Som en del af vores engagement i det psykedeliske felt, tager vi det meget seriøst, at vores arbejde er baseret på et solidt etisk fundament. Som ansvarlig socialøkonomisk virksomhed, stræber vi efter fuld gennemsigtighed omkring vores arbejde. Vi følger loven om registrerede socialøkonomiske virksomheder og indberetter årligt til Erhvervsstyrelsen. Vi følger i vores arbejde også Anbefalinger for god ledelse i den frivillige sociale sektor fremsat af frivilligrådet. Du kan derfor nemt få adgang til blandt andet vores vedtægter, retningslinjer, årsrapporter, samarbejdspartnere og meget mere.
Vi er medlem af Kooperationen: Brancheforeningen for kooperativer og socialøkonomiske virksomheder. Som et kooperativ lader vi os guide af og forsøger at efterleve de 7 kooperative principper. Vi er derudover informeret af et folkesundhedsperspektiv, menneskerettighedsperspektiv og skadesreduktionsperspektiv.
Har du brug for mere information? Tøv ikke med at kontakte os – vi står altid til rådighed for at besvare dine spørgsmål.
Vedtægter
Vores vedtægter er hjørnestenen i Center for Psykedelisk Dannelse, og danner grundlaget for, hvordan vi driver vores mission og opfylder vores formål. Vedtægterne er senest revideret i 2024, men står i deres helhed som oprindeligt vedtaget ved grundlæggelsen i 2021.
Retningslinjer
For at guide vores arbejde i forskellige dele af organisationen har vi vedtaget en række retningslinjer, bl.a. for organisationen generelt, for Cepdas online-fællesskab, og for integrationsterapeuter som fremgår på vores hjemmeside. Vi har brugt lang tid på at udvikle disse retningslinjer, som er blevet udformet i et interdisciplinært og tværfagligt miljø med inddragelse af brugere, forskere, frivillige og fagpersoner på området.
Organisationskultur og etiske retningslinjer
Retningslinjer for deltagelse i Cepdas online-fællesskab
Erklæring for integrationsterapeuter
Årsrapporter
For at give dig indsigt i vores økonomi, har vi gjort vores årsrapporter tilgængelige på hjemmesiden. Skulle du have spørgsmål eller behov for yderligere information om vores regnskab, er du mere end velkommen til at kontakte ledelsen i Center for Psykedelisk Dannelse. Du kan læse med ved at klikke på rapporterne.