Med udgangspunkt i data for den aktuelle udbredelse af psilocybin i USA og med et blik til processen omkring legalisering af cannabis, stiller forfatterne til artiklen “Psilocybin Outside the Clinic Public Health Challenges of Increasing Publicity, Accessibility, and Use” (Hutchison mfl. 2025) et meget centralt spørgsmål.
De spørger, hvorvidt psilocybinforskningen i den nuværende form og de tilhørende regulative mekanismer (eller manglen på samme) kan siges at matche både omfanget af den faktiske brug af psilocybin, der er fulgt i kølvandet på interessen skabt af den såkaldte psykedeliske renæssance, samt den relativt set høje tilgængelighed af dette stof for den brede befolkning trods dets manglende status som lægemiddel.
“Houston, vi har et problem”
Forfatternes eget svar er et klart nej og de sammenfatter en række sundhedsfaglige anbefalinger på baggrund af deres bekymringer. Konklusionen er, at der eksisterer et markant videnstomrum, der bør adresseres.
De eksisterende kliniske data er alt for specialiserede (læs: snævre) – når det kommer til set og setting – til at kunne agere ledetråd for en bred politik og regulering på området til gavn for befolkningen generelt. Vigtigt i denne sammenhæng er det at nævne deres understregning af følgende punkter:
- Behovet for at udvide forskningsfeltet fra primært at fokusere på kontrollerede forsøg for at påvise effektivitet, til også at undersøge konkret brug og effekt i den så at sige “virkelige verden”, hvor meget få ting er kontrollerede, og hvor set og setting potentielt kan dække alle variationer af mennesket og dets miljø.
- Behovet for offentlig oplysning om emnet, så mængden af fordomme, fejltolkninger og misforståelser mindskes.
- Behovet for tilgængelige potenstests, så de betydelige variationer i ikke-syntetiserede psilocybinkilder kan blotlægges for at undgå utilsigtet over-dosering.
- Behovet for aldersspecifikke risikovurderinger, så man ikke forfalder til en one-size-fits-all model, hvis – hvilket alt tyder på – psilocybins risikoprofil bør anskues relativt til alder.
“Ulven kommer!”
At dette lyder fornuftigt, vil mange nok være enige i. Men er problemet virkelig så omfangsrigt og disse behov så kritiske? Eller er vi vidne til et “Ulven kommer!” uden reel substans? Det må man som udgangspunkt selv vurdere. Men når man betænker følgende forhold, der belyses i artiklen, synes en eller anden form for intervention i forhold til status quo uundgåelig:
- Syv millioner amerikanere meldte for nylig om psilocybin-brug de seneste 12 måneder.
- En antageligvis stor andel af disse mennesker ville typisk blive screenet fra de kliniske forsøg pga. andre diagnoser eller fortidige forhold (f.eks. misbrugshistorik). Den faktiske effekt på og mulige risiko for disse mennesker, er dermed ukendt.
- Endnu andre (eller de samme i øvrigt) indtager psilocybin i kombination med andre stoffer som f.eks. cannabis eller større mængder alkohol. Kombinationer der af gode grunde ikke har været prioriterede i klassiske kliniske forsøg.
- Antallet af opringninger relateret til psilocybin-indtag foretaget til giftlinjer er næsten fordoblet i ti-året mellem 2014 og 2024. Man står altså med et reelt problem, ikke blot med en teoretisk risiko.
- Der er målt op til 20-dobbelt varians i psilocybinpotens – hvortil man kan lægge inkonsistente niveauer af sekundære tryptaminer, der også findes i psilocybinsvampe (modsat i de syntetiserede varianter) og hvis reelle effekter ikke er entydigt kortlagt.
Cannabis-perspektivet
Jeg nævnte indledningsvis, at artiklens forfattere trækker tråde til legaliseringsprocesser omkring Cannabis i udvalgte amerikanske stater. En direkte sammenligning er naturligvis ikke mulig, men – anfører de – med en tidsforskydelse på ca. 15 år, ligner felternes udvikling tilnærmelsesvis hinanden. Hvis man derfor fremskriver tendenser, er tesen, at de fleste amerikanske stater vil legalisere psykedelika i løbet af de næste 8 til 12 år. Dette er en hypotese, men det er alt andet lige med til at sætte de ovenfor nævnte anbefalinger i perspektiv og på det nærmeste angive en deadline for løsninger på problemstillingerne, hvis vi som samfund ønsker at være proaktive i forhold til at undgå at spille hasard med den generelle folkesundhed.
Vil du vide mere?
Hvis du finder ovenstående interessant, kan du med fordel supplere med en læsning af artiklen “Psychedelics beyond medicine: Treatment, enhancement, hype, consent, and the limits of medicalization” af Caraccio mfl. (2025), hvor der præsenteres en række etisk funderede anbefalinger til den videre forskning ud fra perspektiveret, at en snæver medikaliserende tilgang til psykedelika, der undlader at tage den mindre homogene omgang med psykedelika i rekreativ og rituel sammenhæng alvorlig, kan vise sig ufrugtbar og i værste fald fatal.
Du kan læse begge artikler i deres fulde længde her:
Du kan desuden læse mere om spændingen mellem på den ene side en tilgang, der anskuer psykedelika primært som medicin og en bredere samfundsmæssig forståelse i Kevin Mikkelsens essay “Mellem sunde mennesker og syge miljøer – psykedelisk brug i en verden, der betyder noget” fra Cepdas antologi Et psykedelisk Danmark.
