Kevin har en bachelorgrad i Kulturstudier og Socialpsykologi fra Roskilde Universitet. Han studerer nu til psykoterapeut ved Human Education Group. Kevin skrev i 2019 sit afsluttende projekt på sin bachelor om psykedelika, da han tog rundt i Danmark og interviewede en række psykedeliske facilitatorer om deres rejse fra psykedelika-naive til psykedeliske facilitatorer. I løbet af den proces blev Kevin medstifter af det akademiske netværk ‘Netværk for Psykedelisk Forskning ’, hvori han også har bestridt hvervet som næstformand.
I starten af 2021 begyndte Kevin at tage de første spadestik til det nu etablerede socialøkonomiske kooperativ Center for Psykedelisk Dannelse ApS . Samtidig tog han initiativ til at samle en gruppe aktivister fra det psykedeliske miljø som var interesserede i at samarbejde om konferencen ‘Psykedelisk Dannelse 2021 ’. Kevins oplæg vil tage udgangspunkt i baggrunden og fremtiden for dette arbejde samt ‘Psykedelisk Dannelse’ som koncept.