Kate Pilar Christensen

Jeg er uddannet psykolog og til dagligt arbejder jeg i praksisfællesskabet Nordvest Psykologerne i København NV, hvor jeg tilbyder samtaleterapi til unge og voksne. Siden studietiden har jeg været særligt optaget af hvordan traumer påvirker vores sind og væren i verden og før jeg startede i egen praksis, arbejdede jeg en årrække i psykiatrien med behandling af personer med flygtningebaggrund og traumerelaterede lidelser. Jeg er fascineret af menneskelig resiliens og sindets evne til at overleve og tilpasse sig selv de mest uhyrlige vilkår og kontekster.

Min interesse for det psykedeliske felt var i høj grad vakt og båret frem af det terapeutiske potentiale, det har vist. Sidenhen er jeg også blevet optaget af de mulige risici, der er forbundet med brug af psykedelika, samt hvordan vi kan højne god etisk praksis og skadesreduktion, når det kommer til arbejdet med mennesker, der gør brug af disse substanser.

Foruden efteruddannelse i traumefokuserede behandlingsmetoder har jeg også efteruddannelse i MDMA-assisteret terapi fra MAPS.

Som del af Cepda har vi i Nordvest Psykologerne faciliteret integrationsgrupper i København. Her har personer af forskellige aldre og ophav kunne mødes i et fortroligt og ikke-dømmende rum, for at tale om de betydningsfulde oplevelser, de hver især har haft med psykedelika, samt hvilke ringe i vandet, disse oplevelser har bredt ud i deres liv i øvrigt, på godt og ondt. Det har været et rum med stor nysgerrighed, gavmildhed, omsorg og mod, og jeg glæder mig til at sætte rammen for flere af disse grupper i fremtiden.

Det glæder mig også, at kunne bidrage til Cepdas Støttecenter, hvor jeg vil indgå som psykologisk rådgiver og tilbyde samtaler til personer, der har oplevet skadevirkninger efter brug af psykedelika. Det ligger mig meget på sinde, at også de vanskelige oplevelser bliver belyst og taget kærligt og ordentligt hånd om, i en tid hvor mange har store håb og forventninger til det psykedeliske potentiale, men hvor ikke alle får hvad de håber på, når de begiver sig ud på de indre rejser. Skyld, skam og tabu kan stå i vejen for, at personer med dårlige oplevelser og negative følgevirkninger tør tale åbent og ærligt om deres situation og få den rette hjælp. Det håber jeg, at vi kan hjælpe med at komme til livs.