

Referencer

Adverse effects of psychedelics: From anecdotes and misinformation to systematic science

Survey study of challenging experiences after ingesting psilocybin mushrooms: Acute and enduring positive and negative consequences

Handbook of Medical Hallucinogens, Charles Grob and Jim Grigsby