Af Jonas Vennike Ditlevsen
Jonas Vennike Ditlevsen er uddannet psykolog og har debatteret psykiatri, siden han for- lod en ansættelse i psykiatrien i 2019. Jonas arbejder i det, som han kalder sin aktivistiske virksomhed Projekt KUBA (Kontekstbaseret Ualmindeligt Behageligt Alternativ) for at fremme kontekstbaserede forståelser af psykisk lidelse, der ifølge Jonas er en bedre tilgang til psykisk lidelse end den sygeliggørende, psykiatriske tilgang. Jonas har udgivet bogen ’Sygkiatri’ samt skrevet adskillige kronikker om emnet.
Nærværende essay foreslår et kritisk perspektiv til diskussion i kredse, hvor de diskuterende parter har større indsigt i psykedelika, forskning i psykedelika og psykedeliske praksisser end undertegnede.
Som kritisk debattør har jeg debatteret psykiatri de seneste år og er velbevandret i videnskaben om diagnoser og diagnosebaserede praksisser. Samtidig interesserer jeg mig for psykedelika som både fagperson og menneske og ønsker at se introduktionen af psykedelika-assisteret terapi i mainstreamen foregå på de mest optimale præmisser.
Psykedeliske stoffers potentiale i terapi er ved at bevæge sig fra hypotesestadie til bekræftet fænomen, efterhånden som fx de store studier af MAPS1 og Usona2 og andre initiativer frembringer flere og flere forskningsresultater, der viser en signifikant, positiv effekt af psykedelika i terapi. Der er dog et dilemma, som introduktionen af psykedelika i mainstream behandling af psykisk lidelse står over for, som er det samme dilemma, al behandling af psyken står over for: Ved vi reelt, hvad vi ønsker at behandle, og ved vi, hvad vi ønsker at opnå?
Læs videre ved at følge linket herunder…
