Erfaringer med psykedeliske processer

Billede af bogen "Et psykedelisk Danmark"

Af Karen Helle Grue

Karen Helle Grue har i 40 år arbejdet som psykoterapeut, hvor hun har kombineret jungiansk analyse med kropsterapi, Somatic Experience, shamanisme, transpersonlig psykologi, Holotropic Breathwork, regression til tidligere liv og meditation. Tidligere arbejdede Karen gennem 20 år med forberedelse og integration af ayahuasca-sessioner. Den erfaring danner i dag grundlag for at arbejde med integration af psykedeliske oplevelser. Karen underviser og holder foredrag i den indre betydning af drømme og eventyr.

Da jeg fik opfordringen til at skrive dette essay, tænkte jeg, at det udover at beskrive det helbredende potentiale, kunne være min opgave at pege på skyggesiderne og at skitsere nogle problemstillinger i arbejdet med psykedeliske oplevelser.

Min personlige historie med psykedeliske stoffer går tilbage til slut-60’erne, hvor LSD blev en vigtig del af ungdomsoprøret.

Jeg er født i 1949. Dengang hang anden verdenskrig stadig tungt over verden. Som meget ung oplevede jeg et indre syn af menneskeheden påvej mod en afgrund, som vi samlet måtte beslutte os for at undgå eller falde ned i. Allerede som fjortenårig gik jeg med på Kampagnen mod Atomvåbens march fra Holbæk til København. Også forureningen så jeg som et begyndende kollektivt selvmord. Det var forventet af mig, at jeg blev akademiker som resten af familien, men jeg ville ikke ind på universitetet og lære den tankegang, som havde ført til disse forestående katastrofer. I stedet tilsluttede jeg mig ungdomsoprøret og de nye ideer om arbejdskollektiver, biodynamisk dyrkning, modstanden mod udnyttelse af de koloniserede lande og om naturen, i arbejdslivet, familien og alle andre områder, hvor udnyttelse fandt sted. Jeg ernærede mig som kunsthåndværker og var med i en kollektiv butik med en struktur så flad som en pandekage og boede i forskellige kollektiver og på Christiania. Jeg fandt ind i en stor teatergruppe, Solvognen, for dér at visualisere undertrykkende strukturer og visioner om fællesskab som grundlag for livet. I flere år arbejdede jeg med både voksenteater og dukketeater.

Læs resten af artiklen ved at følge linket herunder…