Skadesreduktion ved brug af MDMA

MDMAs historie kort fortalt

MDMA (3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin) også kendt bl.a. som ”ecstasy”, ”Molly” eller ”Emma” er et psykoaktivt stof som blev udviklet i 1917, men blev først populært at bruge rekreativt i 1980’erne. MDMA er stærkt forbundet med natteliv og festkultur, særligt i rave-miljøer. MDMA blev først brugt i midt 1970’erne blandt psykoterapeuter i visse kredse, særligt i det vestlige USA, inden stoffet slap ud i nattelivet og derefter gjort ulovligt.¹

Der er i nyere tid opstået en genfundet interesse for MDMA og dets potentiale til behandling af psykiske lidelser, særligt PTSD. Ønsker man at læse mere om MDMAs terapeutiske potentiale og hvordan MDMA-AT (MDMA-assisteret terapi) fungerer, kan man læse denne artikel fra Cepda. MDMA som et rekreativt stof (det vil sige uden for forskningssammenhænge) vil blive undersøgt og forklaret i denne artikel.

Hvordan fungerer MDMA?

MDMA-rusen varer mellem 3-6 timer ved indtagelse af én dosis. MDMA fungerer ved at frigøre særligt serotonin og i mindre grad noradrenalin og dopamin. Dette gør den ved at hæmme de transportere som i neuronerne genoptager serotonin, noradrenalin og dopamin. Dette fører til en stimulerende fornemmelse, som kan være ledsaget af bl.a. stærk eufori samt øget selskabelighed, humør, empati og sanseindtryk.

Ved oral indtagelse indtræder de første subjektive effekter inden for 30 til 60 minutter efter indtagelse og den maksimale effekt (peak) opnås efter 75 til 120 minutter. Dette peak varer typisk 1,5 til 2,5 timer, derefter aftager effekten inden for 60 til 90 minutter. Efter effekterne har aftaget, kan nogle føle sig mere deprimerede end normalt og dette kan vare 2-5 dage efter indtagelsen. Omvendt er der nogle som oplever en afterglow-effekt, hvor deres humør og velvære er forøget dagen efter at have taget MDMA.

I de kliniske forsøg er der ikke set en stærk sammenhæng mellem MDMA og en deprimeret tilstand dagene efter en session, hvilket kan tyde på at det er måden hvorpå MDMA typisk bliver taget rekreativt, som fører til de negative og deprimerede følelser dagen efter. Altså at man danser meget, ikke får nok vand, at man redoserer løbende igennem natten, måske også blander det med alkoholindtagelse eller andre stoffer og at man forstyrrer sin døgnrytme ved at være oppe hele natten.

Risici ved MDMA-brug

Der er en række risici forbundet med at bruge MDMA. Disse kan inddeles i fysiske og psykiske risici ved et decideret misbrug eller hyppig brug af MDMA. De fysiske og psykiske risici er primært forbundet med den akutte virkning og ophører derfor efter virkning af stoffet er aftaget eller i dagene efter, medmindre man har et misbrug, hvilket kan lede til langvarige og potentielt permanente skader.

Fysiske risici:

• Dehydrering og overophedning
• Hjerteproblemer
• Nyreskader
• Muskelnedbrydning
• Kramper

Psykiske risici:

• Angst og depression
• Hukommelsesproblemer
• Forstyrrelser i søvn

Relationelle risici:

• Grænseoverskridende adfærd
• Manglende grænsesætning
• “Oversharing”
• Afhængighed af MDMA som “social glidecreme”

Langtidsvirkninger ved hyppigt brug/misbrug:

• Nedsat serotoninkoncentration i hjernen
• Øget risiko for depression
• Kognitive problemer

Skadesreduktion

Vi fraråder stærkt enhver brug af MDMA udenfor ordnede kliniske omgivelser, men agter man alligevel at indtage MDMA udenfor disse omgivelser, er der en række tiltag, man kan tage for at mindske mulige negative bivirkninger og oplevelser.

Test dine stoffer

MDMA bliver både solgt som piller og som pulver/krystaller. Det er ikke muligt at vide om det faktisk er MDMA og om det er opblandet med andre stoffer, hvis man ikke tester det. Ved at købe MDMA-krystaller og teste at det er MDMA og dens renhed, kan man sikre sig det er ren MDMA og dermed også udmåle en præcis dosis. Hvis ens MDMA har urenheder i sig, er det muligt at oprense det, se ressourcer længere nede.

Start med en lav dosis og gå langsomt op

Man kan altid tage mere, men man kan aldrig tage mindre, når man allerede har taget det. Derfor anbefales det at starte med en lav dosis første gang og derefter arbejde sig langsomt frem til en dosis, man er komfortabel med.

Undlad at tage mere end én dosis på en dag, men hvis man absolut vil tage mere, anbefales det at man maksimum tager ½ af den oprindelige dosis, som man tog og at man kun redoserer én gang. Efterfølgende redoseringer vil primært kun forøge de negative virkninger både akut og efter.

Denne tabel kan bruges til at vurdere dosis.² En fingerregel til at estimere ens egen normal dosis er ved at regne med 1 mg x ens kropsvægt i kg. I de kliniske studier bruges der doser mellem 80 til 125 mg og det anbefales derfor at man prøver at holde sig inden for dette spænd,

Undgå piller

Det frarådes at tage MDMA-piller, da det kan være svært at vide hvilken dosis man får med dem. Nogen oplever en ubehagelig/kvalmende følelse de første 30-60 min. efter indtagelse, denne kan mindskes ved at drikke sin dosis i løbet af 30 min, evt. yderligere opblandet i sodavand, sportsdrik, saft eller lignende.

 Drik vand og undgå overophedning

Da MDMA øger éns kropstemperatur, er der en risiko for at man overopheder, men der er en række forbehold man kan tage for at mindske denne risiko. Sørg for at drikke rigeligt vand, både før, under og efter. Et til to glas vand i timen er rigeligt og man kan med fordel drikke sportsdrikke, der indeholder elektrolytter eller spise saltede snacks, for også at passe på ens saltbalance.

Det er vigtigt at man ikke drikker for meget vand, da dette kan føre til vandforgiftning. Der anbefales også, at man opholder sig i et køligt miljø, som ikke er overfyldt med mennesker. Dette kan være svært, hvis man bruger MDMA i fest- og ravemiljøer, det er derfor vigtigt at man tager pauser fra at danse og evt. kommer udenfor flere gange i løbet af aftenen, for at trække noget frisk luft og køle af.

Overophedning og dehydrering er seriøse farer ved brug af MDMA og det er typisk dette, som kan føre til farlige og i værste tilfælde fatale udfald.

Undgå at blande MDMA med andre stoffer og medicin

Det frarådes generelt at man blander stoffer, men særligt med MDMA skal man være forsigtig med MAOi, tramadol, andre stimulanser og alkohol. Kombinationen mellem MDMA og MAOi kan lede til uforudsigelige effekter og øger stærkt chancen for at få serotoninsyndrom, hvilket kan være fatalt. Derfor frarådes det kraftigt at blande de to.

Tramadol sammen med MDMA kan resultere i at man får krampeanfald og derfor frarådes denne kombination også. Brug af stimulanser som amfetamin eller kokain sammen med MDMA øger den neurotoksiske virkning både af MDMA og af stimulanserne. Dertil mindsker det også virkningen af MDMA.

Alkohol mindsker effekten af MDMA, hvilket kan føre til, at man tager en større dosis af MDMA, hvilket øger de negative bivirkninger. Derudover er alkohol også dehydrerende, hvilket øger chancen for at man bliver stærkt dehydreret, hvilket kan være fatalt.

MDMA slører fornemmelsen af, hvor fuld man er, hvilket kan føre til at man drikker mere. Når MDMA-effekten så er aftaget, kan man derfor lige pludselig blive meget fuld og det kan også give meget værre tømmermænd. Udfaldet ved andre kombinationer kan undersøges her. Tager man receptpligtig medicin, bør man forhøre sig med sin egen læge inden man tager MDMA.

Pas på dig selv og dem du tager MDMA med

Selvom man tager MDMA med et rekreativt og/eller fest-orienteret formål, kan det stadig åbne op for psykiske og relationelle kriser og det er derfor vigtigt, at man gør det i et trygt og behageligt miljø med mennesker man stoler på og holder af. Det kan være godt, særligt hvis det er første gang man prøver det, at der er en ”tripsitter” med, som er ædru under hele oplevelsen og som er klar til at hjælpe og handle hvis der opstår problemer.

Søg hjælp hvis der opstår problemer

Det er vigtigt at man søger hjælp hvis man får det dårligt, det kan både være fysisk eller psykisk. Er det akut, skal man tage til skadestuen eller hvis man føler sig i livsfare, skal man ringe 112, så der kan tilkaldes en ambulance. Oplever man negative virkninger efter brug eller tror man at man er blevet afhængig, er det vigtigt at man tager fat i egen læge.

Har du haft en dårlig eller udfordrende oplevelse med MDMA eller andre psykedeliske substanser, eller har du bare brug for et fællesskab, hvor det er okay at snakke om psykedeliske oplevelser, kan du kontakte Center for Psykedelisk Dannelse på kontakt@cepda.dk eller blive medlem på forbundet.cepda.dk.

Hold pauser

Et af de bedste måder at minimere de langtidssigtede skadevirkninger og risici er at tage lange pauser mellem ens MDMA-brug. Der anbefales et mellemrum på 3-6 måneder og at man ikke tager mere end sin normale dosis, når man ved hvad det er. MDMA virker ved at frigive og dermed også udtømme ens serotonin-depoter, og ved hyppigt brug kan det føre til depression eller andre depressive tilstande, grundet et lavere serotoninniveau. Dertil oplever mange at ”magien” af MDMA forsvinder hvis man bruger det ofte og der kan gå mange år før effekten kommer tilbage, for nogle kommer effekten aldrig igen.

Det er også ved hyppigt brug af store doser MDMA, at man ser det kan føre til hjerneskade. Det er normalt at man over lang tid opbygger en vis tolerance til MDMA og det kan derfor være nødvendigt at opjustere sin dosis, men hvis man oplever at man har brug for at gøre det hver gang man tager MDMA, så er det et klart tegn på at man bruger det for hyppigt.

Rekreativ eller terapeutisk brug?

MDMA er tæt på at blive godkendt til terapeutisk brug – hvilket det allerede er i Australien – men den terapeutiske brug er meget anderledes end den rekreative. Når MDMA bruges terapeutisk, er det som en del af et terapeutisk forløb, og der er bl.a. to terapeuter til stede under den akutte virkning. Rekreativ brug kan ikke anskues som terapeutisk, der er andre mulige risici og udfordringer forbundet med det, og derfor er det meget vigtigt at tage sine forholdsregler og informere sig selv, hvis man insisterer på at gøre brug af det. Du kan læse mere om MDMA-assisteret terapi her.

Ressourcer og videre læsning

Man kan læse mere om MDMA og hvordan det fungerer her.

Du kan undersøge forskellige stofkombinationer med MDMA her, og der er også denne oversigtstabel over en lang række stofkombinationer.

Denne video dykker ned i hvordan MDMA virker i hjernen.

Du kan også læse meget mere om MDMA og andre psykedeliske substanser på vores hjemmeside www.cepda.dk og følge os på Facebook eller Instagram for opdateringer. Vi har udgivet dette informationshæfte med kritisk information om sikker brug af psykedeliske substanser.

Stoftest kan købes her. (Denne butik er ikke associeret med Cepda)

1. The early use of MDMA (‘Ecstasy’) in psychotherapy (1977–1985) – Torsten Passie, 2018
2. Oversigt af dosis fra PsychonautWiki: https://psychonautwiki.org/wiki/MDMA