Rejsen går til Norge
Landskabet forandres langsomt, mens vi kigger ud af vinduet fra den store grønne bus. Klipperne titter frem, der bliver kortere mellem søerne og udsigterne, mens de røde svenske gårde ligger spredt over landskabet som idylliske, beboelige blomster. Vi er fire danske psykedelika-entusiaster på bussen, og konferencen i Oslo begynder på sin vis allerede, da hjulene begynder at rulle. På turen deler vi erfaringer, minder, forudsigelser, forhåbninger, bekymringer og en mængde grin som ville være Anders Matthesen værdig.
Da vi stiger af bussen i Oslo står der to civilbetjente fra Told med øresnegle. Vi har åbenbart talt lidt for højt om de der “psykedeliske stoffer” i bussen. I hvert fald vil de vide, hvor vi skal hen, om vi har stoffer med og om vi har haft problemer med toldvæsenet før. Vi kan heldigvis svare nej med god samvittighed – vi skal til konference. D. 19.-20. maj har Norsk Psykedelisk Vetenskap nemlig inviteret til den første udgave af Nordic Psychedelic Science Conference. Den ene betjent spørger nysgerrigt, hvad vi mener om de omtalte stoffer, hvortil vi svarer, at vi mener, at det har en masse potentiale i forhold til at hjælpe folk i sårbare situationer. Han lader os vide, at det jo er et kontroversielt emne, men at vi er fri til at gå. I Norge har man netop haft afkriminalisering af alle stoffer til afstemning i Stortinget (Norges Folketing). De progressive kræfter tabte desværre, men kampen fortsætter.
Denne lille seance er på en måde et mikrokosmos for den verden, vi med interesse i psykedelika befinder os i. Mens vi kan tale frit og åbent, dele viden og diskutere perspektiver blandt andre interesserede, må vi også sande at der stadig er en hel verden af udenforstående – som måske lytter med og er klar til at lade det seneste halve århundredes frygt og stigmatisering lyde som et ekko over fjeldene.
Den såkaldte “gråzone” som disse substanser stadig befinder sig i, skal dog ikke holde den famøse “Danish delegation” væk. Vi er i alt omkring 20 danskere der har indtaget Oslo fra både land, hav og himmel. Foruden os gæster, er fem danskere inviteret på scenen i løbet af dagene, og de formår flot at repræsentere det danske bidrag til den psykedeliske forskning, som det ser ud lige nu. Gråzonen har heller ikke holdt de mange forskere væk. Stor cadeau skal lyde til dem der ligger både tid, energi, hjerte og karriere i at navigere gråzonen, og forfølge perspektiver og idéer som kan komme mange mennesker og samfund til gode.
Danskere i Oslo
Konferencens første dag byder mestendels på en introduktion til psykedeliske substanser i form af kontekstualisering og præsentationer af de igangværende studier. Vi kommer både omkring emner som historie, bioetik, psykiatri og de anti-inflammatoriske egenskaber ved psykedelika, samt over substanser som MDMA, ketamin og psilocybin. Af danskere får vi både fornøjelsen af David Erritzøe, Rasmus Licht og Mathias Ebbesen Jensen.
Hjerneforsker, David Erritzøe, som er en central skikkelse ved det psykedeliske forskningscenter hos Imperial College London – og på den internationale psykedeliske scene – er inviteret til at snakke om deres studier i psilocybin-assisteret terapi for spiseforstyrrelser samt hans forskning i psykedelikas effekter på hjernen. Til symposiet fredag aften formår David at levere verdenshistoriens måske hurtigste beskrivelse af den psykedeliske oplevelse, da han giver en crash course introduktion til psykedelika med en hastighed på ca. 5 ord i sekundet i tyve minutter. Imponerende!
Den anden dansker på scenen, læge og forsker Mathias Ebbesen Jensen fortæller – lettere frustreret – om sit ph.d. studie i psilocybin-assisteret terapi for alkoholafhængighed, som endnu ikke rigtigt er gået i gang, da hans psilocybin er fanget i Irland. Han indleder derfor sit oplæg med en lille gåde: “What do you get when you mix American drug policy legislation with European drug policy legislation with brexit and a pandemic?” ….: “You don’t get your damn psilocybin for your research project”.
Mathias’ frustration vækker nok genklang hos mange der på et tidspunkt har fået nuppet deres growkit fra Zamnesia i tolden. Vi krydser fingre for at Mathias snart kan komme videre med sit vigtige projekt, som forhåbentlig kan komme til at hjælpe mange mennesker. På trods af studiets forsinkelse, leverer Mathias et vedkommende og informativt oplæg om psykedelikas potentiale for afhængighedsproblematikker.
Professor Rasmus Licht som er forskningschef ved Aalborg Universitetshospital fortæller om deres studier med psilocybin for depression, som er blevet foretaget og netop afsluttet i samarbejde med firmaet Compass Pathways.
Efter dagens program fortsætter vi ud på gaden i Oslo. Her bliver vi mere forbavsede end ved første kontakt med rumvæsener under et DMT-trip. En øl koster 100 kr! Og man må heller ikke drikke alkohol på gaden! Og offentlig urinering kan komme til at koste en bøde på 10.000 kr. (noget vi erfarede gennem en google søgning og ikke eksperientielt…). Det slår os dog ikke ud. Vi har bestilt bord på en lokal restaurant (godt nok med italiensk mad, men det er jo en globaliseret verden og det er ikke den norske cuisine vi er kommet for).
De store virksomheder rykker
Efter at være kommet over gårsdagens overraskelser, er vi klar til andendagens program. Igen i dag får vi fornøjelsen af et par danskere på scenen – Anders Thingmand og Bolette Daniels Beck – men også nogle af de ledende individer fra de helt store spillere på “det psykedeliske marked” – MAPS (Multidisciplinary Association for Psychedelic Studies), Compass Pathways og Awakn Life Sciences. Derudover venter nogle spændende oplægsholdere til aftenens symposium.
Dagen starter med Amy Emerson som er CEO ved MAPS Public Benefit Corporation som i mange år har arbejdet for at gøre MDMA-assisteret terapi til et behandlingstilbud for PTSD. MAPS er nu ved at være tæt på målet og Amy fortæller om deres forventede proces over de næste år (se billeder ovenfor). Hvis alt går efter planen kan vi forvente at MDMA-assisteret terapi for PTSD kommer til godkendelse ved de europæiske myndigheder i 2025, og forhåbentlig kort tid efter bliver godkendt til behandling.
I USA forventer man at kunne påbegynde FDA-godkendt behandling i 2024, og det betyder altså at man har relativt travlt med at få uddannet terapeuter som kan navigere i denne nye terapiform. Uddannelsen er ikke særlig lang, men terapien er ret tidskrævende, hvilket betyder at en enkelt terapeut ikke kan have helt så mange klienter, som man kan i konventionel terapi.
Efter Emerson indtager Danielle Schlosser fra Compass Pathways scenen. Det var oprindeligt proklameret at Compass-grundlægger Ecaterina Malievskaya ville frekventere konferencen, men Schlosser er hentet ind som afløser. Compass er nok den virksomhed i det psykedeliske felt, der har modtaget mest kritik. Det er den største og bedst-positionerede virksomhed i feltet, og de har haft en række kritisable patentansøgninger og er støttet af investorer med tvivlsomme politiske forbindelser og interesser. Derudover er mange psykedeliske brugere og aktivister grundlæggende skeptiske overfor “kommercialiseringen” og “medikaliseringen” af psykedeliske substanser.
Et af hovedargumenterne er, at det vil positionere medicinalindustrien og psykiatrien som en form for “gatekeepers” der kan bestemme, hvem der kan få adgang til psykedeliske oplevelser, til hvilken pris og i hvilke rammer. Selvom hun er repræsentant for en af de store virksomheder på feltet, formår Schlosser at forholde sig relativt kritisk til Compass’ kliniske resultater og begrænsningerne ved deres forskning og protokol, som for eksempel manglende tid til terapi og at de kun tilbyder én psilocybin-session.
Schlosser, som har en baggrund i tech-industrien, fortæller desuden at et af deres helt store fokusområder er at integrere psykedelisk terapi med teknologi – en trend der gør sig gældende på tværs af psykedeliske virksomheder, og kan anses som en del af opgaven med at reducere de finansielle omkostninger ved terapien.
Og lidt flere nyheder fra Danmark
Efter at have nydt en dejlig frokost i solskin og godt selskab i græsset udenfor konferencecentret, har vi dagens første dansker på scenen. Anders Thingmand, som er psykolog, integrationsterapeut og initiativtager til Netværk for Psykedelisk Terapi og Medicin, er blevet inviteret til at snakke på et panel om “den psykedeliske terapeut“.
Anders forklarer at den psykedeliske terapi fokuserer på at lytte og støtte klientens egen proces, og at vi dermed kan være på vej til at vende tilbage til den originale betydning af ordet ‘terapi’: At være til tjeneste. Derudover fortæller Anders om nogle af de etiske dilemmaer ved at arbejde som integrationsterapeut, for eksempel hvordan man forholder sig til klienter der ønsker viden om, hvordan de kan forberede sig til en psykedelisk oplevelse uden for en klinisk kontekst.
Bolette Daniels Beck, ph.d, har konferencens sidste oplæg. Hun er musikterapeut med en baggrund i Guided Imagery and Music og er tilknyttet både Aalborg Universitet og Rigshospitalet. Hun fortæller, hvordan Guided Imagery and Music voksede ud af den første bølge af psykedelisk forskning, og giver os indblik i hvordan hun vælger musik til psykedeliske sessioner i forskningsforsøgene. Med engagement, stor viden og smukke musikprøver sørger Bolette for en stemningsfyldt afslutning på konferencens officielle program.
Klinikken og den psykedeliske genopblomstring
Vi finder os en plads udenfor i solen og vender verdenssituationen, græssets groen og konferencens mange indtryk. Blandt andet vender vi konferencens store fokus på science, som jo står lidt i kontrast til den konference, vi havde i Danmark i efteråret 2021. En konference baseret udelukkende på forskning, i et felt som i stigende grad er båret af industri og kapitalinteresser, viser hurtigt de begrænsninger der er ved “medikaliseringen” – langt størstedelen af oplæggene tager udgangspunkt i et klinisk, medicinsk, terapeutisk, og individ-orienteret perspektiv. Relationelle, sociale, spirituelle og kulturelle aspekter ved den psykedeliske opblomstring, sniger sig kun sporadisk ind i oplæg, som ellers har et andet omdrejningspunkt.
Personligt plejer jeg at inddele psykedelisk brug i fem grove kategorier som (på trods af deres store overlap) hver har deres egen historie, metoder, protokoller, målgruppe og juridiske status: den terapeutiske, den spirituelle, den uddannelsesmæssige, den rekreative og den selvudviklende. Til Nordic Psychedelic Science Conference bliver der stort set kun inddraget perspektiver fra det terapeutiske paradigme, som jo er der hvor forskningen, pengene og dermed også interessen flyder hen. I et strategisk perspektiv giver det god mening at fokusere på psykedelikas terapeutiske potentiale, hvis målet er at skulle legitimere psykedelisk brug i den brede offentlighed eller udelukkende at behandle psykiatriske diagnoser. Det har dog nogle iboende begrænsninger udelukkende at fokusere på det terapeutiske potentiale, både i forhold til at udnytte det fulde potentiale af psykedelika, men også i forhold til at reducere risici ved at nuancere de omstændigheder og metoder der er befordrende for en positiv psykedelisk oplevelse – også uden for en klinisk kontekst.
Nogle røster argumenterer, at vi bliver nødt til at få psykedelika godkendt til klinisk brug, før vi kan begynde at tage de andre samtaler. Her vil det måske være passende at hidkalde Henry David Thoreaus ord: “I det lange løb rammer menneskene kun hvad de sigter efter, så derfor skulle de hellere, selvom det måske mislykkes i starten, sigte efter højere mål.”
Derudover må jeg sætte spørgsmålstegn ved strategien om at få psykedelika godkendt som medicin først, hvis hensigten er at det skal godkendes til andre formål bagefter. Til den tid vil der være en hel række kapitalinteresser og aktører som vil have en særinteresse i at bevare deres privilegium som “gatekeepers” på “markedet”, og som Upton Sinclair engang sagde er det “meget svært at få en person til at forstå noget, hvis deres løn afhænger af at de ikke forstår det.”
Dagen i dag byder desværre heller ikke på ét eneste kritisk perspektiv, for eksempel på medicinalindustrien, kommercialisering af psykedelika, etik eller nogle af de kulturele strømninger der gør sig gældende i den psykedeliske sfære. I en af pauserne taler jeg med en professor som har forsket i lægemiddeludvikling i mange år og deltaget i et væld af konferencer. Dette er den første om psykedelika, og jeg spørger ind til hvordan den sammenligner. Hans første ord er, at det ligner en klassisk “business-konference” hvor oplægsholderne får 20 minutter til at sælge deres argument eller produkt, og at han ville have ønsket der var plads til mere dialog, så der også kunne blive rejst nogle kritiske spørgsmål og tilføjet nogle nuancer. Da vi kommer tilbage til konferencecentret efter aftensmad har “business”-delen dog veget en anelse og vi bliver mødt af både bar og lysshow. Det er nu tid til aftenens symposium, hvor salen åbner op for endnu flere gæster.
The Stoned Ape Fact – og det globale syd der forsvandt
Som det psykedeliske miljø er bedst, er der både plads til laserlys, ambient musik, the Stoned Ape Theory og en uhæmmet entusiasme omkring psykedelikas potentiale. Efter David Erritzøs førnævnte crash course, indtager den amerikanske antropolog Michael Winkelman scenen. Winkelman er umiddelbart inviteret til at være den som skal (re)præsentere shamanistisk brug af psykedelika.
Han er den første på konferencen som nævner oprindelige folk og deres brug – lidt underfundigt taget psykedelikas rige, globale, kulturelle historie i betragtning. Der har ellers været rig lejlighed til at nævne oprindelige folk, som da psykolog og forsker Malin Uthaug fortalte om sit koncept ‘bodyset’, som centrerer sig om den fysiske tilstand den rejsende går ind i en psykedelisk session med. Uthaug tilkendegav selv at hun havde fået inspiration fra sin forberedelse til ayahuasca-ceremonier, men omtalte ikke det store fokus der er på diæter, udrensning og andre teknikker med fokus på kroppen i relation til psykedeliske sessioner hos oprindelige folk. Oprindelige folk blev heller ikke nævnt, når der blev snakket om musikkens betydning i psykedeliske sessioner, eller når oplægsholdere plæderede for potentialet i gruppesessioner, fællesskaber og forståelsesrammer. Ved alle disse elementer er der læring og inspiration at hente fra oprindelige folk, og det er svært at tro forskerne ikke skulle have gjort det.
Taget den vestlige videnskabs historiske udbytning og udnyttelse af oprindelige folk i betragtning, kunne man ønske at nutidens forskere ville rette mere opmærksomhed mod disse folks visdom, hvordan vi lærer fra dem og hvordan vi kan give tilbage. Winkelman går dog heller ikke længere end til blot at nævne oprindelige folk. I stedet fremfører han en høj-energisk og levende argumentrække for hvorfor det ikke er “the stoned ape theory” men “the stoned ape fact.” “The stoned ape theory” er en teori udviklet af brødrene McKenna, hvis centrale tese er at menneskets bevidsthed udviklede sig, da aber spiste psilocybinholdige svampe. Winkelman, som har flere prominente bøger i bagagen, fremførte hans argument med udgangspunkt i den nyeste neuroforskning, hvis resultater, han mener, bekræfter at brug af psykedelika har givet og giver en evolutionsmæssig fordel.
Efter et atmosfærisk musikalsk indslag, kommer programmets overraskelse på scenen: Hamilton Morris. Morris er kendt for programmet Hamiltons Pharmacopeia, hvor han undersøger en lang række substansers kemi, historie og samfundsmæssige indflydelse. Hamilton er den første på konferencen til egentlig at snakke om oprindelige folk og åbne op for kritisk dialog, da han fremfører en case for at kemisk syntetiserede substanser kan modvirke rovdrift på natur og befolkningsgrupper.
Hamiltons case var overbevisende og prisværdig. Ikke desto mindre var det et perspektiv på oprindelige folk, som nogen der skal beskyttes, og ikke som nogen vi kan lære af. Det er ikke i sig selv problematisk, men bliver det alligevel, når det er det eneste perspektiv på oprindelige folk på hele konferencen.
Ben Sessa og den psykedeliske jubeloptimisme
Ben Sessa har æren af at være konferencens sidste taler til aftenens symposium. Hans virksomhed Awakn Life Sciences er konferencens hovedsponsor. Foruden Sessa selv har der i løbet af dagene været tre andre repræsentanter for Awakn Life Sciences på scenen (Celia Morgan, Lowan Stewart, Kristoffer Andersen).
Sessa lægger ud med at proklamere at psykedelika er psykiatriens svar på antibiotika. En sådan simplificering kan komme til at negligere den psykedeliske effekts store afhængighed af ekstrafarmakologiske elementer som set & setting, hvis den ikke bliver fulgt op af en mere nuanceret redegørelse. Og det gjorde den desværre ikke. I stedet byggede Sessa videre på sit argument om MDMAs positive effekter ved at overlejre grafer fra to vidt forskellige studier, som han mener demonstrerer MDMAs overlegne effekt på alkoholafhængighed. Det har han tidligere modtaget kritik for, simpelthen fordi det er videnskabeligt uholdbart. Han afslutter oplægget med at proklamere at forskningen længe er afgjort, psykedelika virker, der er ikke brug for mere forskning, der er brug for aktivister og PR-firmaer.
Mens de fleste der bevæger sig i det psykedeliske felt nok er klar over, at psykedelika kan en masse godt, virker et sådant oplæg, fra en der selv har store finansielle interesser i at promovere et positivt narrativ, vel ligeså autoritativt som hvis chefen for Pfizer proklamerede det samme om deres Covid-vaccine.
Problemet er måske ikke engang om det stadig er uklart hvorvidt stoffet i sig selv virker terapeutisk eller ej, men snarere at der den seneste tid har floreret historier der tydeligt viser at der er en masse samtaler omkring etik og psykedelikas sociale, kulturelle og politiske virkninger der kræver en lang og vedvarende dialog på tværs af miljøet og med resten offentligheden. Sessas kald for promovering og aktivisme og en ende på forskningen, forekommer i bedste fald polemisk på et tidspunkt, hvor der netop er afsløret en række kritisable forhold hos den ledende aktør på feltet, MAPS, samt hos flere prominente undergrundsfacilitatorer. Disse afsløringer har bl.a. været medvirkende til at de canadiske myndigheder nu genovervejer MAPS Canadas MDMA-forsøg.
Måske har vi efterhånden mindre brug for PR-firmaer, og mere brug for flere individer der løfter en nuanceret samtale omkring psykedelikas potentiale såvel som risici.
Fertil grobund for den psykedeliske forskning i Norden
Selvom jeg har rejst nogle punkter til debat i denne artikel, kan arrangørerne bestemt tillade sig at være stolte af et flot, vedkommende og veldrevet arrangement. Kulissen var smuk, det tekniske sad i skabet, maden var velsmagende, tidsplanen blev overholdt, der var en kollegial, vibrerende stemning, imødekommende forskere og god mulighed for at danne netværk. Konferencen udfyldte uden tvivl behovet for at bringe Nordens forskere sammen og danne grobund for samarbejde, vidensudveksling og en opblomstring i den psykedeliske forskning i Norden. Derudover er jeg sikker på der blev skabt opmærksomhed omkring den lovende forskning i psykedeliske substanser og deres potentiale i behandling af psykiske lidelser, og at denne opmærksomhed også slog spirer hos folk der ikke var bekendte med det store potentiale før konferencen. Stor tak og tillykke med denne bedrift skal lyde til arrangørerne. Direktør for konferencen, Anna Høifødt afsluttede konferencen med ordene:
“Let’s together make the Nordic countries the centre of psychedelic science!”
Det kan jeg kun slutte op om! Og lad os i samme ombæring få diversificeret forskningen og belyst begrænsningerne ved at lade det psykedeliske felt være defineret af en forskning som i stigende grad vil være båret af kapitalinteresser. Det psykedeliske felt er terapi og behandling, men det er også kultur, historie, uddannelse, spiritualitet, kreativitet, festivaller og meget andet.
Om forfatteren:
Kevin Mikkelsen er stifter af Center for Psykedelisk Dannelse, har en BA i Socialpsykologi og Kulturstudier og studerer til psykoterapeut
