Af Gitte Moos Knudsen
Gitte Moos Knudsen er en dansk neurolog og professor, som gennem hele sin karriere har beskæftiget sig med hjernens fysiologi, hjerneskanninger af raske og patienter med hjernesygdomme og med forskning i, hvordan lægemidler påvirker hjernen. Gitte leder en stor, multidisciplinær hjerneforskningsgruppe ved Københavns Universitetshospital, Rigshospitalet og har gennemført en række studier af, hvordan psykedelika påvirker hjernenbåde akut og længere tid efter man har fået stoffet.
De serotonerge klassiske psykedelika inkluderer stoffer, der stimulererhjernens serotonin 2A-receptorer (5-HT2AR), som er rigt repræsenteret i hjernen (Fig. 1). Det drejer sig om fx LSD, psilocybin og DMT (ayahuasca). De akutte virkninger efter indtagelse af disse psykedeliske stoffer er velkendte, men på det seneste har man også i mindre kliniske studier med især psilocybin, den psykoaktive bestanddel i ’magic mushrooms’, set lovende virkning til behandling af angst og depression. En helt unik egenskab ved psykedeliske stoffer er, at indtagelse af blot en enkelt psykedelisk dosis har langvarige effekter på fx personlighed i form afstørre ’Åbenhed’ (se forklaring på næste side) og lindring af depressive symptomer.
Vi kender ikke andre lægemidler, der så gennemgribende er i stand til at ændre hjernen i en positiv retning. Nærværende artikel opridser vores aktuelle viden om, hvilke adfærdsmæssige, biokemiske, billedmæssige og elektrofysiologiske data der understøtter, at disse unikkeog langtrækkende effekter på menneskehjerne og sind er baseret på neural plasticitet, dvs. hjernens evne til at ændre sig. Til sidst gennemgås, hvilke forskningsspørgsmål der udestår, og hvis besvarelse kan hjælpe med at forstå de slående langsigtede effekter efter indtagelse af en enkelt (eller få) psykedeliske doser. Bidraget er en forkortet dansk udgave af den engelske oversigtsartikel af samme forfatter.1
