Af Oliver Rumle Hovmand
Oliver Rumle Hovmand (ham/han) er uddannet læge. For tiden er han ph.d.-studerende ved Psykiatrien Syd, Region Sjælland og Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland. Han er forfatter til bogen Psykedelisk medicin – en introduktion til medicinsk brug af psykedelika.
Den psykedeliske renæssance gør det til en spændende tid i psykologien og psykiatrien. Næsten hver måned kommer der nye spændende forskningsresultater, hvor man undersøger psykedelisk medicin som en mulig behandling af alvorlige psykiatriske lidelser som alkoholafhængigheds-syndrom,1 OCD,2 samt angst- og depressionssymptomer i relation til alvorlig sygdom samt regelret klinisk depression,3,4,5,6,7,8,9 og til at hjælpe rygere med at stoppe.10
Broderparten af disse enkeltstudier tyder på, at klinisk brug af psykedelika kan være et element i behandlingen af disse tilstande i fremtiden, og det samme gør allerede foretagne systematiske reviews og meta-analyser af den eksisterende litteratur.11,12,13,14,15,16,17,18
Randomiserede kliniske forsøg (RCT-studier) er at betragte som guldstandarden inden for evidensbaseret medicin. I disse fordeler man forsøgsdeltagere ved lodtrækning i to eller flere grupper, hvor der gives forskellige former for behandling. I en af grupperne gives der som regelingen aktiv behandling, men typisk et inaktivt placebostof som f.eks. en kalktablet.
Der findes forskellige variationer over RCT-studier. Ved enkelt-blindede forsøg ved forsøgsdeltageren ikke, hvilken gruppe denne er blevet fordelt til (om denne får aktiv eller inaktiv behandling), ved dobbelt-blindede forsøg ved forskerne heller ikke, hvilken gruppe for-søgsdeltageren er fordelt til, og ved triple-blindede forsøg ved hverken deltager, forsker eller statistikeren, der til slut regner på forsøgets data, hvilken gruppe patienten er i.
Læs hele essayet ved at følge linket herunder…
