På denne side kan du finde opslag om frivillige stillinger i Cepda. Har du lyst til at bidrage frivilligt til en aktivitet, som ikke står her, er du meget velkommen til at udfylde formularen på www.psykedeliskdannelse.dk/bliv-frivillig 

Hvad får du ud af at være frivillig i Cepda?

Som frivillig i Cepda bliver du en værdsat del af et inspirerende og voksende fællesskab med en stor diversitet i projekter og mennesker. 

Som frivillig får du gratis adgang til vores mange sociale og faglige arrangementer, du bliver inviteret med på vores årlige teambuilding-tur og vores månedlige fællesmøder og får derigennem mulighed for at udvide dit sociale og professionelle netværk. 

Som frivillig arbejder du tæt sammen med ledelsen i Cepda, og har mulighed for et månedligt møde med en koordinator, hvor du kan fortælle om de udfordringer, du måtte møde i dine opgaver og få vejledning. 

Du får muligheden for at sætte dit eget præg på dine arbejdsopgaver, nyt at skrive på dit CV, og komme i betragtning til langsigtede muligheder og lønnede opgaver i Cepda. Efter 6 måneders engagement får du endvidere en udtalelse. 

Vigtigst af alt får du muligheden for at bidrage til og gøre en forskel for fællesskabet – både Cepdas fællesskab, det psykedeliske fællesskab, og det større menneskelige fællesskab. At være frivillig i Cepda er en unik mulighed for at bidrage til menneskelig trivsel, uddannelse og fællesskaber, og gøre en forskel i den samfundsmæssige integration af psykedelika.

I Cepda er tonen uformel og venlig. Vi har mange dedikerede og engagerede frivillige kræfter som brænder for feltet og for at udvikle os og skabe trivsel sammen. Der er en stor grad af frihed, og vi ønsker at bibeholde en kultur med gensidig respekt for og opbakning til hinandens færdigheder og forskelligheder. 

 

Stillinger

For nuværende har vi følgende tre stillinger slået op. Du kan læse mere om dem nedenfor:
– En frivillig til formidling på sociale medier
– En frivillig til formidlings af forskningsartikler på sociale medier
– En frivillig til hjælpe med fundraising-opgaver

En frivillig til formidling på sociale medier

Har du lyst til at bidrage til en oplyst samfundsudvikling omkring psykedelika? 

Tid og sted

Vi forventer at du bruger 2-3 timer/ugen på denne aktivitet som kan udføres online. Du bestemmer selv hvornår på ugen, det passer dig bedst.

Din opgave er at 

  • Formulere korte tekster og sammensætte design til formidling af nyheder omkring psykedelika og information om Cepda på sociale medier. 
  • Du vil blive forsynet med artikler og information til deling, men du vil også have rig mulighed for at sætte dit eget præg og komme med forslag til relevante 
  • Du vil have Canva til rådighed og mulighed for sparring med Cepdas grafiske designer. 

 

Vi forventer at

  • Du brænder for skriftlig og visuel kommunikation 
  • Du har gode skriftlige kommunikationsevner. 
  • Du har stor interesse for at formidle via sociale medier
  • Du er idérig og kan skabe synlighed omkring Cepda 

 

Denne stilling er en god mulighed for at

  • Holde dig opdateret og få indblik i alle de spændende bevægelser der foregår i det psykedeliske felt. 
  • Bidrage til folkeoplysning og samtidig sætte dit eget præg på snakken om psykedelika i Danmark gennem Cepdas platform.
  • Sikre det psykedeliske felts fremgang og en informeret samtale ved at formidle væsentlige udviklinger på området
  • Blive sat grundigt ind i hvilke nyhedskanaler og fora der eksisterer på det psykedeliske område af Cepdas ledelse
 

En frivillig til formidling af forskningsartikler på SoMe

Har du lyst til at bidrage til at ny forskning om psykedelika når en bred målgruppe?

Tid og sted

Vi forventer at du bruger 2-3 timer/ugen på denne opgave som kan udføres online. Du bestemmer selv hvornår på ugen, det passer dig bedst at udføre opgaven. 

Din opgave er at

Videreformidle forskningsresultater fra forskningen i psykedelika på sociale medier. Dette indebærer videreformidling fra en række akademiske felter såsom psykologi, filosofi, psykiatri, neurovidenskab o.a. 

Videreformidlingen består i små tekststykker med centrale pointer som er læselige og overskuelige for individer uden akademisk baggrund. 

Du vil løbende få tildelt forskningsartikler til videreformidling, men vil også have rig mulighed for at sætte dit eget præg på udvalget. 

Vi forventer at

  • Du har erfaring med at læse forskningsartikler og at du har gode skriftlige kommunikationsevner. 
  • Du brænder for at kommunikere faglig viden omkring psykedelika
  • Du vil arbejde med simple designs, så du behøver ikke have viden omkring visuel kommunikation eller design. 

Denne stilling er en god mulighed for at

  • Blive holdt opdateret på forskningen i psykedelika
  • Øve dig i videnskabelig formidling
  • Bidrage til en videnskabeligt funderet samtale om psykedelika
 

En frivillig til hjælp med fundraising-opgaver

Har du lyst til at være en vigtig del af at sikre udviklingen af det psykedeliske økosystem i Danmark? 

Tid og sted

Vi forventer at du gennemsnitligt bruger 3-4 timer/ugen på denne opgave som kan udføres online. Du bestemmer selv hvornår på ugen, det passer dig bedst.

Kort før deadline for en fondsansøgning, kan det være nødvendigt at du lægger nogle ekstra timer. 

Din opgave er at

  • Holde overblik over Cepdas projekter og aktiviteter
  • Assistere i at identificere relevante fonde, vælge og udforme fondsansøgninger
  • Rådgive bestyrelsen om krav og forventninger ved fondsansøgninger

 

Vi forventer at

  • Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsfærdigheder, formår at holde overblik og deadlines, og har erfaring med formel kommunikation. 
  • Det er en fordel, men ikke et krav at du har erfaring med fundraising. 
  • Du forpligter dig på dit engagement i minimum 6 måneder, og at du, hvis du er nødsaget til at stoppe, hjælper med at overdrage opgaven til den, der måtte overtage. 
  • Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen i Cepda og blive sat grundigt ind i opgaven. 

Denne stilling er en god mulighed for at

  • Få et unikt indblik i Cepdas aktiviteter, styrker og visioner – og mulighed for at blive en central del af at føre dem ud i virkeligheden! 
  • Få et indgående kendskab til aktører i feltet, Cepdas samarbejdspartnere og muligheder for fundraising.
  • Gøre en forskel i udviklingen af det psykedeliske økosystem i Danmark 
  • Bidrage til at Cepda kan udvikle mere uddannelsesmateriale, lave folkeoplysning og afholde sociale og faglige arrangementer
 

Kontakt

Er du interesseret i en af stillingerne her på siden?

Så er du velkommen til at sende en kort ansøgning til daglig leder i Cepda, Kevin Mikkelsen på kemi@psykedeliskdannelse.dk