Marcus Kinch Riis-Vestergaard

Titel: Psykolog, cand.psych

Uddannelse: Psykologi, Københavns Universitet

Kontakt: kontakt@marcuskinch.dk

www.marcuskinch.dk

Jeg er privatpraktiserende psykolog baseret i København. Jeg tilbyder gåterapi i naturen ved Terapihaven på den smukke Vestre Kirkegård, og indendørs i de hyggelige lokaler hos Nordic Health House (NOR) i Kbh NV.

I mit arbejde i Cepda er jeg allermest optaget af skadesreduktion igennem fællesskab og udbredelse af saglig viden. Her faciliterer jeg bl.a. delingscirkler og holder støttende samtaler, der kan hjælpe folk i mere eller mindre udfordrende processer.

Jeg har længe bevæget mig i de psykedeliske fællesskaber, og som en del af den psykedeliske forskning på Rigshospitalet har jeg undersøgt eftervirkningerne af deltageres psilocybinoplevelser. Jeg har set folk opleve stor heling, men også komme grueligt til skade, ligesom jeg selv har skullet arbejdet mig igennem vanskelige perioder. Jeg har derfor stor respekt for de udfordringer, folk kan møde, og vægter etik, grundighed og medmenneskelighed højt i integrationsterapi.

Jeg er under uddannelse som naturterapeut hos psykoterapeut-instituttet Human Education Group, og inddrager gerne naturterapeutiske elementer i samtalen. Her spiller krop og sanser, symbolik, kreativitet og eksistentielle temaer en større rolle, hvilket kan give flere lag at arbejde med i integrationen.

Endeligt er jeg inspireret af “nonpatologiserende” tilgange til sindet, såsom Internal Family Systems, systemisk-narrativ terapi og kritisk psykologi. Disse ser ikke lidelse som noget, der skal diagnosticeres, men som noget helt normalt og (mellem)menneskeligt, der har brug for at blive set og hørt – også når den måde, du har det efter en psykedelisk oplevelse, kan virke aldeles unormal.

Hvis du er et sted, du kunne have behov for støtte til integration, så tag endelig kontakt. Så tager vi tage en snak om situationen, og hvordan du måske kan bruge mig.