Mikrodosering anno 2024

Sidste måned udkom ikke mindre end 3 nye forskningsreviews omhandlende mikrodosering. Ét undersøgte sammenhængen mellem mikrodosering og mental sundhed, ét opsummerede resultaterne fra alle placebokontrollerede studier, og ét undersøgte muligheden for, at mikrodosering kan føre til hjerteproblemer. Derfor er denne uges forskningshjørne et dyk ind i statussen på videnskaben om mikrodosering.

Det bliver en lang smøre som dækker alt fra kampen om mikrodoseringens effekt mellem brugeres oplevelser og placeboforskningen, hverdagstrippet mikrodoser kan give, ny viden om risici, samt kritik af dårlig videnskab og overvejelser om, hvorfor så mange egentlig er nysgerrige på mikrodosering. Så hold godt fast.

Hvad oplever brugerne?

Når hverdagsbrugere spørges ind til deres oplevelser i surveys og interviews ses det, at mange oplever mærkbare effekter af mikrodosering. Det står klart fra et review fra sidste måned, som undersøgte sammenhængen mellem mikrodosering og mental sundhed på tværs af en masse forskellige studier.

Overordnet set rapporterer brugere både positive og negative oplevelser, herunder bedre humør, øget fokus, og bedre funktion i dagligdagen, samt reduktion i symptomer på bl.a. depression, angst, stress, og endda hovedpine, men også problemer som fysisk ubehag og angst. Dette burde ikke komme som en overraskelse, hvis man følger med i diskursen om mikrodosering online.

Det er dog svært at konkludere noget samlet fra resultaterne da studierne undersøgte vidt forskellige outcomes med vidt forskellige metodikker af varierende kvalitet. Der var både undersøgelser af mikrodosering kombineret med yoga, folks motivation bag mikrodosering (altså ikke deres oplevede resultater), og mikrodosering i sammenhæng med bl.a. “dysfunktionelle attituder”, “åbenhed” og endda “visdom”. Artiklen er et godt udgangspunkt for et dybere dyk, men generelt er det ikke den mest velskrevne.

Problemet med forskningen ifølge artiklen er, at den primært baserer sig på brugeres egne fortællinger. Den kan vise en sammenhæng, men grundet manglen på placebokontrollerede studier og relativt små og urepræsentative deltagerpuljer kan der ikke fastslås et kausalt forhold mellem mikrodosering og forbedringer i mental sundhed. Desværre kan den placeboforskning vi har, heller ikke sige det store.

Hvad siger placeboforskningen?

I januar udkom et review af alle placebokontrollerede laboratoriestudier i mikrodosering til dato. Denne forskning omfatter hidtil 8 forsøg med 308 deltagere tilsammen – ikke den største eller mest diverse datapulje. Og helt overordnet kan det siges, at forskningen har markante mangler.

Først og fremmest var der hverken tale om kliniske populationer eller længerevarende forløb i studierne, og der blev stort set ikke undersøgt forbedring i mental sundhed. I stedet undersøgte alle på nær ét studie raske deltagere, som kun fik enten 1, 4, 6 eller 14 LSD-mikrodoser. Da brugere generelt anbefaler mikrodosering over længere perioder for at få en effekt, og mange netop tyer til mikrodosering for at afhjælpe psykisk lidelse, er der altså et stort hul i forskningen netop der hvor det er mest interessant.

Interessant nok sås det i det ene studie, der undersøgte folk med depression, at mikrodosering havde større effekt hos deltagere, der havde høj depressionsscore, end hos dem, der havde lav. Forskellen var både i den vedvarende effekt (større reduktion i depressionsscore 48 timer efter dosen), og i selve den akutte effekt, hvor de oplevede at være mere opløftede og positive. Studiet var dog så småt, at dette kun foreløbigt kan siges at give et hint.

Studierne undersøgte også om mikrodosering øgede kreativitet og kognitive evner, som også er en grund til at mange mikrodoserer, men der sås ikke bedre resultater end med placebo. Forfatterne tvivler dog på om de test, der blev brugt (fx en sproglig associationsleg), faktisk undersøger det samme som brugere snakker om, når de oplever at blive mere kreative. Altså skal de mål, der benyttes, også forbedres.

Mikrodoser fremstod i det mindste sikre, men i ét studie måtte 4 afbryde deres deltagelse grundet angst, og der sås flere rapporter om nervøsitet og hovepine. I henhold til længerevarende effekter konkluderer dette review dog også, at der mangler forskning omkring hvorvidt mikrodosering fører til psykiske fordele. At der ikke kan fastslås en kausal sammenhæng betyder dog imidlertid ikke, at folk der mikrodoserer ikke oplever effekter. Tværtimod.

Den magiske placebo

David Erritzøe, forskningsleder af de psykedeliske studier på Imperial College London og bidragsyder til sidste års antologi, har stået i fronten af det største randomiserede mikrodoseringsstudie til dato (som dog ikke blev inkluderet i ovenstående review). Her førte mikrodosering til forbedringer i flere psykologiske mål over 4 uger hos 191 deltagere. Det var dog kun i samme grad som placebo gjorde det – et fund, der går igen i flere studier.

Betyder det, at effekten af mikrodosering kun er noget, du bilder dig ind? Det kan måske opleves ugyldiggørende for folk, der har oplevet reel positiv forandring ved mikrodosering. Erritzøe udtaler til en artikel i Information skepsis overfor mikrodosering, men påpeger i samme ombæring forunderligheden ved, at placebo har så stor en effekt, og at vi endnu ikke forstår hvordan vævet af tro, forventning og biologi kan få hjernen til at udføre “magiske tricks”.

Det er blevet diskuteret om placeboeffekten kan være et resultat af oplevelsen af at komme i behandling – at få støtte fra et helt forskerhold, og aktivt gøre noget godt for sig selv. Det ses også, at positive forventninger i høj grad fører til positive outcomes – måske en spejling af den gamle devise: “Tro kan flytte bjerge”.

Altså er det vigtigt at holde for øje, at “placebo-effekter” kan rumme et væld af psykosociale forhold forbundet med at mikrodosere, som er værd at fokusere på i sig selv. Men Erritzøe understreger, at forskningen ikke ønsker at underkende dem, der oplever at have fået livsforbedringer som følge af mikrodosering.

Den mest opdaterede videnskab lader altså til stadig at være agnostisk, når det kommer til effektiviteten af mikrodosering. Hvis du mikrodoserer og oplever positiv forandring kan videnskaben altså ikke tage dette fra dig endnu. Og hvis du ikke gør, så kan videnskaben heller ikke forklare hvorfor. Den systematiske forskning er dog ikke helt fri for resultater, der adskiller mikrodosering fra placebo.

Mikrodosen, der ikke er helt ‘mikro’

Det fund, der går allermest igen på tværs af mikrodoseringsforskning, placebokontrolleret eller ej, er, at deltagere oplever en signifikant psykoaktiv effekt på de dage, hvor de mikrodoserer – bare ikke signifikante effekter efter de stopper med at mikrodosere.

De “akutte” effekter af mikrodosering omfatter at føle en mildt forandret bevidsthedstilstand og perception, føle sig høj, øget energi, glæde, velvære, social forbundethed, og mindre irritation, men også for nogle øget angst og at føle sig overstimuleret af stoffet.

Dette kommer sikkert ikke som en overraskelse for mange brugere, men måske vil overraske andre. For er mikrodoser ikke netop doser, der ikke producerer en mærkbar effekt? Det er faktisk til diskussion.

I et tidligere review af alle mikrodoseringsstudier mellem 1955 og 2021, “The emerging science of microdosing”, blev der givet en lang række interessante anbefalinger, overvejelser og perspektiver på forskningen, som de fleste nyere studier henviser til – anbefalet læsning!

Her blev der bl.a. argumenteret for at redefinere mikrodoser fra “sub-perceptuelle doser” til “sub-hallucinogene doser, med ingen tab af funktionalitet”. Altså doser, der stadig tillader dig at fungere, men ikke får dig til at se farver. Dermed sagt må du stadig gerne ‘mærke noget’.

Studiet påpeger, at der generelt har været uenighed om, hvor stor en mikrodose faktisk er. Det mest almindelige bud ligger på mellem en tiendedel og en tyvendedel størrelsen af en rekreativ dosis – en definition, der er for upræcis til videnskabelige formål. Derfor præsenterer studiet sine egne, mere præcise bud på, hvor store mikrodoser bør være – fx 6-20 mikrogram LSD og 0,1-0,5g tørret psilocybe cubensis. I reviewet af placebostudier sås en mærkbar effekt allerede mellem 5 og 10 mikrogram LSD, og anekdoter fra brugere rapporterer en effekt ved endnu lavere doser.

Forskere har overvejet, om akutte effekter af mikrodoser i sig selv kan have terapeutisk værdi. Hos eksempelvis folk med angst og depression kan det at få lettet sit humør bare én dag give et samlet indtryk af øget livskvalitet, og måske øget håb for bedring. Og den øgede sociale forbundethed under oplevelsen kan måske hjælpe på den terapeutiske alliance i en slags ‘psykolytisk’ terapi, hvor normal samtaleterapi kombineres med en mindre dosis psykedelika.

Et problem med den akutte effekt af mikrodosering er dog det, at den stiller spørgsmålstegn ved effektiviteten af blinding i placebokontrollerede studier. Det ses i reviewet, at de fleste gætter rigtigt, når de bliver spurgt, om de har fået mikrodose eller placebo – og særligt mange i den højere ende af mikrodosering.

Dette kaldes en “afblinding” (eller “unblinding” på engelsk), og er et udbredt problem i psykedelisk forskning. Det henviser til, at det generelt er svært at overbevise folk om, at de har fået et psykedelisk stof, når de ikke har det, og at de ikke har, når de faktisk har.

Problemet med afblinding er, at det forhindrer forskere i at skelne mellem effekterne af mikrodosering og den magiske placebo med alle dens tro-, håb- og forventningseffekter, hvorfor resultaterne af studierne i realiteten bliver tvivlsomme.

En interessant observation er, at mikrodoser i sig selv er blevet brugt som “aktive placeboer” i makrodoseringsstudier, netop fordi det er velkendt, at de også har en effekt. Her bliver udfordringen så for deltageren at skelne mellem en høj og lav dosis, hvilket desværre heller ikke lader til at være så svært.

Hverdagstrippet

Det er ikke en hemmelighed i miljøet, at mikrodoser kan mærkes. Ifølge en artikel fra New York Times er der mange brugere, der aktivt sigter efter en mild psykoaktiv effekt ved mikrodosering. I praksis bliver dette nogle gange endda til en halv dosis, afhængig af den enkeltes tolerance.

Det kan måske få en til at stille spørgsmålet, om dét er problematisk – at folk går og “tripper” lidt i hverdagen? Nogle ville argumentere for, at det kun er det, hvis du har et bias mod psykedeliske stoffer (hvilket du måske, måske ikke har, hvis du læser med her). For i det hele taget er vi allerede en kultur på stoffer – og endda stoffer, som ligner.

Tal fra 2018 viser, at omkring 700.000 danskere bruger psykiatrisk medicin. Det er 12% af den danske befolkning der dagligt eller jævnligt indtager psykoaktive stoffer, som er legitimerede af samfundet og dets institutioner. Stoffer der, hvis ikke akut, så i hvert fald over tid kan producere en lignende psykologisk effekt til mikrodosering – øget glæde, velvære, energi og social forbundethed.

Det har siden de blev opdaget for 50 år siden angiveligt været lidt af et mysterium hvordan antidepressiva virker, og hvorfor de først virker efter et par uger. Et af det første gode bud blev dog fremført i en artikel fra oktober sidste år, skrevet af vores eget Rigshospitals Neurobiologiske forskningsenhed (NRU), hvor størstedelen af dansk psilocybinforskning er foretaget.

Forklaringen? De virker på serotonin-systemet, og øger hjerneplasticitet over tid. Hvis det ikke lyder bekendt, så relaterer artiklen det selv til fund, de har gjort med psilocybin. Men grundet manglen på forskning i længerevarende mikrodoseringsforløb kan det ikke siges, om det samme kunne være tilfældet der. Der er altså ingen forskning på, om mikrodosering kan erstatte antidepressiva, så vær påpasselig hvis du tager psykiatrisk medicin, og sørg for at følge din læges anbefalinger.

En anden oplagt sammenligning er, at danskere i gennemsnit drikker 3-4 kopper kaffe dagligt – og dermed indtager koffein, som er det mest almindelige psykoaktive stof i verden. 86% af danske mænd og 76% af kvinder drikker kaffe, hvilket gør os til det fjerde mest kaffedrikkende folk på kloden. Effekten af kaffe beskrives som mere energi, fokus, måske opløftet humør, og bivirkninger som overstimulering, angst, og hovedpine. Det lyder umiddelbart også bekendt. Og sammenligningen med nikotin og alkohol med deres virkninger og bivirkninger er blevet lavet utallige gange før.

Et argument imod mikrodosering i hverdagen er snarere faren for at dosere mere end forventet. Forskellen på et øget stemningsleje og en tur til månen med psykedelika, i modsætning til kaffe, er nemlig ofte kun et spørgsmål om mikrogram. Og online kan man finde mange beretninger om ‘mikro’-doseringsdage, hvor det blev lige lovlig sjovt at sidde på kontoret.

Det bør nævnes, at renhed og potens ved ulovlige syntetiske stoffer kan ikke garanteres, fordi produktionen er ureguleret. Og med levende organismer, såsom svampe fundet i naturen eller groet under sengen, kan indholdet af de aktive stoffer variere drastisk fra eksemplar til eksemplar. Tilmed kan effekten også variere med den enkelte brugers tolerance, og sandsynligvis også en masse ukendte biopsykosociale forhold, som forskningen endnu ikke har blotlagt.

Altså er det svært at pege på, hvorfor de akutte psykologiske effekter af mikrodosering, eller dets neurobiologiske effekt på kroppen i sig selv skulle være et argument mod at tage dem. Der ses dog ikke den overordnede effekt af vedvarende velvære, den medicinske forskning leder efter, og om den akutte effekt af mikrodosering i sig selv kan have nogen medicinsk værdi, er stadig et udestående spørgsmål. Og nu viser det sig, at spørgsmålet om risici også i høj grad mangler svar.

Kan mikrodoser være farlige?

I januar udkom også et review, som undersøgte den potentielle risiko for hjerteproblemer forbundet med mikrodosering. Ifølge artiklen har LSD, psilocybin og MDMA strukturelle ligheder med andre medikamenter, der er kendt for at øge risikoen for hjerteklapproblemer og hjerte-fibrose, når de benyttes over længere tid. Derfor efterspørger forfatterne en øget undersøgelse af fysiske ricisi forbundet med mikrodosering.

Forskningen i hjerteproblemer omkring psykedelika er sparsom, så studiet tager primært udgangspunkt i undersøgelser af stoffer, der ligner. Ét mindre studie viste dog, at 28% der tog jævnlige doser af MDMA (3,6 “tabletter” om ugen i gennemsnit – ingen specifik dosering angivet) havde hjerte-abnormaliteter.

Artiklen fokuserer særligt på den sammenhæng, at flere stoffer som fungerer som agonister til 5-HT2BR-receptoren – hvilket både LSD og psilocin gør – øger risikoen. Dog peger artiklen på vigtige undtagelser, og konkluderer, at den strukturelle lighed i sig selv ikke betyder, at mikrodosering er farligt.

Til den videre undersøgelse af sikkerheden ved mikrodosering anbefaler de dog, at der til længerevarende forløb bør inkorporeres regelmæssige pauser og sideløbende screenes med ekkokardiografi, som er en metode til undersøgelse af hjerteklapproblemer.

Konklusionen fra den eksisterende forskning er generelt, at mikrodoser lader til at være sikre. De giver ingen akutte fysiske problemer, men kan i visse tilfælde føre til angst, hovedpine og fysisk ubehag. Dog er vores viden begrænset til kortere studier, så i takt med at flere og flere hopper på mikrodoseringens hype-tog bør påpasselighed klart anbefales, indtil forskningen kommer med flere svar.

Hvem siger, du skal mikrodosere?

Der kan ikke være nogen tvivl om, at interessen for mikrodosering er i fremgang. Flere og flere hører historierne om de potentielle fordele, og får lyst til at prøve det selv. Der kan dog også stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor så mange søger mod mikrodosering for at afhjælpe mentale problemer i første omgang.

I øjeblikket er Center for Rusmiddelforskning i gang med et studie, som undersøger hvorfor danskere mikrodoserer, og hvad de oplever af effekter. Om projektet skriver de, at de ønsker at undersøge hvor folk får deres information fra, og hvad de sociale, økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser af mikrodosering kunne være. De vil også undersøge om mikrodosering måske er et resultat af, at sundhedssystemet fejler i at akkommodere folk, der ikke ønsker behandling indenfor systemet, eller ikke kvalificerer sig som patienter, der kan modtage hjælp.

Disse er vigtige spørgsmål, for på nuværende tidspunkt er informationen om mikrodosering lidt et slaraffenland som spænder fra inkonklusiv forskning til velmenende (og ofte veludførte) guides fra erfarne psykonauter, til ufunderede facebookkommentarer.

Den kapitalistiske mølle er også begyndt at rulle. Tech-guruer fra Sillicon Valley reklamerer med svampe til selvoptimering, psykedeliske startups springer op til højre og venstre, og talrige annoncer som tilbyder “performance boosting” mikrodoseringspakker florerer på sociale medier.

Altså spredes interessen for mikrodosering ikke bare fra mund til mund af velmenende brugere med gode personlige erfaringer, ej heller bare af forskning (som faktisk for en gangs skyld har en hype-dæmpende effekt). Interessen for mikrodosering bliver også i høj grad blæst op af opportunistiske virksomheder, der prøver profitere på den psykedeliske bølge gennem salg af substanser med mangelfuld forskning bag sig.

Så hvad kan jeg tage med mig?

Forskningen er på nuværende tidspunkt i høj grad mangelfuld. Men hvis ovenstående kan siges at rumme konkrete råd til sikker mikrodosering, så er det måske disse:

Mikrodosering kan muligvis øge dit velvære over tid, hjælpe mod psykisk lidelse af forskellig art, og have andre fordele, ligesom mange i miljøet oplever. Ifølge forskningen er det dog ikke sikkert, at disse effekter kommer af stoffet, men i stedet af din beslutning om at mikrodosere, hvad end den indebærer – det være støtte, en tro på mulig forandring, eller din aktive indsats for at gøre noget godt for dig selv. Du kan derfor overveje, om du måske vil søge selvudvikling eller terapi på anden vis.

At mikrodosere, afhængig af hvor stor en dosis du tager efter hvilke anbefalinger, er at indtage et psykoaktivt stof. Du vil derfor med en vis sandsynlighed kunne mærke en bevidsthedsforandrende effekt når du gør det. Denne kan opleves som positiv, med fx opløftet humør og social forbundethed, men også have sine slagsider i form af angst og ubehag. Overvej derfor også hvornår du mikrodoserer.

Hvis du vælger at mikrodosere på trods af usikkerheden omkring fysiske ricisi, så er det sikrere at gøre over kortere perioder med gode pauser imellem, og sideløbende få foretaget hjerteundersøgelser hos lægen – måske specifikt ekkokardiografier.

Tænk over, hvorfor du er interesseret i at prøve mikrodosering i første omgang. Har du alvorlige udfordringer, som du ønsker at få hjælp til, er det værd at overveje først at søge indenom de mange systemer der er sat op til at hjælpe, hvor der findes større sikkerhedsnet og bedre forskning.

Mikrodosering, ligesom psykedelisk behandling generelt, kan være genstand for urealistisk hype, ofte fra afsendere, som har økonomiske interesser i at gøre dig interesseret. Vær derfor kritisk overfor det, du hører om mikrodosering, og hvem afsenderen er.

Der findes markante mangler i forskningen, så vi er stadig i et meget tidligt stadie af vores viden om mikrodosering. Læs studierne med et kritisk blik overfor metoderne der bruges og spørgsmåene der stilles, og vent spændt på mere forskning sammen med os andre.

Endeligt er mikrodosering indtil videre ulovligt, og Cepda opfordrer ikke til brug af psykedelika. Men hvis du overvejer at mikrodosere, anbefales det at du gør mere grundig research, både i videnskaben og i de mange grundige vejledninger, der er produceret af erfarne psykonauter og praktikere. Forhåbentlig kan denne forskningsupdate være et fint sted at starte.