To af de mest centrale begreber relateret til den psykedeliske rejse er set & setting. De blev populariseret af berømte og berygtede Harvard-psykolog Timothy Leary, som pionerede i psykedelisk forskning og kultur i 1960’erne.
Set refererer til det ‘mindset’ eller sindsstemning/indhold “den rejsende” går ind til den psykedeliske oplevelse med. Det inkluderer den rejsendes personlighed, forberedelse, intention, humør, forventninger, frygt og ønsker.
Setting refererer til det umiddelbare miljø, hvori rejsen finder sted. Disse to faktorer er anerkendt som værende altafgørende for indholdet og resultatet af det enkelte individs psykedeliske oplevelse.