Beskrivelse
Webinarerne er gratis for medlemmer, og du finder zoom-linket inde på vores online-fællesskab på Mighty Networks under “Rabatkoder og links” i Medlemscentralen: https://forbundet.cepda.dk/posts/rabatkoder-og-links
For ikke-medlemmer koster det 100kr. Hvis du overvejer at blive medlem, som også giver adgang til andre medlemsfordele, så tjek mulighederne ud her: https://cepda.dk/medlemskaber/
Jacob Moth skriver om sit oplæg:
Stanislav Grof anses af mange som verdens førende nulevende bevidsthedsforsker og “the grand old man” indenfor dybdepsykologien og den psykedeliske kultur, og han har vist vejen frem. I dette webinar får du en indføring i Grof’s landkort over bevidstheden.
Hans helt store bidrag til forståelse af den menneskelige psyke, er hans opdagelse af fødselstraumet og den dertilhørende oplevelse af spirituel død og genfødsel (de perinatale matricer), og det, han kalder “Den Indre Healer” – samt omfanget af det transpersonlige domæne, hvor han udvidede Jungs forståelse af det kollektive ubevidste, betydeligt.
Webinaret vil komme omkring hans enestående evne til at integrere indsigterne fra de psykodynamiske, psykoanalytiske dybdepsykologi-traditioner med de store spirituelle traditioner, shamanernes, samt mystikernes belæringer fra både Øst og Vest, samt hvorfor Grof mener at de to vigtigste redskaber for moderne psykiatri er: holotropiske bevidsthedstilstande og arketypisk astrologi.
Det var min læremester – den danske pioner i psykedelisk terapi, Jørgen Lumbye – der fik Stanislav Grof og hans arbejde til Skandinavien, og jeg vil også fortælle om Jørgen Lumbye, og hans store indsats i Danmarks psykedeliske historie.
Dette webinar vil give dig redskaber til at
- navigere din indre rejse
- støtte andre på deres ‘Selvopdagelses Eventyr’
- omsætte og implementere visioner, indsigter og oplevelser fra den indre verden til din dagligdag.
Jacob fortæller om sig selv:
Jeg er moderne visionær shaman der har studeret, praktiseret og arbejdet med transpersonlig psykologi – med alt hvad det indebærer – dybdepsykologi, psykedelisk terapi, arketypisk astrologi, mytologi, shamanisme, yoga, Tarot, mytologi, dybdeøkologi mm. siden 1983. Jeg har en livslang praktisk erfaring med det helliges teknologier og moderne psykoterapi, i mit arbejde med andre menneskers processer og transformationer.
Igennem min uddannelse har jeg været i mesterlære hos den danske psykedeliske pioner Jørgen Lumbye, studeret psykoterapi hos Klaus Gormsen, taget yogalæreruddannelse hos Torben Blond og deltaget i undervisning med bl.a. Stanislav Grof, Terence Mckenna og Joathan Ott. Med min baggrund som musiker og komponist har jeg specialiseret mig i at skabe musik, der inducerer og forstærker holotropiske og meditative bevidsthedstilstande, som jeg skaber med min hustru Ecaterina.