Dato: 9. december 2025 20:30 - 22:00

Turn on, tune in (og drop ud på eget ansvar) når Emil Märcher-Rørsted holder webinar for Cepda tirsdag den 9. december kl. 20:30-22:00!

Om oplægget:

Imens de klassiske psykedeliske stoffer som psilocybin og LSD stormer frem som potentielle terapeutiske muligheder til diverse CNS lidelser, udvikles der med udgangspunkt i forskning på Københavns Universitet, nye psykedeliske stoffer hos et dansk start-up selskab. Selskabet hedder Lophora og er udsprunget af forskning omkring udviklingen af selektive 5-HT2A receptor agonister med inspiration fra meskalin og dens afledte analoger. Selskabet er stiftet af Jesper Kristensen, Anders A. Jensen, Bo Tandrup og Emil Märcher-Rørsted. I oplægget Kaktus Drømme: Udviklingen af et nyt psykedeliske stof vil Emil fortælle om opdagelsen af lead kandidaten LPH-5, en tilhørende ny stofklasse af psykedeliske stoffer samt udviklingen af LPH-5 fra opdagelse til de nyligt påbegyndte kliniske forsøg.

Om foredragsholderen:

Emil Märcher-Rørsted, ph.d. (ham/han), er psykedelisk entreprenør og medicinalkemiker, uddannet ved Københavns Universitet. Emil er medstifter af det danske biotekselskab Lophora ApS, som blev dannet i 2018 med ambitioner om at kommercialisere en nyopdaget stofklasse af psykedelika til behandling af CNS-lidelser. Emil er tilknyttet Københavns Universitet som gæsteforsker ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi og besidder desuden en stilling som Sr. Research Scientist hos den naturstof-inspirerede biotech start-up, Pangea Botanica.

Webinarerne er gratis for medlemmer, og du finder zoom-linket inde på vores online-fællesskab på under "Rabatkoder og links" i 'Medlemscentralen':

https://forbundet.cepda.dk/posts/rabatkoder-og-links

For ikke-medlemmer koster det 100kr.

Hvis du overvejer at blive medlem, som også giver adgang til andre medlemsfordele, så tjek mulighederne ud her:

https://cepda.dk/medlemskaber/

Køb billet