arkiv Arkiv - Center for Psykedelisk Dannelse

Psykedeliske selvhjælpsgrupper blomstrer op

Gæsteblogger — Mon, 26 Jan 2026 07:00:50 +0000

Denne artikel er en del af antologien Et Psykedelisk Danmark. Vi har valgt at gøre bogens artikler frit tilgængelige online, fordi vi mener, at viden om psykedelika bør være frit tilgængelig for alle. Det er en del af vores indsats for folkeoplysning, skadesreduktion og en mere nuanceret offentlig samtale. Hvis du ønsker at støtte vores arbejde, kan du blive medlem af Cepda på forbundet.cepda.dk og modtage bogen gratis som e-bog eller købe den trykte udgave af bogen i vores webshop. Du kan også hjælpe ved at dele artiklerne eller bogen med andre – på sociale medier, i netværk eller i dit faglige virke. Tak for din interesse og for at være med til at udbrede viden, nuancer og kritisk refleksion i det psykedeliske felt. Der vil blive udgivet en ny artikel ugentligt, og du kan finde dem samlet som de bliver uploadet her.

Af Bjarke Larsen

Bjarke Larsen er uddannet journalist og har arbejdet som sådan i 30 år. I dag driver han et lille forlag med fokus på fagbøger om børn og unge med autisme, adhd og andre tilsvarende udfordringer i livet samt samfundsdebatbøger. Han skriver nu og da artikler og analyser til netmediet POV International og er desuden aktiv som debattør i forskellige medier.

Vi mødes første gang en onsdag aften i februar i en stor sofagruppe i underetagen af The Living Room, en café i Københavns indre by. Vi er 11, der alle deler ønsket om at starte en privat trip- og integrationscirkel. En gruppe, hvor vi kan mødes for sammen at trippe på psykedeliske svampe eller, for nogles vedkommende, MDMA. En gruppe, hvor vi vil skiftes til at trippe og være den ædru ’tripsitter’, der står til rådighed, hvis en af de trippende er på vej ind i en dårlig oplevelse, eller som man bare kan snakke med undervejs, hvis man har behov for det. En, der samtidig kan sørge for lidt nødder, frugt, juice og andet at spise og drikke eller noget så lavpraktisk som at give en støttende arm, hvis den trippende har svært ved at fokusere og holde balancen på vejen til toilettet.

Læs hele essayet ved at følge linket herunder.

Indlægget Psykedeliske selvhjælpsgrupper blomstrer op blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Musikkens terapeutiske speciale i forbindelsen til udvidet bevidsthed

Gæsteblogger — Mon, 12 Jan 2026 07:00:31 +0000

Af Catharina Messell

Catharina Messell (hun/hende) er cand.mag. i musikterapi og uddannet GIM-terapeut (Guided Imagery and Music).Siden 2015 har hun været engageret i forsknings- og udviklingsprojekter på danske hospitaler, hvor hun har undersøgt musikterapi som en non-farmakologisk intervention til at regulere smerte, angst og stress hos både patienter og personale. Catharina arbejder nu på Rigshospitalet, hvor hun er psykedelisk terapeut og forsker i musikkens terapeutiske rolle før, under og efter psilocybin-behandling.

Musik har for mig altid fungeret som en dør, jeg kunne gå ind ad for at forbinde mig dybere og mere autentisk både til mig selv og til verden omkring mig – en tilstand, hvor jeg kunne efterlade den kritiserende, vurderende observation af mig selv udenfor døren. Måske skyldes det musikkens evne til at smyge sig udenom de mentale konstruktioner, vi lærer at se verden igennem, at den kan invitere os på opdagelse i en mere ren oplevelse af bare at være nærværende til stede her og nu. I denne tilstand kan det være nemmere at finde nysgerrigheden, legen, kraften, kreativiteten og følelsen af at være et helt og levende menneske.

Jeg har altid været draget og fascineret af det potentiale, som synes mere tilgængeligt i de her særlige, tidløse tilstande, hvor den snævre hverdagsbevidsthed viger for en mere udvidet form for bevidsthed. Måske er det den gnist, som har antændt min nysgerrighed på at kultivere en stadig dybere og mere nuanceret forståelse af, hvordan musikken kan hjælpe os til at åbne for og understøtte de tilstande. For hvad er det ved musikkens særlige poetiske sprog, som ofte rammer os så direkte og kalder de store følelser frem? Hvad er det ved musikkens væsen, som gør, at vi pludselig føler os genkendt som dem, vi virkelig er? At vi, i musikkens forførende favn, føler os sprudlende levende og som en del af en sammenhæng, som er større end os.

Indlægget Musikkens terapeutiske speciale i forbindelsen til udvidet bevidsthed blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Dyr på psykedelika

Gæsteblogger — Mon, 22 Dec 2025 07:00:53 +0000

Af Anna Ulstein Odland

Anna Ulstein Odland (hun/hende) er farmaceut og har forsket i, hvordan psykedeliske stoffer påvirker adfærd hos mus. Anna arbejdede i løbet af sin ph.d. med at finde tests for mus, som kunne afspejle de effekter af psykedeliske stoffer, som ses hos mennesker. Formålet var at udvikle værktøjer til at finde nye psykedeliske lægemidler. Hendes arbejde har styrket vores forståelse af, hvordan psykedelika påvirker dyreadfærd, og sætter os på sporet mod bedre brug af dyr i den psykedeliske forskning.

Dyreforsøg er et sjældnere diskuteret emne i debatten om psykedeliske stoffer. Oftere ligger fokus på kliniske studier, psykologien, antropologien og politikken hvad angår psykedelika. Dyreforsøg med psykedeliske stoffer er dog et vigtigt skridt på vejen mod psykedeliske lægemidler i vores samfund.

Nutidens kliniske studier arbejder primært med psilocybin, mens der også er undersøgelser af LSD, DMT og meskalin. Udvikling af nye psykedelika åbner for potentielt endnu bedre effekt, lettere håndtering eller en anden risikoprofil end de eksisterende psykedelika. For eksempel besværliggør den lange virkningsvarighed af LSD og meskalin de praktiske omstændigheder omkring psykedelika-assisteret psykoterapi, mens DMT har utrolig kort varighed. Psilocybin kan derimod have en teoretisk risiko for at give bivirkninger i hjertet ved kronisk brug, da den aktive form af stoffet aktiverer serotonin 2B-receptorer.¹

Udvikling af nye stoffer, som kan patenteres, muliggør også større investering i kliniske studier, som skal til for at markedsføre et lægemiddel. Disse faktorer har affødt stiftelsen af lægemiddelfirmaer, som forsker i at finde nye psykedeliske lægemidler. Når forskerne skal udvælge, hvilket stof der skal gå videre til kostbare og tidskrævende kliniske studier, er dyreforsøg uundværlige til at indikere, hvilket stof det er bedst at satse på.

Læs hele essayet ved at følge linket herunder.

Indlægget Dyr på psykedelika blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Risiko for bias i klinisk psykedelisk forskning

Gæsteblogger — Mon, 15 Dec 2025 07:02:32 +0000

Af Oliver Rumle Hovmand

Oliver Rumle Hovmand (ham/han) er uddannet læge. For tiden er han ph.d.-studerende ved Psykiatrien Syd, Region Sjælland og Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland. Han er forfatter til bogen Psykedelisk medicin – en introduktion til medicinsk brug af psykedelika.

Den psykedeliske renæssance gør det til en spændende tid i psykologien og psykiatrien. Næsten hver måned kommer der nye spændende forskningsresultater, hvor man undersøger psykedelisk medicin som en mulig behandling af alvorlige psykiatriske lidelser som alkoholafhængigheds-syndrom,¹ OCD,² samt angst- og depressionssymptomer i relation til alvorlig sygdom samt regelret klinisk depression,^{3,4,5,6,7,8,9} og til at hjælpe rygere med at stoppe.¹⁰

Broderparten af disse enkeltstudier tyder på, at klinisk brug af psykedelika kan være et element i behandlingen af disse tilstande i fremtiden, og det samme gør allerede foretagne systematiske reviews og meta-analyser af den eksisterende litteratur.^{11,12,13,14,15,16,17,18}

Randomiserede kliniske forsøg (RCT-studier) er at betragte som guldstandarden inden for evidensbaseret medicin. I disse fordeler man forsøgsdeltagere ved lodtrækning i to eller flere grupper, hvor der gives forskellige former for behandling. I en af grupperne gives der som regelingen aktiv behandling, men typisk et inaktivt placebostof som f.eks. en kalktablet.

Der findes forskellige variationer over RCT-studier. Ved enkelt-blindede forsøg ved forsøgsdeltageren ikke, hvilken gruppe denne er blevet fordelt til (om denne får aktiv eller inaktiv behandling), ved dobbelt-blindede forsøg ved forskerne heller ikke, hvilken gruppe for-søgsdeltageren er fordelt til, og ved triple-blindede forsøg ved hverken deltager, forsker eller statistikeren, der til slut regner på forsøgets data, hvilken gruppe patienten er i.

Læs hele essayet ved at følge linket herunder…

Indlægget Risiko for bias i klinisk psykedelisk forskning blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Nutid, fortid, fremtid: socialvidenskabelige perspektiver på den psykedeliske renæssance

Gæsteblogger — Mon, 08 Dec 2025 07:00:16 +0000

af Margit Anne Petersen
& Oskar Enghof

Margit Anne Petersen (hun/hende)
Margit er lektor på Center for Rusmiddelforskning og leder projektet ”Den psykedeliske renæssance”. Hun har en baggrund i antropologi, og hendes forskning fokuserer på ”the intoxicated self” ved at undersøge, hvordan unge mennesker bruger substanser til at ændre, udvikle eller opdage, hvem de er eller vil være.

Oskar Enghoff (han/ham)
Oskar er sociolog og adjunkt på Center for Rusmiddelforskning. Hans forskning fokuserer på, hvordan mennesker og fællesskaber bruger digitale teknologier i sammenhæng med ulovlige psykoaktive substanser, og på brugen af digitale forskningsmetoder i socialvidenskabelig forskning.

Vi befinder os i en tid, der ofte beskrives som ”den psykedeliske renæssance” på grund af den fornyede videnskabelige og populærkulturelle interesse for psykedelika. Mange forudsiger, at psykedelika kommer til at spille en større og større rolle i Danmark såvel som i resten af verden. Men det er enormt svært at forudsige, præcis hvad der kommer til at ske, da der er mange vidt forskellige kræfter på spil på det psykedeliske område. Faktisk består det psykedeliske område af et væld af forskellige sammenhænge, hvor psykedelika spiller en rolle i samspil med andre elementer såsom venskab, musik, raves, kultur, natur, spiritualitet, ceremonier, psykoterapi, selvmedicinering, selvoptimering eller selvdestruktiv adfærd.

Psykedelika har forskellige roller og betydninger i alle disse sammenhænge, hvilket afspejler sig i hele tilgangen til, hvad psykedelika kan, skal og er – psykiatrisk medicin, farlig narkotika, hellig plante, profitabel vare, sjovt rusmiddel, redskab til selvhjælp eller noget helt syvende. Det, man ofte samler under betegnelser såsom det psykedeliske ’område’, ’miljø’ eller ’felt’, dækker altså over adskillige forskellige (og ofte modstridende) opfattelser, dagsordener og behov, som løbende udvikles og forhandles blandt interesseorganisationer, forskere, offentligeinstitutioner, folk, der bruger psykedelika, og mange andre aktører.

I en tid hvor bevidstheden om og brugen af psykedelika spreder sig med rekordfart, bliver det derfor vigtigt at spørge: Hvem definerer den psykedeliske renæssance, og hvordan påvirker den alle de forskellige mennesker, der kommer i kontakt med den?

Læs resten af artiklen ved at følge linket herunder…

Indlægget Nutid, fortid, fremtid: socialvidenskabelige perspektiver på den psykedeliske renæssance blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Er egodødsoplevelser bevis for, at selvet er en illusion?

Gæsteblogger — Mon, 01 Dec 2025 07:00:55 +0000

Mette Marie F. Pedersen (hun/hende) er cand.mag. i filosofi fra Aarhus Universitet og har siden sit bachelorprojekt haft interesse for psykedeliske oplevelsers filosofiske implikationer – herunder epistemologien, metafysikken og etikken bag sådanne oplevelser. Hun har i 2022 og 2023 været praktikant og studentermedhjælper på projekter omhandlende psykedeliske stoffer ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

ET INDLEDENDE METAFYSISK SPØRGSMÅL

Psykedelisk forskning har fået en renæssance. Det gælder også inden for filosofien, herunder metafysikken. Metafysik er svær at definere pågrund af dens lange historie og omdiskuterede karakter, men i grove træk er den undersøgelsen af virkelighedens grundstrukturer, f.eks. spørgsmål som: Findes Gud? Hvordan er tid egentlig struktureret? Har vi fri vilje? Kan alt forklares med fysikken? En metafysisk undersøgelse af psykedeliske oplevelser, og mere specifikt egodød, kunne derfor give anledning til at spørge: Kan egodødsoplevelser være bevis for, at Selvet ikke eksisterer? (Hvad der præcis forstås ved ‘Selvet’, kommer vi ind på senere.)

Som vi skal se, kan egodød netop være en oplevelse af, at ens Selv er fuldkommen fraværende. Nogle filosoffer har pga. egodødsople-velser derfor foreslået, at Selvet som (metafysisk) entitet er en illusion.Samtidig synes det næsten umuligt at forestille os oplevelser, som ikke leder tilbage til et oplevende Selv. Jeg oplever jo altid igennem mig (selv). Eller hvad?

Læs mere ved af downloade artiklen herunder…

Indlægget Er egodødsoplevelser bevis for, at selvet er en illusion? blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Den psykiatriske logik og den psykedeliske ånd

Gæsteblogger — Mon, 24 Nov 2025 07:00:47 +0000

Af Jonas Vennike Ditlevsen

Jonas Vennike Ditlevsen er uddannet psykolog og har debatteret psykiatri, siden han for- lod en ansættelse i psykiatrien i 2019. Jonas arbejder i det, som han kalder sin aktivistiske virksomhed Projekt KUBA (Kontekstbaseret Ualmindeligt Behageligt Alternativ) for at fremme kontekstbaserede forståelser af psykisk lidelse, der ifølge Jonas er en bedre tilgang til psykisk lidelse end den sygeliggørende, psykiatriske tilgang. Jonas har udgivet bogen ’Sygkiatri’ samt skrevet adskillige kronikker om emnet.

Nærværende essay foreslår et kritisk perspektiv til diskussion i kredse, hvor de diskuterende parter har større indsigt i psykedelika, forskning i psykedelika og psykedeliske praksisser end undertegnede.

Som kritisk debattør har jeg debatteret psykiatri de seneste år og er velbevandret i videnskaben om diagnoser og diagnosebaserede praksisser. Samtidig interesserer jeg mig for psykedelika som både fagperson og menneske og ønsker at se introduktionen af psykedelika-assisteret terapi i mainstreamen foregå på de mest optimale præmisser.

Psykedeliske stoffers potentiale i terapi er ved at bevæge sig fra hypotesestadie til bekræftet fænomen, efterhånden som fx de store studier af MAPS¹ og Usona² og andre initiativer frembringer flere og flere forskningsresultater, der viser en signifikant, positiv effekt af psykedelika i terapi. Der er dog et dilemma, som introduktionen af psykedelika i mainstream behandling af psykisk lidelse står over for, som er det samme dilemma, al behandling af psyken står over for: Ved vi reelt, hvad vi ønsker at behandle, og ved vi, hvad vi ønsker at opnå?

Læs videre ved at følge linket herunder…

Indlægget Den psykiatriske logik og den psykedeliske ånd blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Mødet med dragen

Gæsteblogger — Mon, 17 Nov 2025 07:00:33 +0000

Traumer og arketypiske forsvar i psykedeliske oplevelser

Af Emil Grinder-Hansen

Emil Grinder-Hansen er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Han har skrevet speciale i jungiansk dybdepsykologi og psykedeliske oplevelser med fokus på heling af traumer. Derudover er han psykoterapeut under uddannelse på Vedfelt Instituttet. Han har egen psykoterapeutisk praksis, hvor han tilbyder psykedelisk integrationsterapi ud fra en integrativ metode, der kombinerer samtaleterapi med bl.a. drømmearbejde, gestaltterapi, meditative teknikker, tegneterapi og kropsterapi.

Som lovgivningen i Danmark er nu, er det ikke muligt at få en substans-foranlediget psykedelisk oplevelse, medmindre man selv arrangerer det, opsøger en undergrundsterapeut eller er en af de få udvalgte forsøgspersoner til forskningsprojekterne inde på Rigshospitalet.

Forhåbentligt når vi en dag et sted hen, hvor psykedelisk terapi bliver lovlig, således at psykoterapeuter og psykologer som jeg selv kan efteruddannes og dygtiggøres i at facilitere så ansvarlige og virkningsfulde terapeutiske oplevelser som muligt. Min egen psykedeliske oplevelse, ”Mødet med dragen”, som jeg præsenterer i dette bidrag, har jeg selv måttet arrangere, fordi lovgivningen ikke tillader at indtage psykedeliske substanser i en professionel terapeutisk kontekst.

Imens vi venter på godkendelsen af professionel psykedelisk terapi, må vi nøjes med at tilbyde psykedelisk integrationsterapi, hvor vi som behandlere kan være med på sidelinjen før og efter den psykedeliske oplevelse og assistere processen bedst muligt. Psykedelisk integrationsterapi er et underudviklet felt, og jo mere viden og erfaringer fra forskellige praktiske og teoretiske tilgange, vi kan samle, jo bedre er vi stillet med hensyn til at maksimere de gavnlige virkninger og minimere eventuelle skadelige effekter af oplevelserne.

Læs hele artiklen ved at følge linket herunder…

Indlægget Mødet med dragen blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Holotropiske bevidsthedstilstande – hvor nødvendige er psykedelika?

Gæsteblogger — Mon, 10 Nov 2025 07:00:16 +0000

Af Ole Ry

Ole Ry er speciallæge i psykiatri & psykoterapeut MPF. Videreuddannelse omfatter Grof Breathwork og transpersonlig psykologi samt stress- og traumehåndtering. Mangeårig beskæftigelse inden for sundhedsområdet og med undervisning internationalt. Leder af Grof Legacy Training Nordic, som tilbyder en 3-årig uddannelse i Grof Breathwork og psykedelisk terapi (www.gltnordic.org). Uddannelsen samarbejder med Ubiquity University.

I 2004 mødtes den tjekkisk-amerikanske psykiater Stan Grof og vores hjemlige spirituelle lærer og mangeårige leder af Vækstcenteret i Nørre Snede Jes Bertelsen i al hemmelighed et sted ved Limfjorden. Stan Grof, af nogen kaldet ’bevidsthedens Einstein’, kendt for sin LSD-forskning og udviklingen af holotropisk åndedrætsterapi. Jes Bertelsen, som har forankret seriøs meditativ, spirituel praksis i den jyske muld. På opfordring fra Bertelsen var jeg formidleren.

Grof var tidligt en inspirationskilde for Bertelsen, hvilket bl.a. kom til udtryk i Dybdepsykologi bind 1, Fødselstraumets psykologi fra 1978. Her skildres med afsæt i Grof, Otto Rank, m.fl. følgerne senere i livet af glemte fødselsoplevelser. Det var nytænkning dengang, og det er nytænkning i dag. De to lærere udvekslede respektfuldt erfaringer, og heldigvis var der også et par verbalt stærke kvinder til stede til at holde samtalen i gang. Dialogen afslørede to væsensforskellige tilgange til bevidsthedsudvikling – med eller uden psykedelika.

Læs hele artiklen ved at downloade den:

Indlægget Holotropiske bevidsthedstilstande – hvor nødvendige er psykedelika? blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Bliver vi bedre mennesker af psykedelika? Psilocybin og prosocialitet.

Gæsteblogger — Mon, 03 Nov 2025 07:00:15 +0000

Af Victor Lange

Victor Lange (han/ham) er ph.d.-studerende på Københavns Universitet, på Sektion for Filosofi og Institut for Neuroscience. Hans forskning omhandler primært meditation, mindfulness og depression. Derudover er han redaktør og meditationsunderviser på platformen Regnfang. Han udgav digtsamlingen ”jeg har hørt at du lever videre” på forlaget Vild Maskine i maj 2023. Hans forskningsmæssige interesse i psykedelika angår hovedsagligt moralpsykologiske effekter.

Spoler vi tiden tilbage til 1960’ernes USA, så var det helt tydeligt, at Richard Nixon ikke var glad for psykedelika. Han mente, at denne stofgruppe korrumperede ungdommen. Det var i høj grad et spørgsmål om moralsk fordærv: Unge mennesker blev mindre pålidelige, mindre arbejdsomme og i højere grad uanstændige borgere efter brug af psykedelika. De kunne simpelthen ikke varetage deres moralske forpligtelser. Spurgte man modsat de mennesker, der dengang anvendte psykedelika, var svaret nok fuldstændig anderledes. De store grupper af unge mennesker, der i 60’erne samlede sig under budskaber om fred og samhørighed, så i høj grad psykedelika som et led i en større samfundsforandring. De ville formentlig påpege, at anvendelse af psykedelika kunne give afgørende moralske indsigter – indsigter som uretfærdigheden vedkrig og den dybe samhørighed og forbindelse, vi har til vores medmennesker.¹

I dag er vi næppe nået videre fra denne uenighed. Jeg har i hvertfald selv den fornemmelse, at holdningerne er meget delte, når vi stiller spørgsmålet: Bliver vi moralsk bedre mennesker af at anvende psykedelika? Mit skud ville være, at en stor gruppe af mennesker i Danmark ville svare klart ’nej’ – måske i særdeleshed dem, der ikke selv er brugere. Omvendt tror jeg også, at en stor gruppe ville svare ’ja’ – måske i særdeleshed dem, der selv er brugere.

I nærværende tekst skal vi netop kigge på relationen mellem psykedelika og vores moralske karakter.

Læs hele artiklen ved at følge linket herunder…

Indlægget Bliver vi bedre mennesker af psykedelika? Psilocybin og prosocialitet. blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.