Rådgiver
Jeg er uddannelsesleder og underviser ved psykoterapeut-instituttet Human Education Group samt bestyrelsesmedlem ved Foreningen af Danske Psykoterapeuter. Jeg har mange års erfaring i det transpersonlige felt, bl.a. gennem arbejde med åndedrætsterapi, naturterapi, integrationsterapi, bevidsthedstræning og spirituel fordybelse.
Det er uundgåeligt at psykedelika vil komme til at spille en større rolle i samfundet og på det mentale sundhedsområde over de kommende år, og jeg vil gerne bidrage min viden og kompetencer til at sikre den mest bæredygtige og ansvarlige udvikling på området. Derfor har jeg valgt at blive rådgiver for Cepda, som jeg mener udfylder en vigtig rolle i forhold til at få kommunikeret bredt og sagligt om psykedelikas potentialer og risici.
I Cepda anvender jeg min viden om psykoterapi, spirituel praksis, psykedelika og politiske processer. Bl.a. bidrager jeg med strategisk rådgivning samt sparring på uddannelsesmateriale.