Oplægsholder ved: ‘Lovgivning, afkriminalisering og patentering’

Psykolog

Allan er psykolog og har bl.a. en kandidatuddannelse i oldindiske sprog og kultur med speciale i det gamle Indiens religiøse mysticisme og meditative praksis, samt en magistergrad med guldmedalje i psykologi – specialiseret i transpersonel psykologi, interkulturel kommunikation og organisationspsykologi.
Han har derudover været ekstern lektor med ansvar for faget interkulturel ledelse ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, CBS.

Allans interesse for at introducere andre mennesker til ændrede bevidsthedstilstande strækker sig langt tilbage. Han blev i 1971 uddannet af den indiske lærer Maharishi Mahesh Yogi som en af de første danske lærere i Transcendental Meditation (TM) og underviste op gennem 1970’erne tusindvis af danskere i TM’s version af meditation, yoga og vedanta.

På konferencen vil Allan tale om udfordringer omkring lovgivning, afkriminalisering og patentering af psykedeliske substanser, som han længe har fulgt tæt.