Ph.D., Lektor ved Center for Rusmiddelforskning

Oplægsholder ved: ‘Brugen af psykedeliske stoffer i hverdagen – mellem selvoptimering og selvbehandling’, og deltager i Q&A med David Erritzøe

Margit er Ph.D. i Medicine, Culture & Society fra Københavns Universitet og har en kandidat i socialantropologi. Hun arbejder som lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, hvor hun bl.a. undersøger mikrodosering af psykedeliske stoffer i hverdagen og interviewer folk der faciliterer psykedeliske ceremonier i Danmark samt undersøger hvilken rolle internettet spiller for psykedelisk stofbrug i dag. Tidligere har hun også set på brugen af præstationsfremmende midler i uddannelsessystemet, senest hvordan brugere på sociale medier interagerer og informerer hinanden om brug af ‘study drugs’.


Margits forskning har et socialantropologisk udgangspunkt, hvor fokus især er rettet mod brugernes adfærd, levevis, oplevelser og sociale interaktioner, mens rusmidlerne bliver en del af den samlede fortælling.

Margit vil på konferencen tale om den data hun indtil videre har akkumuleret om brug af både mikro- og makrodoser af psykedeliske stoffer.