Skadesreduktion Arkiv - Center for Psykedelisk Dannelse

Kan forskning i og regulering af psilocybin følge med den faktiske brug og tilgængelighed?

Jonas Thy Østengaard — Sat, 14 Feb 2026 22:03:28 +0000

Med udgangspunkt i data for den aktuelle udbredelse af psilocybin i USA og med et blik til processen omkring legalisering af cannabis, stiller forfatterne til artiklen “Psilocybin Outside the Clinic Public Health Challenges of Increasing Publicity, Accessibility, and Use” (Hutchison mfl. 2025) et meget centralt spørgsmål.

De spørger, hvorvidt psilocybinforskningen i den nuværende form og de tilhørende regulative mekanismer (eller manglen på samme) kan siges at matche både omfanget af den faktiske brug af psilocybin, der er fulgt i kølvandet på interessen skabt af den såkaldte psykedeliske renæssance, samt den relativt set høje tilgængelighed af dette stof for den brede befolkning trods dets manglende status som lægemiddel.

“Houston, vi har et problem”

Forfatternes eget svar er et klart nej og de sammenfatter en række sundhedsfaglige anbefalinger på baggrund af deres bekymringer. Konklusionen er, at der eksisterer et markant videnstomrum, der bør adresseres.

De eksisterende kliniske data er alt for specialiserede (læs: snævre) – når det kommer til set og setting – til at kunne agere ledetråd for en bred politik og regulering på området til gavn for befolkningen generelt. Vigtigt i denne sammenhæng er det at nævne deres understregning af følgende punkter:

Behovet for at udvide forskningsfeltet fra primært at fokusere på kontrollerede forsøg for at påvise effektivitet, til også at undersøge konkret brug og effekt i den så at sige “virkelige verden”, hvor meget få ting er kontrollerede, og hvor set og setting potentielt kan dække alle variationer af mennesket og dets miljø.
Behovet for offentlig oplysning om emnet, så mængden af fordomme, fejltolkninger og misforståelser mindskes.
Behovet for tilgængelige potenstests, så de betydelige variationer i ikke-syntetiserede psilocybinkilder kan blotlægges for at undgå utilsigtet over-dosering.
Behovet for aldersspecifikke risikovurderinger, så man ikke forfalder til en one-size-fits-all model, hvis – hvilket alt tyder på – psilocybins risikoprofil bør anskues relativt til alder.

“Ulven kommer!”

At dette lyder fornuftigt, vil mange nok være enige i. Men er problemet virkelig så omfangsrigt og disse behov så kritiske? Eller er vi vidne til et “Ulven kommer!” uden reel substans? Det må man som udgangspunkt selv vurdere. Men når man betænker følgende forhold, der belyses i artiklen, synes en eller anden form for intervention i forhold til status quo uundgåelig:

Syv millioner amerikanere meldte for nylig om psilocybin-brug de seneste 12 måneder.
En antageligvis stor andel af disse mennesker ville typisk blive screenet fra de kliniske forsøg pga. andre diagnoser eller fortidige forhold (f.eks. misbrugshistorik). Den faktiske effekt på og mulige risiko for disse mennesker, er dermed ukendt.
Endnu andre (eller de samme i øvrigt) indtager psilocybin i kombination med andre stoffer som f.eks. cannabis eller større mængder alkohol. Kombinationer der af gode grunde ikke har været prioriterede i klassiske kliniske forsøg.
Antallet af opringninger relateret til psilocybin-indtag foretaget til giftlinjer er næsten fordoblet i ti-året mellem 2014 og 2024. Man står altså med et reelt problem, ikke blot med en teoretisk risiko.
Der er målt op til 20-dobbelt varians i psilocybinpotens – hvortil man kan lægge inkonsistente niveauer af sekundære tryptaminer, der også findes i psilocybinsvampe (modsat i de syntetiserede varianter) og hvis reelle effekter ikke er entydigt kortlagt.

Cannabis-perspektivet

Jeg nævnte indledningsvis, at artiklens forfattere trækker tråde til legaliseringsprocesser omkring Cannabis i udvalgte amerikanske stater. En direkte sammenligning er naturligvis ikke mulig, men – anfører de – med en tidsforskydelse på ca. 15 år, ligner felternes udvikling tilnærmelsesvis hinanden. Hvis man derfor fremskriver tendenser, er tesen, at de fleste amerikanske stater vil legalisere psykedelika i løbet af de næste 8 til 12 år. Dette er en hypotese, men det er alt andet lige med til at sætte de ovenfor nævnte anbefalinger i perspektiv og på det nærmeste angive en deadline for løsninger på problemstillingerne, hvis vi som samfund ønsker at være proaktive i forhold til at undgå at spille hasard med den generelle folkesundhed.

Vil du vide mere?

Hvis du finder ovenstående interessant, kan du med fordel supplere med en læsning af artiklen “Psychedelics beyond medicine: Treatment, enhancement, hype, consent, and the limits of medicalization” af Caraccio mfl. (2025), hvor der præsenteres en række etisk funderede anbefalinger til den videre forskning ud fra perspektiveret, at en snæver medikaliserende tilgang til psykedelika, der undlader at tage den mindre homogene omgang med psykedelika i rekreativ og rituel sammenhæng alvorlig, kan vise sig ufrugtbar og i værste fald fatal.

Du kan læse begge artikler i deres fulde længde her:

“Psilocybin Outside the Clinic: Public Health Challenges of Increasing Publicity, Accessibility, and Use”

“Psychedelics Beyond Medicine: Treatment, Enhancement, Hype, Consent, and the Limits of Medicalization”

Du kan desuden læse mere om spændingen mellem på den ene side en tilgang, der anskuer psykedelika primært som medicin og en bredere samfundsmæssig forståelse i Kevin Mikkelsens essay “Mellem sunde mennesker og syge miljøer – psykedelisk brug i en verden, der betyder noget” fra Cepdas antologi Et psykedelisk Danmark.

Indlægget Kan forskning i og regulering af psilocybin følge med den faktiske brug og tilgængelighed? blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Psykedeliske selvhjælpsgrupper blomstrer op

Gæsteblogger — Mon, 26 Jan 2026 07:00:50 +0000

Denne artikel er en del af antologien Et Psykedelisk Danmark. Vi har valgt at gøre bogens artikler frit tilgængelige online, fordi vi mener, at viden om psykedelika bør være frit tilgængelig for alle. Det er en del af vores indsats for folkeoplysning, skadesreduktion og en mere nuanceret offentlig samtale. Hvis du ønsker at støtte vores arbejde, kan du blive medlem af Cepda på forbundet.cepda.dk og modtage bogen gratis som e-bog eller købe den trykte udgave af bogen i vores webshop. Du kan også hjælpe ved at dele artiklerne eller bogen med andre – på sociale medier, i netværk eller i dit faglige virke. Tak for din interesse og for at være med til at udbrede viden, nuancer og kritisk refleksion i det psykedeliske felt. Der vil blive udgivet en ny artikel ugentligt, og du kan finde dem samlet som de bliver uploadet her.

Af Bjarke Larsen

Bjarke Larsen er uddannet journalist og har arbejdet som sådan i 30 år. I dag driver han et lille forlag med fokus på fagbøger om børn og unge med autisme, adhd og andre tilsvarende udfordringer i livet samt samfundsdebatbøger. Han skriver nu og da artikler og analyser til netmediet POV International og er desuden aktiv som debattør i forskellige medier.

Vi mødes første gang en onsdag aften i februar i en stor sofagruppe i underetagen af The Living Room, en café i Københavns indre by. Vi er 11, der alle deler ønsket om at starte en privat trip- og integrationscirkel. En gruppe, hvor vi kan mødes for sammen at trippe på psykedeliske svampe eller, for nogles vedkommende, MDMA. En gruppe, hvor vi vil skiftes til at trippe og være den ædru ’tripsitter’, der står til rådighed, hvis en af de trippende er på vej ind i en dårlig oplevelse, eller som man bare kan snakke med undervejs, hvis man har behov for det. En, der samtidig kan sørge for lidt nødder, frugt, juice og andet at spise og drikke eller noget så lavpraktisk som at give en støttende arm, hvis den trippende har svært ved at fokusere og holde balancen på vejen til toilettet.

Læs hele essayet ved at følge linket herunder.

Indlægget Psykedeliske selvhjælpsgrupper blomstrer op blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Når vi lærer at lytte, kan vi høre os selv

Gæsteblogger — Wed, 15 Oct 2025 20:26:40 +0000

Af Anežka Marie Sokol

Anežka Marie Sokol (hun/hende) er biokemiker fra AAU og har de sidste 10 år arbejdet med undervisning, facilitering og personlig udvikling. Hun har videreuddannet sig som coach og Circling-facilitator og har i 6 år været engageret inden for skadereduktion & The Zendo Project som frivillig, projektleder og underviser. Hun har været med til at starte Relational Spaces, der i to år fungerede som en hub for relationelle praksisser. Nu arbejder hun som relationscoach og faciliterer skilsmisseceremonier.

”På vej tilbage går vi forbi to andre festivalgængere, og idet vi hilser, smelter deres ansigter, og jeg har øjenkontakt med et kranie.”

Jeg vil på de følgende sider udfolde, hvordan samfundets ubehag ved ændrede bevidsthedstilstande, potentielt set, kan transformeres til nysgerrighed, fællesskab og trivsel. Dette kan ske ved at uddanne flere både professionelle og privatpersoner til at kunne lytte til og holde rum for folk med svære oplevelser, fx i forbindelse med brug af psykedelika. ’At holde rum’ betyder i denne sammenhæng at skabe trygge, fordomsfrie rammer og aktivt støtte en person til at udtrykke sig frit. Jeg kommer ind på, hvordan skadereducerende rum og psykologisk førstehjælp kan bidrage til denne kompetenceudvikling – og jeg vil derudover også argumentere for, at kompetencer i at lytte og holde rum for svære oplevelser vil gavne langt ud over psykiatri og psykedelika. I mit bidrag bruger jeg nye forståelser af psykose, som en måde at gribe svære psykedeliske oplevelser an på, da disse er bedre videnskabeligt undersøgt end metoderne fra skadereducerende rum (eng. Harm reduction spaces). Fællesnævneren er et lyttende nærvær, og jeg argumenterer for, at ’os selv’, ’den anden’ og ’samfundet’ er så uadskillelige, at vi …

Læs hele artiklen ved at følge linket herunder.

Indlægget Når vi lærer at lytte, kan vi høre os selv blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Om risici ved brug af psykedelika

Gæsteblogger — Mon, 21 Jul 2025 06:00:55 +0000

Af Kevin Mikkelsen, Ali Ayoub, Jesper

Tobias Andreasen, Mathias Ebbesen Jensen

& Sidsel Marie

Denne artikel er resultatet af et interdisciplinært samarbejde mellem personer med så forskellige faglige baggrunde som antropologi, kemi, farmakologi, psykologi, medicin og psykoterapi. Du kan læse mere om de enkelte forfattere bagerst i bogen. Artiklen bør ikke anses som erstatning for professionel og individuel vejledning.

Psykedelika er generelt mindre risikable end andre illegale stoffer, og nogle læsere vil måske undres over, at vi inkluderer en artikel om mulige risici. Når vi inkluderer en artikel om risici ved brug af psykedelika i denne bog, er det ikke, fordi vi mener, at vi bør frygte dem, eller at den bedste måde at imødegå risici er ved at gøre psykedelika ulovlige. Vi inkluderer en artikel om risici, fordi der er risici forbundet med brug af psykedelika, ligesom der er risici ved alle andre kraftfulde teknologier, vi gør brug af i vores samfund. Og som ved andre kraftfulde teknologier bliver vi nødt til at kende og gå i dialog om risici for at kunne imødegå dem. Selvom de klassiske psykedelika har en stor biologisk og psykologisk sikkerhedsmargin, er der en række risici, som lettere kan imødegås, ved at vi alle er opmærksomme på dem.

Vi inkluderer en artikel om risici, fordi opmærksomheden på psykedelika og deres terapeutiske effekter for især sårbare befolkningsgrupper i de seneste år er eksploderet, mens lovgivning betyder, at mange personer (som ofte er i en sårbar situation) søger mod et illegalt og ureguleret marked for at få hjælp. Vi inkluderer en artikel om risici, fordi ét menneske, der kommer til skade, er ét menneske for mange.

Vores viden om psykedelika øges hurtigere end nogensinde før, men er stadig i sin vorden. Denne artikel er derfor foreløbig, og dens pointer må forventes fortsat at skulle opdateres i henhold til ny viden. Artiklen dækker heller ikke alle nuancer eller debatter om de risici, vi belyser. Derudover er det vigtigt for os at understrege, at hvorvidt og i hvilket omfang noget anskues som en risiko i flere tilfælde stadig beror på et subjektivt skøn. Der mangler stadig systematiske undersøgelser af flere af de mulige risici. Denne artikel beskriver såvel veldokumenterede som muligerisici, men hvad angår flere af disse risici er hyppigheden endnu ikke systematisk undersøgt. Ikke desto mindre synes vi, at det er vigtigt at rette opmærksomheden mod disse aspekter, så de også kan informere brug af psykedelika, sociale indsatser, forskning og skadesreducerende initiativer.

Vores fokus her er ikke at levere råd til, hvordan det er muligt at bruge klassiske (eller andre) psykedelika sikkert uden for kliniske omgivelser. Ønsker du information om det, har Kevin Mikkelsen i regi af Center for Psykedelisk Dannelse skrevet og udgivet hæftet ”Tips til Trips”, som uddyber en række fundamentale råd til sikker brug af klassiske psykedelika. Der eksisterer derudover et væld af engelsksprogede manualer, der kan hjælpe én på vej,^2,3,4,5 hvoraf Stanislav Grofs LSD-psykoterapi stadig står som et gennemført værk.

I denne artikel vil vi gennemgå de væsentligste psykiske og fysiskerisici forbundet med brug af psykedelika. Artiklen beskriver først risicived brug af psykedeliske stoffer sammenlignet med andre illegale stoffer. Dernæst gennemgås de forholdsregler, der bliver taget i forskningsprojekter, kliniske afprøvninger og professionel psykedelisk-assisteret psykoterapi (som for eksempel ses ved behandlingscentre, der anvender ketamin) for at undgå uønskede virkninger af psykedelika. Herefter fokuserer teksten på de risici og ubehagelige oplevelser, der kan være ved brug af psykedelika.

Vores udgangspunkt er de klassiske psykedelika (psilocybin, meskalin, DMT – som også indgår i ayahuasca – og LSD), men der er også særskilte afsnit om stoffer, der i bred forstand kan betegnes som psykedeliske (MDMA, ketamin, iboga/in, 5-MEO-DMT og tropane alkaloider/delirianter). Vi kommer derudover kort omkring serotoninsyndrom, hallucinogen persistent perception disorder (HPPD), urenheder og blandingsbrug. Slutteligt præsenterer vi nogle forslag til tiltag, der bør tages for at imødegå diverse risici.

Download pdf herunder for at læse hele artiklen.

Indlægget Om risici ved brug af psykedelika blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

En introduktion til “Et Psykedelisk Danmark”

Kevin Mikkelsen — Mon, 14 Jul 2025 06:00:15 +0000

”Hav tålmodighed med alt det uløste,
og forsøg at elske spørgsmålene i sig selv,
som aflåste rum og som bøger,
der er skrevet i et meget fremmed sprog.”

– Rainer Maria Rilke

”Hvis erkendelsens døre blev renset,
ville alt fremtræde formennesket, som det er, uendeligt.”

– William Blake

Vi lever i en tid, der på mange måder er defineret af opbrydning i traditionelle fællesskaber, institutioner og forståelsesrammer. I en sådan brydningstid byder der sig mange grundlæggende, eksistentielle spørgsmål til: Hvor er vi på vej hen som samfund og menneskehed? Hvad er min plads i det? Hvordan kan vi leve mere i harmoni med det økosystem, der er vores livsgrundlag? Hvordan kan vi som mennesker komme til at trives?

I de senere år er psykedeliske substanser for flere kommet til at virke som et delvist svar på disse spørgsmål. Et svar, der ligger i en udvidelse af éns horisonter og af nye perspektiver på virkeligheden. Et svar, der på mange måder ikke ligner et svar, men nærmere udgør en livsholdning, som afføder flere spørgsmål, der åbner op mod det mysterium, som er vores bevidstheds natur og vores fælles menneskelighed. Mange oplever også en nyfundet kærlighed til en genfortryllet verden, som før syntes lagt øde af vores forblændede forestilling om et rationelt røntgen-syn, der har gennemtrængt alle eksistensens kringelkroge.

LOVENDE FORSKNINGSRESULTATER HAR FÅET MEDIERNE TIL AT INTERESSERE SIG FOR PSYKEDELIKA

I slutningen af 2021 kunne man læse en artikel i New York Times med overskriften ”The Psychedelic Revolution Is Coming. Psychiatry May Never Be the Same.” (dansk: Den psykedeliske revolution er på vej. Psykiatrien bliver måske aldrig den samme igen). I underoverskriften står der, at universiteterne vil være med, og det vil Wall Street også. Synergien mellem lovende forskning, visionære aktivister, mediernes interesse, håbefulde patientgrupper og behandlere, ivrige iværksættere og investorer samt de kriser, vi står i som samfund, har resulteret i en stigende interesse for psykedelika – hvad nogle har kaldt ”den psykedeliske renæssance/genopblomstring”, mens andre har kaldt det ”det psykedeliske gold rush” eller ”the shroom boom”. Uanset betegnelsen tyder meget på, at denne synergi over de næste mange år vil give et stigende antal mennesker adgang til det psykedeliske mysterium.

OGSÅ I DANMARK ER PSYKEDELIKA BEGYNDT AT ANTAGE FORM I VORES FÆLLES FORESTILLING

Folkekære tv-personligheder som Anders Agger¹ og Peter Lund Madsen² har stillet skarpt på psykedelika på public service-tv i bedste sendetid,og medierne bringer ganske ofte historier om kendisser som komiker Casper Christensen,³ musikerne Jesper ’Jokeren’ Dahl⁴ og Rasmus ’Raske Penge’ Poulsen⁵ samt teaterdirektør Nikolaj Cederholm,⁶ der alle har kunnet berette om de positive effekter, psykedelika har haft på deres liv. De skriver sig ind i fortællingen om en psykedelisk æra, som internationalt bliver båret frem af megastjerner som Miley Cyrus og Prins Harry –såkaldte influencers.

Alle, der arbejder i miljøet i Danmark, har de senere år været vidner til en massiv stigning i interessen for psykedelika. Det er efterhånden de færreste, der ikke har en ven eller onkel, som har forsøgt sig med disse transformative substanser. Selvom der ikke findes nogen officielle optællinger, som bekræfter en vækst i brugen af psykedelika, er der en række observationer, som indikerer, at der er en stigning i antallet af brugere. I 2021 beslaglagde TOLD 54 såkaldte growkits (væksthuse) til svampe. I de første 8 måneder af 2023 blev der registreret 749 sager. Hollandske leverandører, som før eksporterede til det danske marked, er derfor også stoppet med at levere til Danmark.

At folk ikke længere selv kan dyrke deres svampe, virker dog ikke til at have forhindret forbruget, men nærmere skabt et marked for dem, der kan finde ud af at dyrke eller finde dem selv. Den største danske Facebookgruppe om psykedeliske substanser er i løbet af de seneste tre år 10-doblet i størrelse fra 1400 til 14000 medlemmer. Nærmest ugentligt dukker der nye individer op, som mere eller mindre offentligt udbyder mere eller mindre terapeutiske psykedeliske sessioner. Man har derudover både i Avisen Danmark⁷ og på TV 2⁸ kunnet læse om såkaldte undergrundsterapeuter, der har ventelister, fordi mange ønsker terapi forstærket af diverse psykedelika. Tidligere på året viste en spørgeskemaundersøgelse, at brugen af psykedelika (med undtagelse af LSD) var fordoblet blandt amerikanere i alderen 19-30.⁹

Download pdf herunder for at læse resten af artiklen.

Indlægget En introduktion til “Et Psykedelisk Danmark” blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Nyt studie fra USA: Skadesvirkninger fra ‘hallucinogener’ vokser i befolkningen

Marcus Kinch Riis-Vestergaard — Mon, 15 Jan 2024 22:16:13 +0000

Et dugfriskt epidemiologisk studie fra slutningen af sidste uge er formodentlig det første i nyere tid, der viser, at skadesvirkning fra psykedelika er stigende på befolkningsplan – i hvert fald i USA.

“Hallucinogen-associated emergency visits and hospitalizations in California increased between 2016 and 2022, although the absolute number of visits and hospitalizations remains small compared with alcohol and cannabis.”

I denne periode steg antallet af besøg på skadestuer som følge af brug af ‘hallucinogener’ med 54%, fra 2260 til 3476 tilfælde, og hospitalsindlæggelser med 55%, fra 2556 til 3965 tilfælde. Selvom disse tal ifølge studiet var lave i forhold til cannabis og alkohol, er der altså stadig tale om flere tusinde akutte skadestilfælde årligt i Californien, og en bekymrende stigende trend.

Trods mangel på systematisk data herhjemme er der indikationer for det samme. Misbrugsbehandlere oplever, at flere og flere unge i Danmark søger hjælp efter problematiske oplevelser med psykedelika, hvilket har motiveret Center for Rusmiddelforskning til at undersøge psykedeliske samfundstendenser i et projekt, der afsluttes i år.

Der er også indikationer for et generelt øget forbrug herhjemme, med stigende tilgang af medlemmer til psykedeliske facebookgrupper og en forøgelse af beslaglægninger af growkits i tolden. Den seneste rapport om danske unges forbrug af rusmidler (2022), viste også en marginal forøgelse, men det skrives at dette måske skyldes, at de først for nyligt er begyndt at spørge nærmere ind til forskellige typer af ‘hallucinogener’. Altså er tidligere statistikker mangelfulde.

Det amerikanske studie peger også på en mangel i statistikkerne. Deres data bygger nemlig på ICD-10-manualens kategoriseringer – herunder “Hallucinogen poisoning” (1.40) og “Mental and behavioral disorders due to hallucinogen” (F.6) – som ikke differentierer mellem MDMA, ketamin og klassiske psykedelika.

Akut MDMA-overdosis puttes altså sandsynligvis indunder samme hat som traumatisk dissociation efter et svampetrip. Derfor, skriver de, er der brug for bedre tracking af skaderne ved specifikke psykedelika individuelt og på befolkningsplan – særligt i takt med at lovgivningen øger adgang til stofferne.
Trenden i øget skadesvirkning, skriver de også, er særligt bekymrende da den kommer sammen med en stigende opfattelse om, at psykedelika har lav risikoprofil.

Center for Rusmiddelforskning har påpeget denne problematik i dansk kontekst. De foretog et studie af måden, der snakkes om psykedelika på nettet, og skrev i en artikel fra 2022 i vidensmagasinet STOF at:

“(…) de unge, der opsøger viden og vejledning om psykedeliske stoffer på internettet, med stor sandsynlighed vil blive præsenteret for overvejende positive holdninger til psykedeliske stoffer samt multiple og nogle gange helt forskellige råd. Det kan gøre det svært at vurdere, hvad som er rigtigt for én selv, særligt hvis der er tale om tilfælde, hvor personer er i behandling for psykiske problemer. Nogle unge kan fx overse potentielle problematiske aspekter af brugen af rusmidler, hvis der mangler en kritisk stemme.”

Deres studie viser, at psykedelika primært bliver snakket om online som midler til terapi, til spirituel udvikling, til selvoptimering, til at korrigere ens neurobiologi, eller til at hygge sig med i weekenderne. Alle disse diskurser er selvfølgelig valide, men der lader til at mangle noget skepsis. De medgiver, at onlinefællesskaber overvejende har en positiv effekt i forhold til skadesreduktion, men særligt sårbare unge kan komme til at overvurdere fordele og undervurdere risici, og derfor motiveres til at påbegynde eksperimenterende forbrug.

Hvordan vi snakker om psykedelika er et stort emne i tidens debatter. Det diskuteres hvorvidt det er problematisk at folk siger, der ikke findes “bad trips”, og at alle udfordringer er gode, hvis de bare integreres ordentligt. Tilfældigvis afholdes der i morgen (tirsdag d. 16. kl. 18:00) det fjerde online “Psychedelic Safety Seminar”, hvor Rick Strassman og Abigail Calder debatterer, om begrebet “udfordrende psykedelisk oplevelse” bør droppes helt, og erstattes med “skadesvirkning”. Billetter kan købes til valgfri donationspris her, hvis du er interesseret.

Som vi dækkede for nyligt undersøger det seneste studie fra The Challenging Psychedelic Experiences Project (som måske skifter navn efter i morgen?) skadesvirkninger fra psykedelika blandt 608 respondenter. På trods af, at næsten alle mente psykedelika kunne være hjælpsomme, og var risikoen værd (hvis taget i en støttende setting), var det næsten halvdelen der ikke længere tog psykedelika, og flere fortrød at have taget stofferne i det hele taget. Nu har vi fået endnu et studie, der bidrager til at nuancere billedet omkring psykedelikas risikoprofil.

I artiklen om ricisi i Cepdas antologi Et Psykedelisk Danmark (skamløs selvpromovering) skrives det at “ét menneske, der kommer til skade, er ét menneske for mange”. Forhåbentlig kan flere kritiske indspark i debatten online, som Center for Rusmiddelforskning efterspørger, bidrage til, at flere folk går til psykedelika med en skærpet sans for de reelle ricisi, og til at systemerne bliver bedre til at kategorisere, opspore og give hjælp til de, som får brug for det.

Links:

Artiklen fra Center for Rusmiddelforskning findes i STOF nr. 42.

Den fulde rapport om danske unges rusmiddelbrug 2022.

Indlægget Nyt studie fra USA: Skadesvirkninger fra ‘hallucinogener’ vokser i befolkningen blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.

Informationshæfte: Psykedeliske oplevelser

Kevin Mikkelsen — Sun, 29 Jan 2023 17:34:38 +0000

[ENGLISH BELOW]

Du kan downloade en PDF af informationshæftet her.

Ønsker du at støtte Cepdas videre arbejde for at udbrede saglig og nuanceret information om psykedelika, kan du blive medlem her og/eller købe et fysisk eksemplar (eller flere) af informationshæftet her.

Du kan også mobilepay en donation til 398930 markeret med teksten ‘informationshæfte’.

Forskning indikerer, at psykedelika kan bidrage positivt til en række områder i folks liv, når oplevelsen finder sted og bearbejdes i kliniske og/eller terapeutiske omgivelser eller i lokale fællesskabsbaserede strukturer, som man ser hos nogle oprindelige folk. Mange vælger dog at indtage dem uden for professionelt strukturerede omgivelser eller lokale sociale fællesskaber, og også her kan man gøre meget for at sikre sig selv de bedst mulige omstændigheder for en god oplevelse. I dette hæfte kan du finde vores bud på de mest centrale råd for sikkerhed ved brug af psykedeliske substanser.

Center for Psykedelisk Dannelse (Cepda) opfordrer ikke til ulovligt stofbrug, men vi anerkender, at det finder sted. Forbuddet mod substanser har ikke stoppet brugen, og vi vurderer, at brugen af psykedeliske stoffer vil blive mere og mere udbredt i takt med, at flere og flere forskere, virksomheder og medier interesserer sig for dem.

I denne situation vurderer vi, at det bedste valg for at mindske risikoen for skadevirkninger er at gøre information om sikkerhed så bredt tilgængeligt som muligt.

Dette hæfte har gennemgået et tværfagligt review af eksperter og fagpersoner på området.

You can download a PDF of the information booklet here.

If you’d like to support Cepda’s ongoing work to disseminate evidencebased and nuanced information about psychedelics, you can become a member here and/or purchase physical copies of the booklet by contacting us at kontakt@cepda.dk

Research indicates that psychedelics can have a positive impact on various aspects of people’s lives when the experience takes place and is processed in clinical and/or therapeutic settings or within local, community-based structures, as seen among some indigenous peoples. However, many choose to use them outside of professionally structured settings or local social communities, and even in these situations, there is much one can do to ensure the best possible conditions for a positive experience. In this booklet, you’ll find our recommendations for the most essential safety guidelines regarding the use of psychedelic substances.

The Center for Psychedelic Literacy (Cepda) does not encourage illegal drug use, but we acknowledge that it occurs. The prohibition of these substances has not stopped their use, and we believe that the use of psychedelic substances will become increasingly widespread as more and more researchers, companies, and media outlets take an interest in them.

In this situation, we believe that the best way to reduce the risk of adverse effects is to make information about safety as widely available as possible.

This booklet has undergone a multidisciplinary review by experts and professionals in the field.

Indlægget Informationshæfte: Psykedeliske oplevelser blev først udgivet på Center for Psykedelisk Dannelse.