Jeg søger en psykedelisk terapeut

Vi forstår og anerkender ønsket om at opsøge psykedelisk terapi. Det er et helt naturligt ønske i forlængelse af den meget positive medieomtale og lovende forskningsresultater, især hvis man, som mange har, allerede har forsøgt sig med flere andre forskellige behandlingsmetoder.

Vi vil også gerne anerkende din indsats for at opsøge information og prøve at finde den bedst mulige løsning for dig, ved at søge vejledning hos os.

I Cepda har vi dog valgt at vi ikke vil henvise til eller anbefale specifikke psykedeliske facilitatorer. Det er der flere årsager til.

  1. Brug af psykedelika er ulovligt i Danmark og psykedelisk terapi er stadig en eksperimentel behandlingsform.

  2. Vi kan ikke risikere at blive holdt ansvarlige, skulle noget gå galt. 

  3. Vi kender ikke dig eller din situation godt nok til at yde sådan en rådgivning. 

  4. Vi ønsker at være en upartisk og kritisk stemme i samtalen om psykedelika i Danmark.

Vi har dog en række råd til hvordan du kan forholde dig på din videre færd, såfremt du er fast besluttet på at opsøge en psykedelisk session. 

  1. Læs vores informationshæfte “Tips til Trips”. Du kan finde det gratis her

  2. Læs denne Guide

  3. Læs denne artikel om psykedeliske facilitatorer

  4. Deltag i nogle arrangementer i det psykedeliske miljø. Her er god mulighed for at snakke med andre om deres erfaringer. Hos Center for Psykedeliske Dannelse har vi ofte arrangementer. Du kan følge med på vores facebookside eller i vores kalender. Vi faciliterer bl.a. månedlige delingscirkler, som er et trygt rum, hvor der kan deles om psykedeliske oplevelser. 

  5. Undersøg området og snak med de forskellige facilitatorer. Alle tilbyder gratis indledende samtaler. 

  6. Derudover yder vores eksperter selv psykedelisk vejledning og integrationsterapi (også før en session). Der kan vi gå mere i dybden med de spørgsmål du måtte have. Rådgivning koster 400 kr/timen, mens prisen på integrationsterapi er afhængigt af terapeutens normaltakst. Du er meget velkommen til at kontakte os herom. Vi anbefaler dog aldrig specifikke facilitatorer. 

Sidst vil vi anbefale dig at melde dig ind i Center for Psykedelisk Dannelse og blive en del af vores fællesskab. Der er masser af venlige individer med ressourcer og erfaring på området.

Du kan blive medlem her

Vi ønsker dig alt det bedste på din rejse