Hvad er MDMA-assisteret terapi?

MDMA-assisteret terapi (MDMA-AT) er en eksperimentel behandlingsmetode, hvor stoffet MDMA bruges som supplement i et psykoterapeutisk forløb. MDMA (3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin) fremmer følelsesmæssig åbenhed, empati, tillid og reducerer frygt og angst, hvilket kan hjælpe den enkelte med at få adgang til og bearbejde traumer. Samtidig kan følelser af åbenhed, empati, kærlighed og tillid for mange være terapeutiske i sig selv. 

Terapiformen har vist sig særligt effektiv til behandling af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), hvor ptsd-ramte ofte opnår betydelige forbedringer efter få sessioner. Behandlingen er dog stadig under klinisk afprøvning, og behandlingsmetoden er endnu ikke bredt tilgængelig.

Den mest udbredte protokol til MDMA-assisteret terapi er til behandling af PTSD og er udviklet af MAPS (Multidisciplinary Association for Psychedelic Studies). Denne protokol udøves under nøje kontrollerede forhold med to terapeuter. Den består af 3*90 minutters forberedende samtaler, derefter 3 sessioner af 8-10 timers varighed understøttet af MDMA. Disse tre sessioner er hver efterfulgt af 3*90 minutters samtaleterapi hvor oplevelserne under MDMA-påvirkningen bliver bearbejdet og integreret. At ‘integrere’ betyder lidt forsimplet at omsætte oplevelserne til varige ændringer i ens selvbillede, syn på livet og adfærd.

I alle MDMA-sessionerne tilbydes der 2 timer inde i sessionen en “booster-dosis” af MDMA på halvdelen af den oprindelige dosis. Denne dosis forlænger varigheden af påvirkningen, men intensiverer den ikke. 

MDMA-assisteret psykoterapi bliver betragtet som en psykedelisk psykoterapi i den forstand at MDMA anvendes til at åbne op for psykisk materiale og facilitere dybdegående psykoterapeutiske processer. Ikke desto mindre er det værd at bemærke at MDMA ikke er et klassisk psykedelika og effekter og risici er meget forskellige fra f.eks. LSD, psilocybin eller ayahuasca. 

Hvor de klassiske psykedelika medfører åbninger og ændringer i både tænkning, perception og følelselivet, så er MDMA et såkaldt “empatogen” som primært åbner op for personens følelsesliv. Ens følelsesmæssige rummelighed og forbundethed til én selv og andre intensiveres, men man forbliver, i de doser som anvendes i terapeutiske sammenhænge, mere kognitivt samlet og klar. Dette muliggør terapeutisk dialog mellem klient og terapeut, som ikke er muligt på samme måde ved de doser af de klassiske psykedelika (Psilocybin, LSD, DMT og meskalin) som bliver anvendt i klinisk forskning.

Hvordan virker MDMA-assisteret psykoterapi?

MDMA-AT kan hjælpe PTSD-ramte ved at reducere frygt, angst, dissociation og undgåelse, der ofte opstår, når traumatiske minder genkaldes. MDMA øger særligt serotoninniveauet, men også dopaminniveauet øges, hvilket skaber følelser af tryghed og følelsesmæssig åbenhed. Samtidig dæmpes aktiviteten i amygdala, som er en del af hjernen, der normalt er ansvarlig for kroppens frygtrespons. Dette gør det muligt at møde traumer uden at blive overvældet af angst. MDMA øger også følelsen af empati og tillid, hvilket fremmer en dybere terapeutisk relation og gør det lettere at bearbejde svære følelser i en støttende ramme.

Stoffet giver mulighed for at se traumet med mindre emotionel distance, hvilket ofte fører til en mere konstruktiv bearbejdning og integration af traumatiske minder, der tidligere har været for smertefulde at adressere. MDMA stimulerer derudover neuroplasticitet, hvilket gør det lettere at tillære nye tanke-, følelses- og adfærdsmønstre i tiden efter indtag. Dette er en medvirkende årsag til, at integrationssamtaler er så vigtige, da det er i disse samtaler at indsigter, der er vundet under påvirkning af MDMA, får mulighed for at blive forankret i dagligdagen og det upåvirkede sind og krop. 

Resultatet af denne proces er for nogles vedkommende en stærk reduktion i ptsd-symptomer som øget vagtsomhed, flashbacks, dissociation og undgåelsesadfærd. Dette kan betyde at den PTSD-ramte kan komme tilbage til et liv med hverdagsaktiviteter, sociale aktiviteter, overskud, og tillid til verden og fællesskabet, hvilket kan være en gennemgribende livsforandring. 

Kernekomponenter i terapien indebærer en ikke-dirigerende tilgang, hvor terapeutens fornemmeste opgave er at sikre en tryg, sikker og støttende ramme gennem empatisk lytning, tilstedeværelse og kompetence inden for metoden. Dette menes ifølge MAPS at sikre de bedste omstændigheder for at klientens “indre helbredende intelligens” med støtte fra MDMA-virkningen kan få lov til at udfolde sig og bringe klienter tættere på bearbejdning af deres traumatiske oplevelser. 

Terapeuter som arbejder med denne behandlingsmetode arbejder traumeinformeret, og kan derudover være informeret af en række terapeutiske skoler og traditioner som de bringer ind i arbejdet med MDMA-AT. De mest prominente er: Personcentreret terapi, humanistisk psykologi, eksistentialistisk psykologi, transpersonlig psykologi, Internal Family Systems (IFS), Somatic Experiencing (SE), kropsterapi og mindfulness-baserede metoder. 

Forskning og resultater

Forskning bag MDMA-assisteret psykoterapi, særligt i behandlingen af PTSD, har vist lovende resultater. Kliniske forsøg, ledet af organisationen MAPS (Multidisciplinary Association for Psychedelic Studies), har fokuseret på patienter med svær, behandlingsresistent PTSD. I et fase 3-studie fra 2021 viste resultater, at to tredjedele af deltagerne, der gennemgik tre MDMA-assisterede terapisessioner og tilhørende samtaler, ikke længere opfyldte kriterierne for PTSD efter behandlingen. Disse resultater blev bekræftet i MAPS’ andet fase 3-studie fra 2023.¹ Mange andre oplevede signifikante forbedringer i deres symptomer. 

De første lovende resultater førte til, at de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA tildelte behandlingen “Breakthrough Therapy”-status, hvilket fremskynder processen for endelig godkendelse som en ny behandlingsmetode. I august 2024 afslog FDA dog MAPS’ ansøgning om at få MDMA-AT godkendt til behandling af PTSD, blandt andet grundet kritik af fase 3 studiernes design og metode. Et nyt studie må derfor gennemføres, før behandlingen kan genovervejes som godkendt behandlingsmetode til patienter med PTSD Dette betyder, at der går yderligere 3-5 år før behandlingsmetoden potentielt bliver godkendt i USA. Mange forventer, at en godkendelse hos FDA vil føre til godkendelse  i Europa hos de europæiske lægemiddelmyndigheder (EMA), men det er ikke sikkert. I Australien godkendte man dog behandlingsmetoden allerede i 2023 og bl.a. PTSD-ramte har derfor allerede adgang til MDMA-AT i Australien. 

Per oktober 2024 pågår der forskning i virkningen af MDMA-AT på depression i Norge², til behandling af personer med opioidafhængighed og ptsd efter de har født³, socialangst⁴, PTSD og alkoholafhængighed⁵ samt patologisk narcissisme⁶. MDMA-AT er også blevet undersøgt til personer med eksistentiel angst som følge af livstruende sygdom⁷, og social angst i voksne med autisme.⁸

Forbehold: Hvad skal man overveje, før man søger behandling?

Ikke for alle: MDMA-assisteret terapi er for nuværende ikke afprøvet på personer med visse psykiske lidelser defineret diagnostisk som bipolar 1, skizofreni eller psykose, da man frygter, at stoffet kan forværre symptomerne. SSRI som gives for en række indikationer, kan modvirke effekten af MDMA. 

Brug af MDMA er ulovlig: MDMA-AT er ikke lovligt i Danmark endnu. Brug af MDMA udenfor kliniske omgivelser er ulovligt. Derfor foregår den terapeutiske i Danmark i “undergrunden”, hvilket øger risici, fordi der ikke er nogen garanti for, at terapeuten er kvalificeret eller har den nødvendige træning til at arbejde med traumatiserede personer. Underliggende medicinske tilstande som hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk kan udgøre en risiko, når man tager MDMA. Undergrundsterapi mangler ofte medicinsk tilsyn, som er vigtigt for at overvåge vitale tegn (blodtryk, hjerterytme osv.), især fordi MDMA kan øge hjertefrekvensen og blodtrykket.

Under uregulerede forhold er der større risiko for forkert dosering og urenheder i stoffet, hvilket kan føre til farlige fysiske og psykiske reaktioner, som angst, panikanfald eller overbelastning af kroppen og i værste fald dødsfald. Opsøger du undergrundsterapi, er det altså med en vis risiko, da patientsikkerheden på området er dårlig. Du vil yderligere være nødsaget til at bryde loven, da du vil være nødt til at købe stoffet af nogen.

Tillid til terapeuterne og protokollen: Er terapeuten kvalificeret til at arbejde med traumatiserede personer og med MDMA? Har du tillid til dem? Er der to terapeuter til stede under sessionen? Er forberedende samtaler og integrationssamtaler en del af pakken? 

Realistiske forventninger: MDMA-AT er ikke er en mirakelkur, og succes afhænger af integrationen af oplevelserne og arbejdet efter sessionerne. Vær opmærksom på, at et terapeutisk forløb suppleret af MDMA kan lede til dybdegående forandringer, men at de umiddelbare forandringer også kan falme over tid, og at varige ændringer kræver vedholdenhed i integrationsarbejdet. 

Forberedelse og integration: Den terapeutiske støtte – både før og efter MDMA-sessionerne – er helt central for de langvarige terapeutiske effekter ved MDMA-terapi. Støtten er baseret på etableringen af tillid og tryghed, terapeut og klient imellem, og forberedelse er derfor vigtig.
Gør dit bedste for at forberede dig inden du opsøger MDMA-AT. Husk at det ikke er din skyld, hvis du kommer galt afsted, er offer for uetiske terapeuter, eller ikke opnår de ønskede terapeutiske resultater. Kontakt Center for Psykedelisk Dannelse hvis du har behov for nogen at snakke med. Selv udfordrende og ubehagelige oplevelser kan vendes til læring, hvis de får plads i den rette kontekst. 

Terapeutisk eller rekreativ brug: Man kan fejlagtigt tro, at rekreativ brug af MDMA har samme terapeutiske effekt og risici, men der er stor forskel på de to anvendelsesmetoder. MDMA-AT bør som behandlingsform kun foregå i kontrollerede terapeutiske rammer og aldrig rekreativt.

Risici og bivirkninger

I de kliniske forsøg foregår behandlingen under nøje kontrollerede forhold med erfarne terapeuter, hvilket styrker patientsikkerheden og reducerer risikoen for skadevirkninger. Der er dog stadig potentielle risici og bivirkninger forbundet med MDMA-AT, som bliver forstærket, når terapien foregår uden for superviserede rammer eller helt på egen hånd. Dette afsnit tager udgangspunkt i de risici der er forbundet med klinisk MDMA-AT og terapeutisk brug af MDMA under uregulerede forhold og går altså ikke i dybden med de potentielle risici der er ved rekreativt brug. Disse risici er markant reduceret i forskningsmæssig og klinisk anvendelse, hvor man har processer til at reducere risici mest muligt. Ikke desto mindre, kan der også være risici forbundet med det i denne kontekst. 

Fysiologiske risici

Der er i klinisk forskning kun rapporteret få bivirkninger ved MDMA. Der kan forekomme akutte virkninger som forhøjet blodtryk og puls, hvilket kan udgøre en risiko for personer med hjerte-kar-problemer. Der kan i sessionen forekomme kæbespændinger og muskelkramper, kvalme og hovedpine. Efter sessionen oplever nogle udmattelse, nedtrykthed, søvnbesvær, og rastløshed. Disse reaktioner er normale efter en intens stimulering af nervesystemet.

Psykologiske risici

I MDMA-AT kan konfrontation med traumer være overvældende, og uden tilstrækkelig støtte kan det forværre tilstanden og lede til svære psykologiske processer. Som ved anden traumebehandling, kan kontakt med traumerne føre til en følelsesmæssig destabilisering og periode med øget sårbarhed. Nogle personer kan opleve forvirring eller følelsesmæssig uro, hvis de ikke får tilstrækkelig hjælp til at bearbejde de oplevelser, der opstår under sessionen, og for nogle kræver det mere end de samtaler som er en del af den anvendte protokol. MDMA-påvirkningen kan yderligere åbne op for, at traumer som tidligere var fortrængt, kan komme til bevidsthed. Dette kan komme som et chok for nogle, som får brug for ekstra støtte til at forstå betydningen disse traumer har haft på deres liv.

Den umiddelbare virkning af en MDMA-session og de kognitive, kropslige og følelsesmæssige indsigter vundet i den, kan virke fantastiske, og for nogle give en tro på, at de har opnået større forandringer, end de i realiteten har, hvilket kan føre til frustration senere, når den umiddelbare effekt falmer. Hvis oplevelserne under MDMA-sessionen ikke integreres, kan de terapeutiske gevinster være kortvarige eller udeblive.

Relationelle risici

MDMA-AT er en dybt relationel terapiform hvor tilliden terapeut og klient imellem har afgørende betydning for det terapeutiske resultat. En person under påvirkning af MDMA er sårbar, fordi stoffet dæmper de normale forsvarsmekanismer (som på mange måder også er nødvendige for at navigere en social verden), og den påvirkede både kan fyldes af følelser af kærlighed og tillid, men også regrediere til en meget barnlig sindstilstand. 

Denne tilstand gør den påvirkede person ekstra sårbar overfor uetiske facilitatorer og uklare grænser. Der har været eksempler på terapeuter som har begået overgreb på klienter, både under og efter terapiforløbet (desværre også i en klinisk kontekst). Det er derfor vigtigt at være sikker på, at terapeuterne har kvalifikationer, der retfærdiggør deres arbejde med MDMA-AT. Undlad at benytte terapeuter som ikke inkluderer grundige forberedende samtaler og integrationssamtaler som en del af deres pakke. Det kan yderligere være værd at spørge ind til, hvorvidt terapeuten løbende efteruddanner sig og modtager supervision. 

MDMA øger hjernens neuroplasticitet, hvilket gør terapien mere effektiv, men i kombination med et sænket forsvar, og en potentiel følelsesmæssig destabilisering og sårbarhed, er klienten efter MDMA-sessionen i en tilstand af øget påvirkelighed. Det vil sige at klienten er mere tilbøjelig til at acceptere forslag, råd og tolkninger fra terapeuten, hvilket er vigtigt at være opmærksom på for både terapeut og klient. 

Nogle personer kan efter MDMA-AT føle sig isolerede eller misforstået af deres omgivelser. Det kan der være flere årsager til. Måske har man ikke nogen at snakke med om sin oplevelse, eller måske deler man det med nogen og oplever at blive stigmatiseret, fordi man har brugt et “ulovligt stof”. Det kan også være fordi den dybe traumebearbejdning kræver en periode med selvrefleksion og social tilbagetrækning, eller fordi man indser, at der er relationer, man bliver nødt til at trække sig fra, eller man sætter nye grænser og der opstår konflikter i den forbindelse. Det kan være værd at overveje deltagelse i nye sociale fællesskaber.

Yderligere risici ved rekreativ brug

MDMA-brug leder generelt ikke til livstruende situationer i sig selv, men kan gøre det i kombination med andre substanser, uhensigtsmæssigt væskeindtag, længerevarende fysisk aktivitet og/eller forhøjede temperaturer. Der er derfor en række yderligere risici forbundet med rekreativ brug, bl.a. dehydrering, salt-mangel, blandingsbrug, urenheder i stoffet, gentagen brug og følelsesmæssig afhængighed, opbyggelse af psykisk pres, serotonin-mangel og deraf følgende depressive tilstande. Du kan læse mere om dette i vores folder Tips til Trips. 

Adgang til behandling

Det er endnu ikke muligt at få adgang til lovlig behandling med MDMA-AT i Danmark. Der er ingen kliniske forsøg i gang Danmark, som der er i bl.a. Norge, Schweiz, England og USA. Desuden pågår studier  i Australien, hvor de desuden har godkendt MDMA-AT til behandling i psykiatrien. Det virker for nuværende til, at der er lange udsigter til en godkendelse og en implementering i behandlingssystemet i Danmark. En række fagfolk er dog begyndt at uddanne sig på området og omkring 30 danske terapeuter er uddannet i MDMA-AT ved MAPS, hvilket er et vigtigt første skridt ift. implementering, når behandlingsmetoden engang godkendes. 

På grund af den lovende forskning og positive omtale, MDMA-AT får i medierne, er flere begyndt at opsøge “undergrundsterapi”. Dette foregår ved terapeuter som er villige til at løbe de risici, der potentielt er forbundet med at lave MDMA-AT i den nuværende kontekst. Dette fænomen har flere gange været omtalt i danske medier og af kendisser som Casper Christensen. Prisniveauet på forløb i henhold til protokollen fra MAPS svinger mellem 30.000 og 80.000 kr. Vi fraråder at man opsøger undergrundsterapi på egen hånd, men vælger man alligevel at gøre det, er det vigtigt, at man vælger terapeuterne med omhu, for man er i en ekstra sårbar situation under påvirkning af MDMA og tilliden til terapeuterne er alfa omega for den terapeutiske effekt. 

Ressourcer og videre læsning

Har du haft en dårlig eller udfordrende oplevelse med MDMA eller andre psykedeliske substanser, eller har du bare brug for et fællesskab, hvor det er okay at snakke om psykedeliske oplevelser, kan du kontakte Center for Psykedelisk Dannelse på kontakt@cepda.dk eller blive medlem på forbundet.cepda.dk.

Du kan også læse meget mere om MDMA og andre psykedeliske substanser på vores hjemmeside cepda.dk og følge os på Facebook eller Instagram for opdateringer. 

Vi har udgivet dette informationshæfte med kritisk information om sikker brug af psykedeliske substanser. Vi har yderligere udgivet denne guide til opmærksomhed på seksuelle krænkelser i ayahuasca-miljøet, som også har relevans, hvis du overvejer at opsøge en mdma-terapeut.  

Cepda-stifter, Kevin Mikkelsen har her skrevet om sin oplevelse med at tage uddannelsen i MDMA-AT ved MAPS. 

Gå endnu mere i dybden med MDMA-forskningen:

• Her kan du læse resultaterne fra MAPS’ seneste fase 3-studie i MDMA-AT.
• Her kan du finde protokollen brugt i studierne.
• Her kan du finde den manual, de har brugt til at vurdere hvor godt terapeuterne har fulgt protokollen. I manualen er der specifikke eksempler på korrekte interventioner i MDMA-AT for ptsd.
• Ted Talk om psykedelisk-assisteret terapi af MAPS-grundlægger Rick Doblin.
• En præsentation om MDMA-assisteret gruppeterapi for ptsd. 

Center for Psykedelisk Dannelse tilskynder ikke ulovlige handlinger eller opførsel. Enhver information der kan tilgås på denne side er ment til uddannelse og folkeoplysning. Denne side er på ingen måde tiltænkt som erstatning for professionel rådgivning, diagnosticering eller behandling. Vi fraråder, at man opsøger ulovlig behandling med MDMA-AT eller på anden vis anvender MDMA i en ikke-klinisk kontekst. Søg altid rådgivning hos din læge eller anden kvalificeret sundhedsudbyder angående spørgsmål om (u)ønskede helbredstilstande.

Referencer

1. Mitchell, J.M., Ot’alora G., M., van der Kolk, B. et al. MDMA-assisted therapy for moderate to severe PTSD: a randomized, placebo-controlled phase 3 trial. Nat Med 29, 2473–2480 (2023). https://doi.org/10.1038/s41591-023-02565-4
2. Kvam TM, Goksøyr IW, Stewart LH, Repantis D, Røssberg JI, Andreassen OA. Study protocol for “MDMA-assisted therapy as a treatment for major depressive disorder: A proof of principle study”. Front Psychiatry. 2022 Oct 26;13:954388. doi: 10.3389/fpsyt.2022.954388. PMID: 36386973; PMCID: PMC9645093.
3. https://www.clinicaltrials.gov/study/NCT05219175?intr=MDMA&aggFilters=status:com%20act%20rec&rank=8
4. https://www.clinicaltrials.gov/study/NCT05138068?intr=MDMA&aggFilters=status:com%20act%20rec&page=2&rank=14#more-information
5. https://www.clinicaltrials.gov/study/NCT06565494?intr=MDMA&aggFilters=status:com%20act%20rec&page=4&rank=31
6. https://www.clinicaltrials.gov/study/NCT06565494?intr=MDMA&aggFilters=status:com%20act%20rec&page=4&rank=31
7. Wolfson PE, Andries J, Feduccia AA, Jerome L, Wang JB, Williams E, Carlin SC, Sola E, Hamilton S, Yazar-Klosinski B, Emerson A, Mithoefer MC, Doblin R. MDMA-assisted psychotherapy for treatment of anxiety and other psychological distress related to life-threatening illnesses: a randomized pilot study. Sci Rep. 2020 Nov 24;10(1):20442. doi: 10.1038/s41598-020-75706-1. PMID: 33235285; PMCID: PMC7686344.
8. Danforth AL, Grob CS, Struble C, Feduccia AA, Walker N, Jerome L, Yazar-Klosinski B, Emerson A. Reduction in social anxiety after MDMA-assisted psychotherapy with autistic adults: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot study. Psychopharmacology (Berl). 2018 Nov;235(11):3137-3148. doi: 10.1007/s00213-018-5010-9. Epub 2018 Sep 8. PMID: 30196397; PMCID: PMC6208958.