Hvad er psykedeliske stoffer?

Introduktion

Magiske svampe kan kurere din depression, syre kan gøre dig psykotisk, ayahuasca kan forbinde dig til din spiritualitet og Morning Glory-frø – giver måske bare ondt i maven?

Når snakken falder på psykedeliske stoffer – eller psykedelika – åbner der sig hurtigt et uoverskueligt landskab af fortællinger, forkortelser, fordomme, hype og hippie-udtryk.

Facebook-grupper med tusindvis af medlemmer, stor mediebevågenhed og rapporter om stor stigning i beslaglagte svampe-growkits er alle indikatorer på, at der er mange som har fattet interesse for stofferne gennem de sidste årtier. En stor del ser en mulig kur til en mental lidelse, som de ikke har haft held til at overkomme med den medicin, de har fået hos lægen. En anden gruppe er dem, som forsøger at optimere deres kognitive, emotionelle og kreative præstationsevner gennem mikrodosering af f.eks. LSD.

Og så er der de gamle i gårde: Psykonauter som udforsker de forunderlige og sindsudvidende verdener, som psykedelika kan bringe én i kontakt med. Festaber der danser hele natten til psytrance. Og spirituelt rejsende som søger forbindelse til naturen, kosmos, ånder eller Gud.

Vi har på denne side forsøgt at skabe et overblik til dig, som ikke har dykket ned i emnet før – forhåbentlig kan vi hjælpe dig med at navigere i landskabet.

De klassiske psykedeliske stoffer

Der er en håndfuld stoffer, som man kalder de klassiske psykedeliske stoffer. Det er LSD, meskalin, psilocybin og DMT (som også findes i ayahuasca). Ud over de klassiske findes en lang række andre substanser som falder ind under kategorien psykedelika. Nogle forekommer i naturen og nogle er syntetiseret i laboratorier.

Virkningen

Der er stadig meget vi ikke ved om psykedelika, men én ting er sikkert: Man kan ikke forudsige præcist, hvordan et psykedelisk trip vil blive. Det er altid forbundet med en vis usikkerhed, hvordan oplevelsen vil udfolde sig. Dog kan man gøre meget for at oplevelsen bliver sikrest muligt og måske endda vil få en gavnlig indvirkning på ens liv.

Hvis man indtager en tilpas stor dosis af et psykedelisk stof, vil man med stor sandsynlighed opleve en ændret bevidsthedstilstand, som er meget anderledes end f.eks. alkoholrusen, som de fleste unge og voksne danskere kender til.

Nærmest alle dimensioner af virkelighedsopfattelsen kan blive påvirket: Tankemønstre, følelser, kropsfornemmelser, syn og hørelse, tids- og rumfornemmelsen, ja selve din “jeg”-fornemmelse kan forandres radikalt, mens virkningen står på. Hvordan oplevelsen bliver, afhænger af din forudgående sindstilstand og de omgivelser du befinder dig i.

Mange oplever meget intense følelser og stemninger. Sanseoplevelser kan blandes “på tværs” i nye fremmede former i det som også kaldes synæstesi. Visuelle mønstre kan vise sig for det indre øje og afspejle den musik, man eventuelt hører, eller et ord kan pludselig have en tydelig smag. Oplevelser eller minder du ikke har tænkt på længe, eller har fortrængt, kan også pludselig melde sig. Hvis du hører musik, kan stemningen i musikken påvirke dit humør meget mere, end du er vant til.

Det er normalt, at fornemmelsen af kroppens afgrænsning i forhold til omgivelserne ændrer sig. Det kan pludseligt være svært at afgøre, hvor man selv stopper og verden begynder. Fornemmelsen af “nye signaler” fra steder i kroppen, man aldrig har “følt” før, er også meget almindeligt.

Den akutte virkning aftager typisk efter et antal timer – det kan dog variere efter dosis og hvilken oplevelse, man ender med at få.

Selvom stofferne ovenfor alle kaldes psykedeliske, er der stadig stor forskel på hvordan, hvor hurtigt, hvor kraftigt og hvor længe de virker. Så det er vigtigt at sætte sig godt ind i tingene, hvis du overvejer at kaste sig ud i det.

Grundig forberedelse og trygge rammer vil for de fleste medføre, at de “lander” et godt sted og ikke har væsentlige negative eftervirkninger. Men der er nogle, som ender med at få en ubehagelig oplevelse – f.eks. præget af stærk angst eller panik – og her kan de negative virkninger fortsætte med at påvirke personen lang tid efter at stoffet er ude af kroppen.

Psykedelika som medicin? Forskerne undersøger sagen…

Gennem de seneste årtier er der sket en genopblomstring af videnskabelig interesse for de psykedeliske substanser. Der bliver oprettet psykedeliske forskningscentre og den farmaceutiske industri samt kapitalfonde investerer milliardbeløb for at få gennemført de omfattende forsøg der skal til, før behandling med brug af disse stoffer kan godkendes.

Forskerne undersøger, om stofferne kan være virksomme til behandling af mentale lidelser som depression, angst, OCD, anoreksi, PTSD og adskillige andre diagnoser.

For det meste udgør de nye behandlingsformer kortvarige samtaleterapeutiske forløb kombineret med f.eks. psilocybin, og resultaterne af de indledende forsøg har været lovende. Psilocybin har vist gode resultater i behandlingen af svær depression – på linje med klassisk antidepressiv medicin – såkaldte SSRI-præparater. Behandlingsforløbet med psykedelika består typisk af 1-3 behandlinger over et antal måneder, effekten er umiddelbar og alvorlige bivirkninger ses sjældent. Til sammenligning har antidepressiv medicin mange uønskede bivirkninger, effekten er langsomt indvirkende og præparatet skal tages på daglig basis.

Det er vigtigt at bemærke, at forsøgene stadig er i de tidlige faser, vi mangler f.eks. grundige studier i patienternes helbred i årene efter behandling. Der er meget vi ikke ved endnu!

Skadesreduktion og lovgivning

Den netop nævnte forskningsindsats har dog fastslået, at psykedeliske stoffer er ret harmløse – fysiologisk set. Det vil sige, at der ikke er nogen nævneværdig risiko for overdosering, som medfører livstruende fysiske reaktioner. Vær dog opmærksom på, at MDMA (som strengt taget ikke er et psykedelisk stof) har særlige risici, man skal være opmærksom på.

Det er i stedet på det psykiske plan, at udfordringerne typisk viser sig. Og det sker ofte i en “rekreativ” sammenhæng, hvor brugerne er dårligt forberedt, ikke har optimale omgivelser og mangler personer omkring sig, der kan støtte dem.

Så hvad kan man gøre for at forberede sig og derved øge chancen for en positiv oplevelse? De klassiske gode råd er:

1. Hav det rette stof (know your drug).
2. Tag den rette dosis (know your dose).
3. Hav styr på humør og omgivelser (set & setting)

Mange vælger at trippe et trygt, gerne smukt og/eller hyggeligt indrettet sted, hvor der er mulighed for at ligge ned og være sammen med mennesker, som de har tillid til.