Hvad er psykedeliske stoffer?

Introduktion

Magiske svampe kan kurere din depression, syre kan gøre dig psykotisk, ayahuasca kan forbinde dig til din spiritualitet og Morning Glory-frø – giver måske bare ondt i maven?

Når snakken falder på psykedeliske stoffer – eller psykedelika – åbner der sig hurtigt et uoverskueligt landskab af fortællinger, forkortelser, fordomme, hype og håb.

Facebook-grupper med tusindvis af medlemmer, stor mediebevågenhed og rapporter om stor stigning i beslaglagte svampe-growkits er alle indikatorer på, at der er mange som har fattet interesse for stofferne gennem de sidste årtier. En stor del ser en mulig lindring til en lidelse, som de ikke har haft held til at overkomme med den medicin eller behandling, de har fået hos gennem det konventionelle sundhedssystem. Andre forsøger at optimere deres kognitive, emotionelle og kreative kapaciteter gennem mikrodosering af f.eks. LSD.

Og så er der de gamle i gårde: Psykonauter som udforsker de forunderlige og sindsudvidende verdener, som psykedelika kan bringe én i kontakt med. Festaber der danser hele natten til psytrance. Og spirituelt rejsende som søger forbindelse til naturen, kosmos, ånder eller Gud.

Vi har på denne side forsøgt at skabe et overblik til dig, som ikke har dykket ned i emnet før – forhåbentlig kan vi hjælpe dig med at navigere i landskabet.

De klassiske psykedeliske stoffer

Der er en håndfuld stoffer, som man kalder de klassiske psykedeliske stoffer. Det er LSD, meskalin, psilocybin og DMT (som også findes i ayahuasca).

Ud over de klassiske findes en lang række andre substanser som falder ind under kategorien psykedelika. Nogle forekommer i naturen og nogle er syntetiseret i laboratorier. De mest kendte er MDMA, ketamin, 5-MeO-DMT og iboga. Det er vigtigt at være bevidst om at disse stoffer har en meget anderledes risikoprofil end de klassiske psykedelika, som fysiologisk er meget sikre.

Virkningen

Der er stadig meget vi ikke ved om psykedelika, men én ting er sikkert: Man kan ikke forudsige præcist, hvordan en psykedelisk oplevelse vil blive. Det er altid forbundet med en vis usikkerhed, hvordan oplevelsen vil udfolde sig. Dog kan man gøre meget for at oplevelsen bliver sikrest muligt og måske endda vil få en gavnlig indvirkning på éns liv.

Hvis man indtager en tilpas stor dosis af et psykedelisk stof, vil man med stor sandsynlighed opleve en ændret bevidsthedstilstand, som er meget anderledes end f.eks. alkoholrusen, som de fleste unge og voksne danskere kender til.

Nærmest alle dimensioner af din oplevelse af at være menneske kan blive påvirket i den akutte fase af det psykedeliske trip: Tankemønstre, følelser, kropsfornemmelser, syn og hørelse, tids- og rumfornemmelsen, ja selve din “jeg”-fornemmelse kan forandres radikalt, mens virkningen står på. Hvordan oplevelsen bliver, afhænger blandt andet af din forudgående sindstilstand, dine livserfaringer, og de omgivelser du befinder dig i.

Mange oplever meget intense følelser og stemninger. Sanseoplevelser kan blandes “på tværs” i nye fremmede former i det som også kaldes synæstesi. Visuelle mønstre kan vise sig for det indre øje og afspejle den musik, man eventuelt hører, eller et ord kan pludselig have en tydelig smag. Oplevelser eller minder du ikke har tænkt på længe, eller har fortrængt, kan også pludselig melde sig. Hvis du hører musik, kan stemningen i musikken påvirke dit humør meget mere, end du er vant til.

Fornemmelsen af kroppen, dens dele, og dens forhold til omgivelserne kan ændre sig. Det kan for eksempel pludseligt være svært at afgøre, hvor man selv stopper og verden begynder. Kropssignaler kan opleves på nye måder, og fornemmelsen af nye signaler fra steder i kroppen, man aldrig har “følt” før, er også meget almindeligt.

Den akutte virkning aftager typisk efter et antal timer – det kan dog variere efter dosis og hvilken oplevelse, man ender med at få.

Selvom stofferne ovenfor alle kaldes psykedeliske, er der stadig stor forskel på hvordan, hvor hurtigt, hvor kraftigt og hvor længe de virker. Så det er vigtigt at sætte sig godt ind i tingene, hvis man overvejer at kaste sig ud i det.

Grundig forberedelse og trygge rammer vil for de fleste medføre, at de efter trippet “lander” et godt sted og ikke har væsentlige negative eftervirkninger. Men der er nogle, som oplever, at negative virkninger optræder lang tid efter at stoffet er ude af kroppen. Hvis man på forhånd anerkender, at angst og ubehag kan være en del af oplevelsen og at der kan være læring i dette, står man typisk bedre rustet til at håndtere de eventuelle negative virkninger under og efter trippet.

Psykedelika som medicin? Forskerne undersøger sagen…

Gennem de seneste årtier er der sket en genopblomstring af videnskabelig interesse for de psykedeliske substanser. Interessen er voksende på tværs af fagdiscipliner, og psykedelika og dets samfundsmæssige, personlige og historiske effekter undersøges fra både humanistiske, socialvidenskabelige og naturfaglige perspektiver.

Både universiteter og medicinalindustrien har sat ind i jagten på at omskabe psykedelika til brug i vestlig medicin. Der bliver oprettet psykedeliske forskningscentre og den farmaceutiske industri samt kapitalfonde investerer milliardbeløb for at få gennemført de omfattende undersøgelser, der kræves, før behandling med brug af disse stoffer kan godkendes af lægemiddelagenturer.

Forskerne undersøger i særdeleshed hvorvidt stofferne kan være virksomme til behandling af mentale lidelser såsom depression, angst, OCD, anoreksi, PTSD, og afhængighed.

For det meste udgør de nye behandlingsformer kortvarige samtaleterapeutiske forløb kombineret med f.eks. psilocybin, og forskningsresultaterne har hidtil været lovende. Psilocybin har vist gode resultater i behandlingen af svær depression – på linje med klassisk antidepressiv medicin – såkaldte SSRI-præparater. Behandlingsforløbet med psykedelika består typisk af 1-3 behandlinger over et antal måneder, effekten er umiddelbar og alvorlige bivirkninger ses sjældent. Til sammenligning har antidepressiv medicin mange uønskede bivirkninger, effekten er langsomt indvirkende og præparatet skal tages på daglig basis.

Det er vigtigt at bemærke, at undersøgelserne stadig er i de tidlige faser, vi mangler f.eks. grundige studier i patienternes helbred i årene efter behandling. Der er meget vi ikke ved endnu!

Andre brugsformer

Rituelt brug og spirituelle traditioner

Arkæologiske fund vidner om, at mennesker i flere tusinde år har kendt til og indtaget forskellige former for psykoaktive planter. Bevidsthedsændrende substanser har således været velkendte og brugt på tværs af kontinenter og kulturer længe før den vestlige lægevidenskabs indtog³. Nogle folk har opbygget særligt indgående kendskab til og forhold med psykoaktive planter og svampe og har indvævet dem i eksempelvis healing, medicin, overgangsritualer, konsultation med forfædre, naturen og ånder, samt anden spirituel og rituel praksis.

Langt størstedelen af den viden vi har omkring virkningen og terapeutisk hensigtsmæssig brug af eksempelvis psilocybinsvampe, DMT, meskalin fra kaktusser og iboga stammer fra generationer af videregivet erfaring og praksis hos traditionelle healere og spirituelle vejledere. Desværre har denne anselige og værdifulde viden været stærkt underkendt i både forskning og kommerciel udbredelse, og der er stadig behov for at opbygge respektfulde relationer og strukturer, der gengælder disse traditioners gavmilde vidensdeling.

Blandt psykedelika-brugere har der de seneste årtier været en stigende interesse for at opleve rigdommen i kulturelt-forankrede, rituelle settings for psykedeliske oplevelser og stadig flere opsøger ceremonier og facilitatorer hos eksempelvis Shipibo folket i den peruvianske Amazonas, følgere af Native American Church, Mazatec folket i Mexico samt Bwiti-traditionen i og omkring Gabon. Kaldes man til sådanne rejser, bør de overvejes og undersøges grundigt, da de i kraft af deres kulturelle forankrethed i andre livsverdener både kan være meget overvældende og indgribende og også potentielt destruktive for disse traditioners bevarelse.

Etiske udfordringer

Mange psykedeliske retræter og centre bruger teknikker og praksisser, der er inspireret af ovennævnte spirituelle traditioner. Disse retræter, som både findes i udlandet og herhjemme, har vundet popularitet som en måde at udforske bevidsthed og fremme personlig udvikling. Men med denne stigning i interesse følger også en række potentielle risici, især når det kommer til skadesreduktion og etik. En af de største udfordringer er tilstedeværelsen af uetiske facilitatorer, der kan udnytte deltagerne i disse retræter.

De “rejsende” er ofte i en sårbar tilstand, både under og efter den psykedeliske oplevelse. De kan være på jagt efter indsigt, helbredelse eller en dybere forståelse af sig selv. Denne åbenhed og sårbarhed gør dem til lette mål for facilitatorer, der ikke har de bedste hensigter. Uetiske facilitatorer kan udnytte denne tilstand ved at manipulere deltagerne til at tro på bestemte ideologier, købe produkter eller tjenester, eller endda engagere sig i uønskede handlinger.

Hvis man agter at opsøge et psykedelisk retræte, er det afgørende at vælge facilitatorer med omhu. Man bør søge referencer og undersøge facilitatorernes baggrund og kvalifikationer. Det er også vigtigt at være opmærksom på advarsler om kontrollerende eller manipulerende adfærd. Facilitatorer bør opmuntre til åben dialog og respektere deltagernes autonomi og grænser.

Endvidere bør retræterne have klare retningslinjer og etikregler, der beskytter deltagerne. Dette kan inkludere forpligtelser til at holde deltagerne informeret om risici og forventninger, samt at sikre, at der er støttesystemer på plads, hvis noget går galt. Facilitatorer bør også være villige til at modtage feedback og tilpasse deres praksis for at imødekomme deltagernes behov og bekymringer.

I sidste ende er skadesreduktion i forbindelse med psykedeliske retræter et fælles ansvar. Deltagerne bør være velinformerede og kritiske, mens facilitatorer bør handle etisk og ansvarligt.

I Chacruna Instituttets guide vedr. opmærksomhed på seksuelle krænkelse i ayahuasca-miljøet kan du finde en række vigtige ting, du bør være opmærksom på, hvis du overvejer en psykedelisk rejse med en facilitator.

Skadesreduktion og lovgivning

Mange århundreders rituel anvendelse og moderne medicinsk forskningsindsats fortæller os, at de fleste psykedeliske stoffer er ret harmløse – fysiologisk set. Det vil sige, at der ikke er nogen nævneværdig risiko for overdosering, som medfører livstruende kropsligt-biologiske reaktioner. Vær dog opmærksom på, at MDMA (som strengt taget ikke er et psykedelisk stof) har særlige fysiologiske risici, man må være opmærksom på. Det samme gør sig gældende for ketamin og iboga(in). Det er yderst vigtigt at opsøge professionel konsultation inden indtagelse af disse stoffer.

Det er i stedet på det psykiske plan, at udfordringerne typisk viser sig. Og det sker ofte i en “rekreativ” sammenhæng, hvor brugerne er dårligt forberedt, ikke har optimale omgivelser og mangler personer omkring sig, der kan støtte dem.

Så hvad kan man gøre for at forberede sig og derved øge chancen for en positiv oplevelse? De klassiske gode råd er:

1. Hav det rette stof (know your drug).
2. Tag den rette dosis (know your dose).
3. Hav styr på humør og omgivelser (set & setting) 

Mange vælger at trippe et trygt, gerne smukt og/eller hyggeligt indrettet sted, hvor der er mulighed for at ligge ned og være sammen med mennesker, som de har tillid til.