Her vil de mest gængse spørgsmål blive vist og besvaret som vi modtager dem i arrangørgruppen.

a) Hvornår bliver programmet offentliggjort?
– Programmet bliver offentliggjort løbende i anden halvdel af september 2021. 
Du kan finde det fulde program her: https://psykedeliskdannelse.dk/konference2021/program/ 

b) Kan jeg få min billet refunderet?
– Vi refunderer desværre ikke billetter. Du er dog meget velkommen til at forsøge at sælge den videre til normalpris evt. i nogle af facebook-grupperne om psykedelika. 

c) Vil der blive serveret mad på konferencen? 
– Det er muligt at tilkøbe mad til din konferencebillet. Maden bliver serveret af Nordic Community som forpagter caféen ved Kulturhuset Indre By. Al mad er vegansk og du kan selv vælge hvilke måltider du vil have derfra. Madbilletter skal købes senest d. 15. oktober, da vi ønsker at undgå madspild. 

d) Er nogle af oplæggene på engelsk?
– Nej, alle er på dansk. Det har været vores mål at gøre viden om psykedelika tilgængeligt for så bredt et dansk publikum som muligt. Der findes et ocean af både konferencer og webinarer online på engelsk. 

e) Hvor bliver konferencen afholdt? 
– Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Pl. 3, 1359 København

f) Hvor kan jeg finde min rabatkode?
– Er du medlem af Center for Psykedelisk Dannelse, Netværk for Psykedelisk Forskning eller Psykedelisk Samfund, har du fået tilsendt en rabatkode til en værdi af 200 kr. Medlemmer af Center for Psykedelisk Dannelse har fået tilsendt den i deres velkomstbrev, da de meldte sig ind. Medlemmer af Netværk for Psykedelisk Forskning og Psykedelisk Samfund, har fået den tilsendt i et nyhedsbrev. 
Er du endnu ikke medlem, får du en rabatkode ved indmelding. 
Husk at rabatkoden kun kan bruges på den billettype der er angivet for medlemmer af de respektive organisationer. 

g) Kan jeg købe billet i døren?
– Ja, vi tager mod kontanter og MobilePay i døren, men vi anbefaler at du køber din billet på hjemmesiden, da vi ikke kan garantere at der ikke er udsolgt på dagen.