Bliver vi bedre mennesker af psykedelika? Psilocybin og prosocialitet.

Spoler vi tiden tilbage til 1960’ernes USA, så var det helt tydeligt, at Richard Nixon ikke var glad for psykedelika. Han mente, at denne stofgruppe korrumperede ungdommen. Det var i høj grad et spørgsmål om moralsk fordærv: Unge mennesker blev mindre pålidelige, mindre arbejdsomme og i højere grad uanstændige borgere efter brug af psykedelika.
Psykiatriske delingscirkler – gammel visdom i nye behandlingstilbud

Der kan ikke spås om de psykedeliske stoffers fremtid i Danmark, men emnet er kommet på tapetet i den vestlige verden. Dette giver anledning til diskussioner om den praktiske udrulning af den terapeutiske brug af disse stoffer i en dansk kontekst.
Erfaringer med psykedeliske processer

Da jeg fik opfordringen til at skrive dette essay, tænkte jeg, at det udover at beskrive det helbredende potentiale, kunne være min opgave at pege på skyggesiderne og at skitsere nogle problemstillinger i arbejdet med psykedeliske oplevelser.
Min personlige historie med psykedeliske stoffer går tilbage til slut-60’erne, hvor LSD blev en vigtig del af ungdomsoprøret.
Når vi lærer at lytte, kan vi høre os selv

Jeg vil på de følgende sider udfolde, hvordan samfundets ubehag ved ændrede bevidsthedstilstande, potentielt set, kan transformeres til nysgerrighed, fællesskab og trivsel.
Er vi klar til det psykedeliske hellige?

De psykedeliske substanser bringer mennesket ind i oplevelseslandskaber, hvor ord som forbundethed og helhed ofte benyttes til at beskrive oplevelsen. I forskningslitteraturen er disse aspekter af oplevelsen beskrevet som værende vigtige for de terapeutisk-transformative effekter, hvor i særdeleshed den mystiske oplevelse lader til at være central.
Tripfri tilstande

Psykedelika er spået til at skabe et nyt paradigme for psykiatrien. Men i så fald bliver det for de få, de rige, de modige – og dem med de rigtige diagnoser. Hvad med dem, der ikke tåler eller tør trippe? Kan man favne flere, hvis man fjerner stoffernes hallucinogene effekt?
Fremtidens psykedeliske stoffer – den psykedeliske drug-development pipeline

Igennem de seneste 10 år er den offentlige holdning til værdien af psykedeliske stoffer skiftet betragteligt. Hvor psykedeliske stoffer tidligere blev anset som havende et potentiale for misbrug med stor risiko for at føre til psykoser og skizofreni, bliver de nu, både i den videnskabelige og iden offentlige diskurs, hyldet som en glitrende ny vej for centralnervesystemslidelser ifm. behandling og lindring af psykiske sygdomme som depression, angst og afhængighed.
Om hvordan èn dosis af et klassisk psykedelisk stof kan have langvarige virkninger

Gitte Moos Knudsen er en dansk neurolog og professor, som gennem hele sin karriere har beskæftiget sig med hjernens fysiologi, hjerneskanninger af raske og patienter med hjernesygdomme og med forskning i, hvordan lægemidler påvirker hjernen.
Perspektiver fra de psykedeliske planter og svampe

Hvad ville der ske, hvis vi skubbede vores egen forforståelse til side og antog, at planterne også har viden og agens? Hvordan ville det være at invitere den mulighed ind, at flere erkendelsesformer kan sameksistere?
Lige nu er der alt for mange, der drikker alt for meget, selvom de for alt i verden ønsker at drikke meget mindre

Kære læser. Den gode formidling er simpel og forståelig, men her får du desværre det modsatte. For det er sådan, det er, i hvert fald for mig, at drive videnskab om psykedeliske stoffer: kompliceret og uforståeligt. Det er frustrerende ikke at vide, når man er videnskabsmand, men forsøgene herpå, er det, der driver det hele. Heldigvis. Lykke til med din undren.