Mellem sunde mennesker og syge miljøer – psykedelisk brug i en verden, der betyder noget

Kevin Mikkelsen er daglig leder i Center for Psykedelisk Dannelse og terapeut ved Liminala Terapi. Han har en BA i Socialpsykologi og Kulturstudier og er derudover uddannet psykoterapeut og naturterapeut ved Human Education Group, hvor han også underviser i naturterapi. Kevins hjerte banker for en fremtid, hvor mennesker og natur sameksisterer i harmoni. Med dette for øje faciliterer han bevidste forandringsprocesser med klienter og gennem sit arbejde med værdi- og formålsdrevne organisationer.

Deltagerne bliver bedt om at lukke deres øjne og rette deres opmærksomhed indad. En varieret lydkulisse af beroligende og evokative toner og naturlige lyde fylder luften, og deltagerne åbner deres sind for nye erkendelser. Mens de rejser gennem deres indre verden, oplever de sig selv som en del af en større helhed, hvor alt levende er forbundet. I dagene efter ceremonien styrkes båndene i fællesskabet. Deltagerne udforsker deres oplevelse i et trygt og respektfuldt fællesskab. De deler deres personlige indsigter, og hvordan disse har påvirket deres hverdag. De støtter og opmuntrer hinanden, og mange føler sig inspireret til at tage ansvar for sig selv, naturen og miljøet omkring dem. De ved også, at indsigt og trivsel kommer af den gensidige læring og deres forbindelse til naturen og hinanden. En cirkel dannes, hvor folk fra forskellige samfundslag, aldersgrupper og steder i livet samles og deler erfaringer og visdom. Psykedelika bliver en komponent i udforskningen af bevidsthedens dybder, men den sande transformation sker gennem fællesskabets støtte og samhørighed, gennem at dele denne verden med andre.

Ovenstående er et tænkt eksempel på en lokal og fællesskabsorienteret brug af psykedelika. Igennem årtusinder har disse substanser været brugt i mindre fællesskaber til at fostre selvindsigt, social sammenhængskraft, forbindelse til det omkringliggende miljø samt kommunikation med naturen og åndeverdenen og til at facilitere spirituel udforskning og heling. Brugen har mange steder været indlejret i lange, komplekse uddannelsesforløb, riter og kosmologier, der har klædt individet på til at beherske substansernes store kræfter.

I dagens Danmark er brugen af psykedelika i diverse fællesskaber i kraftig udvikling. Brugen er her oftest rammesat som ’terapi’, og psykedelika som ’medicin’. På trods af en hastig stigning i brugen er feltet præget af manglen på retningslinjer, fælles standarder, rådgivning, information og sikkerhed. Samtidig er brugen betinget af kapitalismens præmisser, hvad angår marketing, ulige adgang og finansmarkedernes stormfulde vinde. Dette betyder også, at mange mennesker (især sårbare og unge) forsøger sig med psykedeliske substanser på egen hånd. Kun meget få har adgang til de kliniske forskningsforsøg, og det er ikke alle der synes, at undergrundsterapi er en attraktiv løsning. Det kan enten skyldes, at de ikke har tillid til de facilitatorer, der arbejder med psykedelika, eller ikke har kendskab til eller adgang til fællesskaberne eller skyldes, at de ikke har de økonomiske eller sociale ressourcer, der skal til for at deltage i dem.

Samtalen om brug i undergrunden eller udforskning på egen hånd, til formål der også strækker sig ud over det medicinske/terapeutiske, er for så vidt forbeholdt den psykedeliske subkultur. I den offentlige debat har snakken om psykedelika som ’medicin’ medført et endimensionelt fokus på psykedelikas effekt på diverse symptomer/diagnoser, når de anvendes i kliniske omgivelser og forløb. Samtidig positioneres medicinalindustrien, psykiatrien og deres magthierarkier og strukturer som dem, der skal udbrede psykedelika til den brede befolkning. Den psykiatriske brug af psykedelika står ikke desto mindre i skarp kontrast til den historie om den omfattende og fællesskabsorienterede brug, jeg indledte med.

I dette essay vil jeg forholde mig kritisk til den for nuværende dominerende forståelse af psykedelika som ’medicin’ og den dertilhørende kontekst, psykiatrien, som den primære institution og model for udbredelsen af psykedelika. Min intention er at åbne op for samtalen om, hvorvidt psykiatrien er den optimale ramme for den samfundsmæssige integration af psykedelika.