Mikrodosering

Mikrodosering af psykedelika indebærer indtagelsen af en mikrodose (altså en subperceptuel dosis der ikke umiddelbart opfattes af sansesystemet) af et psykedelisk stof. Folk mikrodoserer af forskellige årsager, som kan være alt fra håbet om at blive mere nærværende i deres dagligdag, mere kreative i deres erhverv, eller at få lindret depressive symptomer. 

Det er oftest LSD eller psilocybinsvampe der anvendes til mikrodosering, men også ayahuasca og meskalin bruges af nogle. En mikrodose LSD er oftest 5-15ug, hvilket man relativt let kan afveje ved hjælp af volumetrisk dosering. Det er sværere med svampe, da koncentrationen af det aktive stof psilocin ikke nødvendigvis er jævnt fordelt gennem hele svampen eller det samme fra svamp til svamp. En mikrodosering vil oftest være fra 0,1g til 0,5g tørret svamp, også afhængigt af sorten. Såfremt man har besluttet sig for at forsøge sig med mikrodosering, må det anbefales at man starter med en lav dosis, så man ikke pludselig får sig en overraskelse (selvom der selvfølgelig aldrig er nogen garantier). Vær også opmærksom på at dosis-effekt-sammenhæng altid vil variere fra person til person – og også ofte fra dag til dag. 

Den mest udbredte mikrodoserings-protokol stipulerer at man indtager en mikrodose hver 3. dag i 10 uger. 

Nogle forskere har spekuleret i om et så hyppigt indtag af psykedelika kan indebære sundhedsrisici, specifikt for hjertet, da det aktiverer 5HT2b-receptoren som er forbundet med hjertesygdomme. Da der endnu ikke er foretaget langstrakte studier i sikkerhedsprofilen ved mikrodosering, er det dog stadig en hypotese. 

Foruden denne risiko, er der også en juridisk risiko forbundet med at købe og indtage et ulovligt stof, og derudover må det anbefales at man køber et testkit, såfremt man vil forsøge sig med LSD, så man kan sikre sig, at man har fået fat i det rigtige stof. 

Mikrodosering er især blevet et udbredt fænomen i det 21. århundrede, hvor entreprenører-ånden og udbredelsen i Silicon Valley har været med til at sprede fænomenet til resten af samfundet. Ikke desto mindre trækker dets rødder faktisk dybe spor tilbage til nogle af de tidligste fortalere for psykedelika i Vesten. Grundlæggeren af det psykedelisk forskningsinstitut Beckley Foundation, Amanda Fielding, har i årtier advokeret for brugen, og det er da også blevet en af Beckley Foundations kæpheste. Den renomerede psykedeliske terapeut og forsker Stanislav Grof forsøgte sig også med mikrodosering på hans patienter. Derudover er den mest udbredte protokol for mikrodosering blevet udviklet af den psykedeliske pioner James Fadiman. Populariseringen af mikrodosering tilskrives gerne en blanding af James Fadimans fortaleri, mediernes fokus på Silicon Valley og forfatter Ayalet Waldman. Waldman skrev i 2018 bogen “A Really Good Day – How Microdosing Made a Mega Difference in My Mood, My Marriage, and My Life”. Det er generelt for den store interesse i mikrodosering at den er båret mere af sådanne personlige beretninger end af forskning. Selvom der ikke er forskningsmæssigt belæg for at hævde at mikrodosering skulle have større antidepressiv effekt end placebo, har et placebokontrolleret studie sponseret af Beckley Foundation, identificeret at en 20ug dosis af LSD nedsatte oplevelsen af smerte på et niveau sammenligneligt med opiater. 

Noget af det mest originale forskning i mikrodosering er faktisk foretaget af danske forskere. Lektor ved Center for Rusmiddelforskning (Aarhus Universitet), Margit Anne Petersen har undersøgt brugen af mikrodosering i Danmark fra et socialantropologisk perspektiv, hvilket du bl.a. kan høre hende fortælle om her. Den psykedeliske læge og hjerneforsker, David Erritzøe, har været medvirkende til det til dato (august, 2022) største placebokontrollerede studie i mikrodosering. Studiet viste at mikrodosering og placebo virkede lige positivt. Margit og David kan høres i fælles samtale om mikrodosering her. 

Der findes efterhånden et hav af coaches og andre der har slået sig op på at tilbyde mikrodoserings-kurser, vejledning og andet. Dette på trods af de udeblivende videnskabelige resultater. Disse kurser og coaches fokuserer ofte mindre på den psykedeliske mikrodose og mere på klientens liv som helhed. På den måde anskues mikrodosering blot som en del af en mere omfattende livsforandring. 

Meningerne omkring mikrodoserings potentiale for samfundet generelt er meget delte. Nogen tror, at det kan være en “trojansk hest” der får introduceret masserne til psykedeliske stoffer gennem en “uskyldig” dose. Andre mener at mikrodosering er en klassisk kapitalistisk brug af psykedelika, hvor man indtager stoffet for at blive mere produktiv, effektiv og kreativ for derfor i sidste ende at kunne bidrage mere til et materialistisk konkurrencesamfund. Som altid er virkeligheden mere nuanceret, hvilket Margit Anne Petersen også kommer omkring i sin præsentation.