Erfaringer med psykedeliske processer
Da jeg fik opfordringen til at skrive dette essay, tænkte jeg, at det udover at beskrive det helbredende potentiale, kunne være min opgave at pege på skyggesiderne og at skitsere nogle problemstillinger i arbejdet med psykedeliske oplevelser.
Min personlige historie med psykedeliske stoffer går tilbage til slut-60’erne, hvor LSD blev en vigtig del af ungdomsoprøret.
Når vi lærer at lytte, kan vi høre os selv
Jeg vil på de følgende sider udfolde, hvordan samfundets ubehag ved ændrede bevidsthedstilstande, potentielt set, kan transformeres til nysgerrighed, fællesskab og trivsel.
Er vi klar til det psykedeliske hellige?
De psykedeliske substanser bringer mennesket ind i oplevelseslandskaber, hvor ord som forbundethed og helhed ofte benyttes til at beskrive oplevelsen. I forskningslitteraturen er disse aspekter af oplevelsen beskrevet som værende vigtige for de terapeutisk-transformative effekter, hvor i særdeleshed den mystiske oplevelse lader til at være central.
Tripfri tilstande
Psykedelika er spået til at skabe et nyt paradigme for psykiatrien. Men i så fald bliver det for de få, de rige, de modige – og dem med de rigtige diagnoser. Hvad med dem, der ikke tåler eller tør trippe? Kan man favne flere, hvis man fjerner stoffernes hallucinogene effekt?
Fremtidens psykedeliske stoffer – den psykedeliske drug-development pipeline
Igennem de seneste 10 år er den offentlige holdning til værdien af psykedeliske stoffer skiftet betragteligt. Hvor psykedeliske stoffer tidligere blev anset som havende et potentiale for misbrug med stor risiko for at føre til psykoser og skizofreni, bliver de nu, både i den videnskabelige og iden offentlige diskurs, hyldet som en glitrende ny vej for centralnervesystemslidelser ifm. behandling og lindring af psykiske sygdomme som depression, angst og afhængighed.
Om hvordan èn dosis af et klassisk psykedelisk stof kan have langvarige virkninger
Gitte Moos Knudsen er en dansk neurolog og professor, som gennem hele sin karriere har beskæftiget sig med hjernens fysiologi, hjerneskanninger af raske og patienter med hjernesygdomme og med forskning i, hvordan lægemidler påvirker hjernen.
Integration – et mellemmenneskeligt anliggende
Kritiske røster inden- og udenfor forskningsregi har allerede pointeret, at denne psykedeliske opblomstring ikke er lutter lagkage. På trods af at den tiltagende medvind blandt andet bygger på generationer af viden, forvaltning og praksis hos forskellige indfødte folk, så sker den stigende udbredelse af psykedelika i Vesten, deriblandt kommercielle kampe ompatentering, immaterielle rettigheder og lukrativ udvinding, på bekostning af selvsamme folk og deres mulighedsrum for at bibeholde og udleve essentielle aspekter af deres kultur.
Perspektiver fra de psykedeliske planter og svampe
Hvad ville der ske, hvis vi skubbede vores egen forforståelse til side og antog, at planterne også har viden og agens? Hvordan ville det være at invitere den mulighed ind, at flere erkendelsesformer kan sameksistere?
Lige nu er der alt for mange, der drikker alt for meget, selvom de for alt i verden ønsker at drikke meget mindre
Kære læser. Den gode formidling er simpel og forståelig, men her får du desværre det modsatte. For det er sådan, det er, i hvert fald for mig, at drive videnskab om psykedeliske stoffer: kompliceret og uforståeligt. Det er frustrerende ikke at vide, når man er videnskabsmand, men forsøgene herpå, er det, der driver det hele. Heldigvis. Lykke til med din undren.
Fra fronten af psykedelisk forskning – et interview med David Erritzøe
David Erritzøe (han/ham), ph.d., er uddannet læge ved Københavns Universitet og senere uddannet psykiater i London. David er Clinical Director ved Centre for Psychedelic Research på Imperial College London og leder en ny psykofarmakologisk forskningsklinik på St. Charles Hospital, UK.