Nina Stenhøj

Titel: Psykolog, cand.psych.aut

Uddannelse: Psykologi, Aarhus Universitet

Kontakt: psykolog.nina.stenhoj@proton.me

Tlf: 42 94 44 85

Web: psykologstenhoj.dk

Jeg er klinisk psykolog med praksis-uddannelse (tidl. kaldt autoriseret) og specialist i psykoterapi med voksne. Jeg er i 2026 gået selvstændig og har derfor tid og fleksibilitet i kalenderen her i foråret.

Jeg har arbejdet med psykoterapeutisk behandling af traumer, angst, depression, følelsesmæssige og relationelle problematikker i 10 år og har i lige så lang tid fulgt den psykedeliske renæssance tæt. Jeg er uddannet ved MAPS i MDMA-assisteret terapi på Island i 2023 og derfor har særligt MDMA som “smøremiddel” i psykoterapi min store interesse.

Jeg arbejder ud fra principper om harm reduction og optimering af det psykiske funktionsniveau.

Jeg arbejder kun med behandlingsformer, som er helt “ædru” og som kan hjælpe med at få bundet løse ender sammen, der måtte være opstået under de til tider kraftige psykedeliske åbninger.

Jeg er uddannet og akkrediteret i behandlingsformen EMDR, som oprindeligt blev udviklet til psykotraumer og har det samme princip om et selvhelende system som MDMA-AT har. Processen i traumehelingen ved EMDR kan i sig selv have en næsten psykedelisk karakter.

Jeg er desuden uddannet i IFS og meget begejstret for denne tilgang til det indre liv, hvor alle dele i det indre landskab mødes med varme, anerkendelse og respekt, også de dele der kan se uhensigtsmæssige ved første øjekast eller forårsage udfordrende oplevelser på psykedelika.

I forbindelse med psykedeliske oplevelser vil indre, yngre dele af os (beskyttere og forviste dele/fortrængte traumer) nemlig tit træde frem og være mere synlige hvorfor såvel EMDR og IFS er oplagte måder at arbejde videre med erfaringer fra psykedelisk terapi, på en måde hvor man er i fuld kontrol hele vejen igennem. Har man haft udfordrende oplevelser på psykedelika, kan der herved både skabes mening med dem og de kan “lande” i systemet, på en bedre måde end før. Har man haft positive, men flygtige oplevelser med psykedelika og ønsker man at forlænge effekten heraf, kan det mere kontinuerlige arbejde med fx IFS skabe varige forandringer.

Behandling hos mig vil altid være skræddersyet til netop dig. Du kan læse mere på min hjemmeside

www.psykologstenhoj.dk

og i den videopodcast om MDMA-AT jeg var med i.