Et dugfriskt epidemiologisk studie fra slutningen af sidste uge er formodentlig det første i nyere tid, der viser, at skadesvirkning fra psykedelika er stigende på befolkningsplan – i hvert fald i USA.
“Hallucinogen-associated emergency visits and hospitalizations in California increased between 2016 and 2022, although the absolute number of visits and hospitalizations remains small compared with alcohol and cannabis.”
I denne periode steg antallet af besøg på skadestuer som følge af brug af ‘hallucinogener’ med 54%, fra 2260 til 3476 tilfælde, og hospitalsindlæggelser med 55%, fra 2556 til 3965 tilfælde. Selvom disse tal ifølge studiet var lave i forhold til cannabis og alkohol, er der altså stadig tale om flere tusinde akutte skadestilfælde årligt i Californien, og en bekymrende stigende trend.
Trods mangel på systematisk data herhjemme er der indikationer for det samme. Misbrugsbehandlere oplever, at flere og flere unge i Danmark søger hjælp efter problematiske oplevelser med psykedelika, hvilket har motiveret Center for Rusmiddelforskning til at undersøge psykedeliske samfundstendenser i et projekt, der afsluttes i år.
Der er også indikationer for et generelt øget forbrug herhjemme, med stigende tilgang af medlemmer til psykedeliske facebookgrupper og en forøgelse af beslaglægninger af growkits i tolden. Den seneste rapport om danske unges forbrug af rusmidler (2022), viste også en marginal forøgelse, men det skrives at dette måske skyldes, at de først for nyligt er begyndt at spørge nærmere ind til forskellige typer af ‘hallucinogener’. Altså er tidligere statistikker mangelfulde.
Det amerikanske studie peger også på en mangel i statistikkerne. Deres data bygger nemlig på ICD-10-manualens kategoriseringer – herunder “Hallucinogen poisoning” (1.40) og “Mental and behavioral disorders due to hallucinogen” (F.6) – som ikke differentierer mellem MDMA, ketamin og klassiske psykedelika.
Akut MDMA-overdosis puttes altså sandsynligvis indunder samme hat som traumatisk dissociation efter et svampetrip. Derfor, skriver de, er der brug for bedre tracking af skaderne ved specifikke psykedelika individuelt og på befolkningsplan – særligt i takt med at lovgivningen øger adgang til stofferne.
Trenden i øget skadesvirkning, skriver de også, er særligt bekymrende da den kommer sammen med en stigende opfattelse om, at psykedelika har lav risikoprofil.
Center for Rusmiddelforskning har påpeget denne problematik i dansk kontekst. De foretog et studie af måden, der snakkes om psykedelika på nettet, og skrev i en artikel fra 2022 i vidensmagasinet STOF at:
“(…) de unge, der opsøger viden og vejledning om psykedeliske stoffer på internettet, med stor sandsynlighed vil blive præsenteret for overvejende positive holdninger til psykedeliske stoffer samt multiple og nogle gange helt forskellige råd. Det kan gøre det svært at vurdere, hvad som er rigtigt for én selv, særligt hvis der er tale om tilfælde, hvor personer er i behandling for psykiske problemer. Nogle unge kan fx overse potentielle problematiske aspekter af brugen af rusmidler, hvis der mangler en kritisk stemme.”
Deres studie viser, at psykedelika primært bliver snakket om online som midler til terapi, til spirituel udvikling, til selvoptimering, til at korrigere ens neurobiologi, eller til at hygge sig med i weekenderne. Alle disse diskurser er selvfølgelig valide, men der lader til at mangle noget skepsis. De medgiver, at onlinefællesskaber overvejende har en positiv effekt i forhold til skadesreduktion, men særligt sårbare unge kan komme til at overvurdere fordele og undervurdere risici, og derfor motiveres til at påbegynde eksperimenterende forbrug.
Hvordan vi snakker om psykedelika er et stort emne i tidens debatter. Det diskuteres hvorvidt det er problematisk at folk siger, der ikke findes “bad trips”, og at alle udfordringer er gode, hvis de bare integreres ordentligt. Tilfældigvis afholdes der i morgen (tirsdag d. 16. kl. 18:00) det fjerde online “Psychedelic Safety Seminar”, hvor Rick Strassman og Abigail Calder debatterer, om begrebet “udfordrende psykedelisk oplevelse” bør droppes helt, og erstattes med “skadesvirkning”. Billetter kan købes til valgfri donationspris her, hvis du er interesseret.
Som vi dækkede for nyligt undersøger det seneste studie fra The Challenging Psychedelic Experiences Project (som måske skifter navn efter i morgen?) skadesvirkninger fra psykedelika blandt 608 respondenter. På trods af, at næsten alle mente psykedelika kunne være hjælpsomme, og var risikoen værd (hvis taget i en støttende setting), var det næsten halvdelen der ikke længere tog psykedelika, og flere fortrød at have taget stofferne i det hele taget. Nu har vi fået endnu et studie, der bidrager til at nuancere billedet omkring psykedelikas risikoprofil.
I artiklen om ricisi i Cepdas antologi Et Psykedelisk Danmark (skamløs selvpromovering) skrives det at “ét menneske, der kommer til skade, er ét menneske for mange”. Forhåbentlig kan flere kritiske indspark i debatten online, som Center for Rusmiddelforskning efterspørger, bidrage til, at flere folk går til psykedelika med en skærpet sans for de reelle ricisi, og til at systemerne bliver bedre til at kategorisere, opspore og give hjælp til de, som får brug for det.
Links:
Artiklen fra Center for Rusmiddelforskning findes i STOF nr. 42.
Den fulde rapport om danske unges rusmiddelbrug 2022.
