Oversat af Kevin Mikkelsen, Center for Psykedelisk Dannelse
Behandling af personer med stofmisbrugsforstyrrelser er ofte baseret på klassiske psykoterapeutiske principper som f.eks. kognitiv adfærdsterapi. Der har imidlertid siden 1950’erne eksisteret to uortodokse tilgange, som ved første øjekast synes at inkorporere modsatrettede principper: Abstinensbaserede 12-trins-programmer og psykedelisk terapi. I dette interview snakker jeg med David Yaden, ph.d., som for nylig har offentliggjort en artikel sammen med sine kolleger fra Johns Hopkins University, hvori de diskuterer potentielle synergier mellem disse to behandlingsmodaliteter.
L: Kan du kort forklare hvad 12-trins-programmer er, for vores læsere som måske ikke kender til dette koncept?
D: 12-trins-programmer er grupper af mennesker, der støtter hinanden, og som følger et sæt vejledende principper for at hjælpe medlemmerne med at bevare deres ædruelighed. Anonyme Alkoholikere (AA) var det første 12-trins-program og er nok det program, som de fleste kender. I dag findes der 12-trins-grupper, der har til formål at hjælpe med de fleste vanedannende stoffer og adfærdsmønstre som f.eks. ludomani.
Forholdet mellem 12-trins-grupper og konventionelle misbrugsbehandlinger er noget kompliceret. Mens mange klinikere opfordrer deres patienter til at opsøge 12-trins-grupper som et supplement til evidensbaserede terapier eller behandlinger, betragtes 12-trins-programmer ikke i sig selv som en del af medicinske eller kliniske behandlinger. Desuden tillader mange 12-trins-programmer ikke medlemmerne at deltage i visse evidensbaserede stofbehandlinger som f.eks. medicinassisterede behandlinger (f.eks. metadon), hvilket betragtes som en kontroversiel praksis blandt evidensbaserede klinikere og forskere, som mener, at dette forhindrer en effektiv behandling. Derudover viste en stor Cochrane-undersøgelse, at der er beviser for, at 12-trins-programmer er effektive for nogle mennesker.1 Der er et komplekst sæt dynamikker i spil her.
L: Hvorfor tror du, at 12-trins-programmer har så bred appel? Hvordan har dette program været i stand til at sprede sig med succes over hele verden?
D: 12-trins-programmerne nyder godt af deres medlemmer, som ofte er meget engagerede og kan bidrage med social forbindelse og støtte til mennesker, som ofte mangler det i deres liv. Den sociale støtte, som mange 12-trins-programmer giver, rækker langt ud over den tid, som klinikere kan tilbyde på grund af deres begrænsede tidsplaner. Medlemmer af 12-trins-programmer sættes f. eks. i forbindelse med et andet medlem af 12-trins-programmet, som agerer som “sponsor”. Nye medlemmer kan som regel ringe til deres sponsor når som helst, dag og nat, hvis de er fristet til at falde i , eller hvis de blot har brug for nogen at tale med.
Desuden er selve 12-trins-programmerne meget lette at forstå og giver, som navnet antyder, en trinvis proces til at genvinde ædruelighed og forblive ædru.
Endelig er 12-trins-programmer normalt lettilgængelige og gratis, mens sundhedsvæsenets ressourcer nogle gange kan være utilgængelige og/eller vanskelige at få råd til i USA.
L: I 12-trins-programmerne nævnes spirituelle oplevelser udtrykkeligt som katalysatorer for forandring. Kan du uddybe, hvad der menes med det? Hvad betragtes som en spirituel oplevelse i 12-trins-programmer, og hvordan adskiller denne oplevelse sig fra eller ligner oplevelser, der frembringes af psykedeliske stoffer?
D: 12-trins-programmerne stammer fra Bill Wilsons skrifter. Bill Wilson (f. 1895 – d. 1971) var med til at stifte Anonyme Alkoholikere (AA), efter han opnåede ædruelighed som et resultat af en oplevelse, som han betragtede som “spirituel”. Her beskriver Bill Wilson sin oplevelse:
“Langsomt aftog ekstasen. Jeg lå på sengen, men var for en tid i en anden verden, en ny bevidsthedsverden. Overalt omkring mig og gennem mig var der en vidunderlig følelse af nærvær. En stor fred kom over mig, og jeg tænkte: “Uanset hvor forkerte tingene synes at være, er de alle rigtige…” (citeret af Ernest Kurtz2)
Det skal bemærkes, at Bill Wilson blev behandlet med et stof kaldet scopolamin, som nogle betragter som et psykedelisk stof (selvom det ikke er et klassisk psykedelisk stof som psilocybin eller LSD). Han var i behandling for alkoholisme på et hospital i New York City med en læge, som forsøgte sig med en ny form for behandling. De fleste mennesker er ikke klar over, at Bill Wilsons første spirituelle oplevelse fandt sted under påvirkning af et psykedelisklignende stof!
Spirituelle oplevelser spiller en fremtrædende rolle i 12-trins-programmer. Det er trods alt en del af de 12 trin. Det 12. og sidste trin lyder således: “Efter at have haft en spirituel oplevelse som følge af disse trin, forsøgte vi at viderebringe dette budskab til alkoholikere og at praktisere disse principper i alle vore anliggender.”3
L: Med hensyn til din artikel: Hvad fik dig til at tro, at der kunne være synergier mellem psykedelisk brug og 12-trins-programmer?
D: Den spirituelle oplevelse, som Bill Wilson beskrev som årsag til sin ædruelighed, ligner meget de subjektive virkninger, som mange mennesker, der tager psykedeliske stoffer, rapporterer om. Bill udpegede selv dette. Senere i sit liv prøvede Bill LSD (et klassisk psykedelisk stof) under en læges behandling. Han syntes at have gavn af disse psykedeliske behandlinger og gav en positiv anbefaling:
“Det er en generelt anerkendt kendsgerning i åndelig udvikling, at en reduktion af egoet muliggør indstrømningen af Guds nåde. Hvis vi under LSD kan få en midlertidig reduktion, kan vi derfor bedre se, hvad vi er, og hvor vi er på vej hen – og det kan måske være en hjælp. Målet kan måske blive klarere. Så jeg anser LSD for at være af en vis værdi for nogle mennesker og praktisk talt ikke til skade for nogen.”4
Wilsons tilslutning til psykedeliske behandlinger kan overraske folk – det overraskede i hvert fald os, da vi hørte om det. Ifølge forskeren Joe Miller, som skrev US of AA, kan dette faktum endda være blevet aktivt undertrykt af AA’s bestyrelse.
L: Hvilke synergieffekter ser du så? Mener du, at der er en fordel ved at kombinere de to tilgange?
D: Jeg vil gerne udtrykke mig meget klart på dette punkt – i artiklen argumenterer vi hverken for eller imod kombinationen af psykedeliske stoffer med 12-trins-programmer.
Vi kan dog ikke undgå at bemærke de betydelige ligheder mellem psykedeliske behandlinger, som mange mennesker rapporterer resulterer i en spirituel type oplevelse, og målene for 12-trins-programmer, der har til formål at give en slags spirituel oplevelse som resultat af at arbejde med de forskellige trin.
Vi syntes, at det var interessant, at 12-trins-programmer har en tendens til at forhindre medlemmer i at deltage i medicinassisterede behandlinger (MAT), fordi de betragtes som “en udskiftning af et stof ud med et andet”. Det kan være uheldigt, når man tænker på, at MAT har vist sig at være blandt de mest effektive måder at holde mennesker med stofmisbrugslidelser i live på.
Vi var nysgerrige efter at vide, om nogle 12-trins-programmer måske ville gøre en undtagelse for behandlinger med psykedeliske stoffer. Selvom de er stoffer eller former for medicin, giver de nemlig oplevelser, der ligner (eller i nogle tilfælde er identiske med) de spirituelle oplevelser, der er kernen i 12-trins-programmer. Samtidig gik AA’s grundlægger ind for at kombinere 12-trins-programmer med psykedeliske behandlinger – og det kunne tænkes, at det kunne være relevant eller i det mindste interessant for nogle medlemmer af 12-trins-programmer at kende til denne støtte fra AA’s grundlægger.
L: Med hensyn til integrationen af psykedeliske stoffer i 12-trins-programmer: Hvordan ville det se ud i praksis? Hvordan kan psykedeliske stoffer integreres i et 12-trins-program?
D: Vi kunne forestille os et par forskellige muligheder – kald de mulige modeller for initierende, intermitterende eller kulminerende modeller. En initierende model ville foreslå, at man gennemgår en psykedelisk oplevelse i begyndelsen af 12-trins-processen for at give mere motivation i en måske vanskelig overgangsperiode. En intermitterende model kunne indebære periodiske psykedeliske behandlinger i løbet af 12-trins-forløbet, måske med et par måneders mellemrum, for at bevare momentum i behandlingen og ædrueligheden. Endelig kan en kulminationsmodel indebære, at den psykedeliske behandling sammen med det 12. og sidste trin udgør en slags afslutning på og mulighed for at reflektere over hele processen.
Igen, dette er blot nogle muligheder. Vi ved ikke rigtigt, hvordan denne integration kunne se ud i den virkelige verden. Det er et emne, der er værd at studere, og det vil kræve tværfaglige teams for at kunne udføre forskningen godt. Lad mig gentage, at vi hverken her eller i artiklen går ind for eller fordømmer kombinationen af psykedeliske stoffer med 12-trins-programmer. Vi overvejer blot emnet.
L: Hvordan tror du, at de næste skridt i denne forskningsproces vil se ud? Hvad er vigtige aspekter ved denne kombination, som skal udforskes?
D: Vi er ved at iværksætte nogle forskningsprojekter for at studere grupper, der tilsyneladende allerede er i gang med at integrere psykedeliske stoffer i 12-trins-processen. Endnu en gang vil jeg gerne gentage, at vi ikke støtter eller billiger integration af psykedeliske stoffer i 12-trins-grupper (det er i øjeblikket ulovligt i USA og derfor juridisk risikabelt). Men vi ønsker at lære mere om denne praksis – de potentielle sikkerhedsproblemer, der opstår, om den er effektiv, og hvordan integrationen passer til 12-trins-filosofien samt til de nuværende almindelige evidensbaserede behandlinger. Der er en række interessante og vigtige psykologiske, medicinske, juridiske og antropologiske spørgsmål at tage stilling til inden for denne ramme.
L: Endelig, hvordan ville den bedst mulige behandling af patienter med stofmisbrugslidelser se ud? Hvordan forestiller du dig, at den ideelle fremtid for behandlingen skal se ud?
D: Jeg er en psykologisk og psykofarmakologisk forsker, så jeg studerer psykologiske og farmakologiske interventioner. Jeg mener, at der kan gøres store fremskridt på begge fronter. Det er dog vigtigt at bemærke, at der i øjeblikket findes behandlinger til mennesker, der lider af stofmisbrugslidelser, og jeg opfordrer denne befolkningsgruppe til at drage nytte af disse eksisterende evidensbaserede behandlinger.
DAVID YADEN, PH.D.
David forsker i de subjektive og adfærdsmæssige dimensioner af effekten af psykedeliske substanser og deres potentiale i behandling.
LUKAS BASEDOW, M.SC.
Ph.D. Studerende
Lukas Basedows forskning på det medicinske fakultet i TU Dresden fokuserer på misbrug af rusmidler blandt teenagere.
Oversat af Kevin Mikkelsen d. 22/5-2022
Korrekturlæst af Rebecca Rosenbæk Due
IP af MIND Foundation