Mødet med dragen

Billede af bogen "Et psykedelisk Danmark"

 Traumer og arketypiske forsvar i psykedeliske oplevelser

Af Emil Grinder-Hansen

Emil Grinder-Hansen er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Han har skrevet speciale i jungiansk dybdepsykologi og psykedeliske oplevelser med fokus på heling af traumer. Derudover er han psykoterapeut under uddannelse på Vedfelt Instituttet. Han har egen psykoterapeutisk praksis, hvor han tilbyder psykedelisk integrationsterapi ud fra en integrativ metode, der kombinerer samtaleterapi med bl.a. drømmearbejde, gestaltterapi, meditative teknikker, tegneterapi og kropsterapi.

Som lovgivningen i Danmark er nu, er det ikke muligt at få en substans-foranlediget psykedelisk oplevelse, medmindre man selv arrangerer det, opsøger en undergrundsterapeut eller er en af de få udvalgte forsøgspersoner til forskningsprojekterne inde på Rigshospitalet.

Forhåbentligt når vi en dag et sted hen, hvor psykedelisk terapi bliver lovlig, således at psykoterapeuter og psykologer som jeg selv kan efteruddannes og dygtiggøres i at facilitere så ansvarlige og virkningsfulde terapeutiske oplevelser som muligt. Min egen psykedeliske oplevelse, ”Mødet med dragen”, som jeg præsenterer i dette bidrag, har jeg selv måttet arrangere, fordi lovgivningen ikke tillader at indtage psykedeliske substanser i en professionel terapeutisk kontekst.

Imens vi venter på godkendelsen af professionel psykedelisk terapi, må vi nøjes med at tilbyde psykedelisk integrationsterapi, hvor vi som behandlere kan være med på sidelinjen før og efter den psykedeliske oplevelse og assistere processen bedst muligt. Psykedelisk integrationsterapi er et underudviklet felt, og jo mere viden og erfaringer fra forskellige praktiske og teoretiske tilgange, vi kan samle, jo bedre er vi stillet med hensyn til at maksimere de gavnlige virkninger og minimere eventuelle skadelige effekter af oplevelserne.

Læs hele artiklen ved at følge linket herunder…