Nutid, fortid, fremtid: socialvidenskabelige perspektiver på den psykedeliske renæssance
Vi befinder os i en tid, der ofte beskrives som ”den psykedeliske renæssance” på grund af den fornyede videnskabelige og populærkulturelle interesse for psykedelika. Mange forudsiger, at psykedelika kommer til at spille en større og større rolle i Danmark såvel som i resten af verden.
Er egodødsoplevelser bevis for, at selvet er en illusion?
Psykedelisk forskning har fået en renæssance. Det gælder også inden for filosofien, herunder metafysikken. Metafysik er svær at definere pågrund af dens lange historie og omdiskuterede karakter, men i grove træk er den undersøgelsen af virkelighedens grundstrukturer, f.eks. spørgsmål som: Findes Gud? Hvordan er tid egentlig struktureret? Har vi fri vilje? Kan alt forklares med fysikken?
Den psykiatriske logik og den psykedeliske ånd
Psykedeliske stoffers potentiale i terapi er ved at bevæge sig fra hypotesestadie til bekræftet fænomen, efterhånden som fx de store studier af MAPS1 og Usona2 og andre initiativer frembringer flere og flere forskningsresultater, der viser en signifikant, positiv effekt af psykedelika i terapi. Der er dog et dilemma, som introduktionen af psykedelika i mainstream behandling af psykisk lidelse står over for, som er det samme dilemma, al behandling af psyken står over for: Ved vi reelt, hvad vi ønsker at behandle, og ved vi, hvad vi ønsker at opnå?
Mødet med dragen
Som lovgivningen i Danmark er nu, er det ikke muligt at få en substans-foranlediget psykedelisk oplevelse, medmindre man selv arrangerer det, opsøger en undergrundsterapeut eller er en af de få udvalgte forsøgspersoner til forskningsprojekterne inde på Rigshospitalet. Forhå-bentligt når vi en dag et sted hen, hvor psykedelisk terapi bliver lovlig, således at psykoterapeuter og psykologer som jeg selv kan efteruddannes og dygtiggøres i at facilitere så ansvarlige og virkningsfulde terapeutiske oplevelser som muligt.
Holotropiske bevidsthedstilstande – hvor nødvendige er psykedelika?
I 2004 mødtes den tjekkisk-amerikanske psykiater Stan Grof og vores hjemlige spirituelle lærer og mangeårige leder af Vækstcenteret i Nørre Snede Jes Bertelsen i al hemmelighed et sted ved Limfjorden.
Bliver vi bedre mennesker af psykedelika? Psilocybin og prosocialitet.
Spoler vi tiden tilbage til 1960’ernes USA, så var det helt tydeligt, at Richard Nixon ikke var glad for psykedelika. Han mente, at denne stofgruppe korrumperede ungdommen. Det var i høj grad et spørgsmål om moralsk fordærv: Unge mennesker blev mindre pålidelige, mindre arbejdsomme og i højere grad uanstændige borgere efter brug af psykedelika.
Psykiatriske delingscirkler – gammel visdom i nye behandlingstilbud
Der kan ikke spås om de psykedeliske stoffers fremtid i Danmark, men emnet er kommet på tapetet i den vestlige verden. Dette giver anledning til diskussioner om den praktiske udrulning af den terapeutiske brug af disse stoffer i en dansk kontekst.
Erfaringer med psykedeliske processer
Da jeg fik opfordringen til at skrive dette essay, tænkte jeg, at det udover at beskrive det helbredende potentiale, kunne være min opgave at pege på skyggesiderne og at skitsere nogle problemstillinger i arbejdet med psykedeliske oplevelser.
Min personlige historie med psykedeliske stoffer går tilbage til slut-60’erne, hvor LSD blev en vigtig del af ungdomsoprøret.
Når vi lærer at lytte, kan vi høre os selv
Jeg vil på de følgende sider udfolde, hvordan samfundets ubehag ved ændrede bevidsthedstilstande, potentielt set, kan transformeres til nysgerrighed, fællesskab og trivsel.
Er vi klar til det psykedeliske hellige?
De psykedeliske substanser bringer mennesket ind i oplevelseslandskaber, hvor ord som forbundethed og helhed ofte benyttes til at beskrive oplevelsen. I forskningslitteraturen er disse aspekter af oplevelsen beskrevet som værende vigtige for de terapeutisk-transformative effekter, hvor i særdeleshed den mystiske oplevelse lader til at være central.