Af Catharina Messell
Catharina Messell (hun/hende) er cand.mag. i musikterapi og uddannet GIM-terapeut (Guided Imagery and Music).Siden 2015 har hun været engageret i forsknings- og udviklingsprojekter på danske hospitaler, hvor hun har undersøgt musikterapi som en non-farmakologisk intervention til at regulere smerte, angst og stress hos både patienter og personale. Catharina arbejder nu på Rigshospitalet, hvor hun er psykedelisk terapeut og forsker i musikkens terapeutiske rolle før, under og efter psilocybin-behandling.
Musik har for mig altid fungeret som en dør, jeg kunne gå ind ad for at forbinde mig dybere og mere autentisk både til mig selv og til verden omkring mig – en tilstand, hvor jeg kunne efterlade den kritiserende, vurderende observation af mig selv udenfor døren. Måske skyldes det musikkens evne til at smyge sig udenom de mentale konstruktioner, vi lærer at se verden igennem, at den kan invitere os på opdagelse i en mere ren oplevelse af bare at være nærværende til stede her og nu. I denne tilstand kan det være nemmere at finde nysgerrigheden, legen, kraften, kreativiteten og følelsen af at være et helt og levende menneske.
Jeg har altid været draget og fascineret af det potentiale, som synes mere tilgængeligt i de her særlige, tidløse tilstande, hvor den snævre hverdagsbevidsthed viger for en mere udvidet form for bevidsthed. Måske er det den gnist, som har antændt min nysgerrighed på at kultivere en stadig dybere og mere nuanceret forståelse af, hvordan musikken kan hjælpe os til at åbne for og understøtte de tilstande. For hvad er det ved musikkens særlige poetiske sprog, som ofte rammer os så direkte og kalder de store følelser frem? Hvad er det ved musikkens væsen, som gør, at vi pludselig føler os genkendt som dem, vi virkelig er? At vi, i musikkens forførende favn, føler os sprudlende levende og som en del af en sammenhæng, som er større end os.
