Digital Designer
Adam Banck er under uddannelse til Digital Designer på IT-universitetet.
Jeg læser Digital Design på IT-universitetet, og har beskæftiget mig med design i mange aspekter. I Cepda står jeg for de sociale medier, samt udvikling af digitalt materiale til kampagner og events.
Jeg har en del år været optaget af det psykedeliske potentiale, og har længe fulgt med i dets udvikling i Danmark. Jeg tror på videnskaben og jeg tror på data, og i takt med at interessen for det psykedeliske opblomstrer, skabes der endnu mere evidens for, hvorfor potentialet heri bør tages seriøst.
I en verden der brænder på flere måder, tror jeg på, at der er brug for et paradigmeskift, og behandling af årsager over symptomer er et godt sted at starte. Derfor brænder jeg for at være med til at fremme en mere nuanceret samtale omkring psykedelisk terapi og transformation, som forskernes lovende resultater muliggør.