af Kevin Mikkelsen, Sidsel Marie,
Benjamin Christensen,
Marie-Louise Peterslund Triksys,
Dennis Spang Vestergaard,
Rebecca Rosenbæk Due, Mickey Ørn
Albertsen, Kamilla Veirum Høgsgaard,
Marcus Kinch Riis-Vestergaard & Maya Malvine
Denne artikel er en skriftlig manifestation af en dialog, der har udviklet sig i Center for Psykedelisk Dannelse i løbet af de sidste par år, og som fortsat er i udvikling. Forfatterne til artiklen er individer, som har engageret sig i denne dialog og budt ind med deres unikke perspektiver og faglighed.
”Sjældent, om nogensinde, er nogen af os blevet helbredt i isolation – helbredelse er en proces af forbindelse og forening”
– bell hooks
Psykedeliske substanser vil med stor sandsynlighed i løbet af det næste årti blive integreret i vores samfund som en ’medicin’ i psykiatrien. Dette betyder, at psykedelikas rolle primært vil blive defineret fra et psykiatrisk og farmakologisk perspektiv, da psykiatrien og læger per tradition har retten til at udskrive medicin og psykofarmaka.
Mange repræsentanter fra både medicinsk institutionelle og ikke-institutionelle rammer, der beskæftiger sig med psykedeliske substanser, har dog påpeget, at psykedelika adskiller sig markant fra konventionel medicin og også ville kunne gavne mange mennesker, som ikke behøver en psykiatrisk intervention.
Forskning og individuelle vidnesbyrd har illustreret, at psykedelika kan øge et individs følelse af forbundethed til sig selv, mennesker og universet; de kan anspore til mystiske og noetiske oplevelser; stimulere folks åbenhed og kreativitet; inducere følelser af ærefrygt og accept; forstærke følelsen af forbindelse til naturen; facilitere følelsesmæssig og kropslig forløsning; påvirke selvforståelse og fornemmelsen af agens; give nye perspektiver på eksistentielle temaer som mening, ansvar og døden; og en del tyder på, at de kan inducere neuroplasticitet og påvirke vores indlæringsevne (se essayet ”Kan psykedelika gøre os til mere hele mennesker?” i denne antologi).
Hvad ville det betyde, hvis disse potentialer ved den psykedeliske oplevelse også blev anerkendt på samfundsplan? Hvordan kunne det se ud, hvis psykedelika blev integreret i fællesskaber, der strækker sig ud over de medicinske institutioner?
I denne tekst vil vi præsentere ét foreløbigt svar på disse spørgsmål: et svar, der er funderet i diskussioner, gennemtænkning og erfaringer fra aktører i det danske og internationale psykedeliske miljø. Dette med håbet om at initiere en kollektiv, kreativ proces, der kan fortsætte med at skabe nye veje i den psykedelisken verden, virkeliggøre alternativer og hele tiden tilpasse sig og respondere på samtidens udfordringer. Vi vil reflektere over, hvilke ideer og organisationsprincipper der kan drive en sådan udvikling på en hensigtsmæssig måde. For at tænde fantasien og invitere læseren til at tænke med os, vil vi begynde med en mulig slut-
ning. Forestil jer følgende: (Læs resten ved at downloade artiklen)
