Fra fronten af psykedelisk forskning – et interview med David Erritzøe

Billede af bogen "Et psykedelisk Danmark"

David Erritzøe (han/ham), ph.d., er uddannet læge ved Københavns Universitet og senere uddannet psykiater i London. David er Clinical Director ved Centre for Psychedelic Research på Imperial College London og leder en ny psykofarmakologisk forskningsklinik på St. Charles Hospital, UK. David er ekspert i klinisk psykedelisk videnskab og undersøger, hvordan hjernen fungerer, samt psykedelikas terapeutiske potentiale gennem eksperimentel psykofarmakologi og neuro-imaging.

Dette interview blev foretaget i august 2023. Dr. David Erritzøe (herefter forkortet DE) blev interviewet af Kevin Mikkelsen (herefter forkortet KM). Du kan læse mere om Davids forskning her: www.imperial.ac.uk/psychedelic-research-centre.

KM:
Dejligt, at du kunne komme. Jeg tænkte på, om du ville starte med at introducere dig selv. Hvad er din baggrund, og hvad består dit arbejde i?

DE:
Ja, tak for invitationen. Jeg hedder David, og jeg er læge og psykiater. Men nu bruger jeg mest tid på forskning. Jeg arbejder på et universitet i England, der hedder Imperial College London. Det er et universitet med fokus på medicin og ingeniør- og biovidenskab, men ikke noget humaniora. Jeg er blevet trænet i at lave hjernescanninger, særligt PET-scanninger. Den forskning, vi laver, er af både klinisk karakter og hjernemekanistisk karakter. Vi arbejder med psilocybin og DMT og nu også 5-MeO-DMT. Vi har også lavet studier med MDMA, ketamin og LSD og har bl.a. undersøgt depression, som vi har lavet nogle studier i, og nu arbejder vi også med OCD-patientstudier og kronisk smerte, anorexi og snart også gambling. Og opioid-afhængighed. Så forskellige indikationer, som vi tester psykedelika for, og så benytter vi de her hjernescanningsmetoder til at forstå mekanismerne.

KM:
Hvad er din rolle der?

Læs resten ved at downloade artiklen herunder…