Psykolog
Marcus Kinch har en kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet
Jeg har været i det danske psykedeliske miljø siden 2017, og været frivillig i både Cepda og Psykedelisk Samfund, og på psykologistudiet kom jeg i praktik på Rigshospitalets psilocybinstudier, hvor jeg lavede et kvalitativt forskningsprojekt til mit speciale.
I Cepda har jeg mange hatte på – vidensformidling, frivilligkoordinering, oplæg, facilitering af webinarer og delingscirkler, samt diverse projektarbejde og iværksætteri. Jeg interesseret i at skabe fællesskab, skadesreduktion og oplysning indenfor det psykedeliske felt på alle måder, jeg kan.
Indenfor psykologien er jeg særligt optaget af kritisk psykologi og økopsykologi, som begge i grunden handler om hvordan mennesket er en del af et større hele. Vi skal forstås, og vores problemer løses, med et blik på hele konteksten – hvordan samfundsstrukturer virker ind på vores psyke og helbred, og hvordan vores fremmedgjorte forhold til naturen er med til at definere klimakrisen. Vi skal ikke bare “fikses” i det enkelte terapirum – vi skal gro i fællesskaber.
Jeg har baggrund i miljø- og dyrerettighedsaktivisme, og tror på, at en etik, hvor vi ikke placerer os selv over hverken hinanden eller andre levende væsener, er afgørende for at alle kan trives. Og første led i dette er at blive opmærksom på vores egen og andres placering i verden – i klasse-, race-, arts-, køns- og klimakampen – og udvikle empati. Psyken skal opdages i politiken, og politiken i psyken. Her tror jeg (ud)dannelse, og ikke mindst psykedelisk dannelse, kan spille en afgørende rolle