Tips til Trips 1.0 – Hæfte

kr. 90kr. 700

Ved køb af dette produkt får du tilsendt det valgte antal fysiske eksemplarer af det 40-siders informationshæfte “Tips til Trips”.

Forskning indikerer, at psykedelika kan bidrage positivt til en række områder i folks liv, når oplevelsen finder sted og bearbejdes i kliniske og/eller terapeutiske omgivelser eller i lokale fællesskabsbaserede strukturer, som man ser hos nogle oprindelige folk. Mange vælger dog at indtage dem uden for professionelt strukturerede omgivelser eller lokale sociale fællesskaber, og også her kan man gøre meget for at sikre sig selv de bedst mulige omstændigheder for en god oplevelse. I dette hæfte kan du finde vores bud på de mest centrale råd for sikkerhed ved brug af psykedeliske substanser.

Hæftet har gennemgået et tværfagligt review af eksperter og fagpersoner på området.

Er du behandler, rådgiver, aktivist, forsker eller anden som ofte kommer i kontakt med (potentielle) brugere af psykedelika, kan du få mængderabat ved køb af flere hæfter til omdeling til klienter, kunder eller borgere (vælg 10 herunder).

Vi omdeler hæftet gratis til vores arrangementer og du kan finde en gratis online version af det her.
Du skal altså kun købe det her, hvis du ønsker at støtte vores arbejde og mission om at sprede mere saglig information om disse potente og potentielt livstransformerende substanser.

Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Beskrivelse

Center for Psykedelisk Dannelse (Cepda) opfordrer ikke til ulovligt stofbrug, men vi anerkender, at det finder sted. Forbuddet mod substanser har ikke stoppet brugen, og vi vurderer, at brugen af psykedeliske stoffer vil blive mere og mere udbredt i takt med, at flere og flere forskere, virksomheder og medier interesserer sig for dem.

I denne situation vurderer vi, at det bedste valg for at mindske risikoen for skadevirkninger er at gøre information om sikkerhed så bredt tilgængeligt som muligt.

Yderligere information

Antal

1 stk, 10 stk